Så er jeg kommet hjem fra en FANTASTISK tur til Mendoza! Der er simpelthen sket så meget i denne uge, at jeg knap nok ved hvor jeg skal starte. Inden weekenden arbejdede jeg selvfølgelig bare og var i biografen med Jordan, Cecilie, Laura, Stine og Eline (en nordmand). Torsdag var det Cocos fødselsdag og det var meningen at jeg skulle have bagt cookies til ham, men jeg kunne ikke finde alle ingredienserne, så jeg må lave dem en anden dag. De går vist heller ikke så meget op i fødselsdage hernede, eller også er det bare mig, der går super meget op i dem :p Om aftenen holdt han "fest" udenfor og han havde bedt mig om at invitere nogle volontører. Laura og Cecilie var syge og alle andre volontører var til en social, men Jordan og Stine kom. Det var meget hyggeligt og sjovt at møde nogle af Cocos venner, men stille og roligt.

Fredag var det så af sted til Mendoza med Cecilie, Laura, Stine, Jordan og Vicky, en pige fra Sydafrika, som vi ikke kendte. Mendoza ligger ved Andesbjergene lige ved Chile og er kendt for deres vin. Efter 10 timer i bus var vi fremme. Der var kæmpe parade-halløj i gaderne, fordi de skulle fejre eller håbe på en god høst af vindruerne. Der blev kåret dronninger af hver "vinafdeling" og til sidst skulle den øverste dronning selvfølgelig kåres. Det var rigtig sjovt at se dem i deres traditionelle tøj og gauchoerne gik rundt i gaderne. Vi havde bare lidt svært ved præcist at forstå konceptet, da vi ikke er skide gode til spansk. Om eftermiddagen skulle mig og Stine paraglide. Jeg var meget nervøs for at tage derop, men også virkelig spændt! Vi blev kørt derop og to mænd i en jeep, men vejen derop var forfærdelig! Det var selvfølgelig på et bjerg med de mindste veje, hvor ingen kører. De kørte SÅ stærkt rundt i svingene og virkelig tæt på kanten, så mange gange måtte jeg lukke øjnene. Da vi endelig kommer derop får vi alt udstyret på og får forklaret hvad der skal ske og hvad vi skal gøre, men lige da vi skal til at løbe, stopper de fordi de er i tvivl om, om der er for meget vind. Vi venter en halv time eller sådan, men skyerne bliver mørkere og mørkere og vi kan køre torden og regn. De beslutter at vi ikke kan komme op, men jeg var så meget hellere flyve ned, end at skulle køre i den vanvittige jeep ned. Chancen for at overleve var alligevel størst hvis vi skulle flyve, men nej. Vejret begyndte også at skræmme mig lidt og da det begyndte at regne rigtigt, fik mændene travlt. Det var noget med, at når det regner, opstår der er flod ved foden af bjerget og så ville vi ikke have mulighed for at komme hjem, så de kørte meget hurtigt ned. Jeg var bogstavelig talt ved at skide i bukserne af skræk! J

Næste dag skulle vi rappelle og riverrafte, men først en lille trekking tur hen til stedet hvor vi skulle rappelle. Efter dagen forinden var der intet der skræmte mig, så jeg tog turen ned af bjerget i stiv arm. Det var vist omkring 20 meter vi skulle rappelle, men det føltes som 5 m. Det var skide skægt og jeg vil helt sikkert gøre det igen! Stine snublede dog på vej ned og fik en dyb flænge i armen, men det gik. Derefter gik turen så til den vilde flod. Det var sværhedsgrad 3, næsten 4. Jeg mener, at det højeste er 6, så det var ikke helt nemt. Det var også ret hårdt at skulle padle så hårdt og stærkt, men det var virkelig sjovt!! På et tidspunkt var det dog ved at gå galt. Det var det vildeste sted på floden og der var faldet to mænd ud af båden foran os. De kunne kun få den ene op og bølgerne og klipperne her var vilde! Den anden mand havnede pludselig under vores båd og jeg skreg som en sindssyg: "There's a man under the boat, there's a man under the boat!!" Vores guide sad nemlig bagerst og kunne ikke se det. Vi gik helt i panik, men ved guidens hjælp, fik mig og Jordan manden halvt op i båden. Vi sad nemlig forrest. Der var vild panik for vi vidste ikke om manden var okay, men guiden skreg at vi skulle padle helt vildt, for ikke at ramme ind i klipper eller blive væltet alle sammen af bølgerne. Panik panik! Endelig kom væk fra det vilde sted og fik hevet manden op. Og jeg siger jer, det var ikke en lille mand!! Han var rigtig høj og en smule tyk, og våddragten gjorde ham ikke ligefrem lettere. Han havde heller ingen kræfter tilbage efter at have været i vandet så længe, så han hjalp ikke selv til at med komme op. Det kan to små piger næsten ikke klare. Vi kæmpede i hvert fald som en sindssyg! Men han var okay og kom over i sin egen båd, så der var ikke sket noget. Vi var bare alle sammen meget chokerede. Dog sejlede vi videre og havde det skide skægt! Det skal jeg helt klart også prøve igen!

Jeg fik vist ikke sagt, at det var en lang weekend, for mandag-tirsdag var helligdage, så vi havde mange dage i Mendoza. Den næste dag skulle vi på en heldagstur op i Andesbjergene. Vi havde en minibus til os seks, vores chauffør, guiden, en ung som skulle læres op som guide og en gammel mand, som jeg aldrig fattede hvorfor var med. Vi skulle se det højeste bjerg i hele Amerika - Aconcagua. Det er næsten 7000 meter over vandoverfladen. På vej derop stoppede vi flere smukke steder med de mest fantastiske udsigter. Vejret var også helt perfekt, så det kunne ikke blive bedre. Vi stoppede også på en kirkegård, hvor alle der er døde ved at prøve at bestige Aconcagua, er begravet. Det var ret sørgeligt og guiden havde været på tur med en af dem, så han var trist! Efter at have set Aconcagua, skulle vi selv prøve at komme op på toppen af et bjerg. Det var Santa Helena, som er 4120 meter højt. For det første var det virkelig koldt og for det andet var det rigtig svært at trække vejret, fordi der var så lidt ilt. Bussen havde kørt os det meste af vejen, så vi skulle "kun" gå 100-200 meter, men det var utrolig stejlt op og der hvor ingen går, så ingen sti eller noget. Bare sten, som ikke lå fast, så det var svært ikke at falde. På et tidspunkt på vej derop var jeg ved at give op. Jeg blev ret bange, fordi jeg ikke kunne trække vejret og mine ben kunne ikke bære mig mere. Jeg holdt en pause med guiden, som for resten var super sød, og så kunne jeg lidt igen. Jeg VILLE bare op på toppen! Det kom jeg også og det var fantastisk! Man kunne se udover det hele og det var bare en sejr i sig selv. Selvom vi hundefrøs, da det luften føltes som minus to grader pga. vinden og vi havde alle sammen kun shorts på. Man må heller ikke være særlig længe deroppe pga. ilten, så da vi begyndte at få ondt i hovedet, skyndte vi os ned. En utrolig oplevelse! På vej hjem stoppede vi for noget mad og på et lille marked ved Puente del Inca. Det er en naturlavet bro, som er helt gul og meget speciel pga. mineraler i det termiske vand, der løber under den. Det var rigtig spændende og utrolig flot. Man kunne kigge på det i timevis. Det har dog ikke noget med inkaerne at gøre, selvom det hedder Puente (bro) del Inca. Jeg fik godt nok ikke fat i hvorfor det så var, men det var ikke fordi inkaerne havde boet der. Så meget fattede jeg dog :p Markedet var også rigtig hyggeligt og jeg havde lyst til at købe så mange ting, men det må vente. Vicky viste mig også den mærkeligste mate-kop. Den var helt behåret og underligformet og da vi spurgte sælgeren hvad det var, fik vi at vide, at det var lavet at tyrenosser. Jeg var færdig af grin og væmmelse! Det er da for besynderligt! Det var rigtig synd for Cecilie faktisk, for hun fik det dårligt pga. højden, så hun fik slet ikke set noget af det. Guiden fik arrangeret, at hun kunne sove på et hostel, så hun fik ikke noget ud af det. Guiden var dog rigtig sød til at hjælpe og hun fik noget medicin og var på et militærhospital, så hun havde da sine egne oplevelser. Om aftenen havde hun fået det bedre, men vi var rigtig trætte, så vi gik bare direkte i seng. Det har vi stort set gjort alle aftener, undtagen den første hvor vi fik en enkelt øl. Men vi skulle også op kl. 7 hver dag, så vi kunne slet ikke overskue at være sent oppe.

Den sidste dag skulle vi cykle rundt til vinsmagning og paraglide om eftermiddagen. Det var rigtig hårdt og varmt at cykle rundt. Tror det var omkring 12 km. i alt og det var mellem 11 og 15, hvor det er mest varmt og solen bager os ned i hovedet. Vi nåede kun at se to vingårde, men de var virkelig hyggelige! Vi fik først en rundvisning og så smagsprøver på forskellige af deres vine. Selvom jeg ikke er vild med rødvin, så var det faktisk okay og vi hyggede os så meget. Begge steder var små familieejede steder, som ikke sælger andre steder end på gården. Mig og Vicky måtte skynde os at cykle hjem bagefter, for vi skulle nå til paragliding kl. 16. Da vi kommer til hotellet, møder vi Stine og Laura, som havde været til noget andet hele dagen. Stine græd rigtig meget og vi troede at det var fordi hun var kommet til skade tidligere på dagen med sin nakke og havde været på hospitalet og fået nakkestøtte på. Hun fortalte os så, at hendes mor havde ringet og fortalt hende, at hendes bedste veninde var blevet kørt over og døde på stedet. Vi gik helt i chok, så vi tog ikke til paragliding. Det er så forfærdeligt for Stine, men hun var selvfølgelig også helt i chok. Den dag kunne bare ikke blive værre for hende. Vi var alle meget rystede og det får en til at tænke meget på ens egen familie og venner, for det kan gå galt så hurtigt! Vi fandt en internetcafé, hvor vi alle sammen fik snakket med dem derhjemme og tjekket at alt var i orden og Stine fik snakket med nogle af sine venner hjemmefra. Nu skal hun bare beslutte om hun skal blive og sige farvel til hendes veninde når hun kommer hjem, eller skynde sig hjem til begravelsen. Det er så ubeskrivelig surrealistisk! Turen hjem var selvfølgelig også mærket af det, men nu må vi se hvad hun beslutter sig for.

I dag kom vi hjem tidligt om morgenen, så jeg har kun været på arbejde. Jeg er helt smadret efter alle de oplevelser i weekenden. På arbejde var der dog en ny dansk pige, som skal arbejde sammen med mig. Hun virker rigtig sød og er bedre til spansk end mig, så jeg er rigtig glad for at hun er kommet. Hun skal være der i to måneder, som er det samme som jeg har tilbage. Mit spansk bliver da også bedre dag for dag og jeg har da lige siddet og snakket med Jorge på spansk, så det er dejligt. I Mendoza snakkede de også meget langsommere end her i Córdoba, så de var meget nemmere at forstå. Jeg skal nok lære det en dag J

Håber at ALLE har det godt, for jeg bliver helt paranoid efter sådan en omgang. Billeder kommer forhåbentlig snart J