December i New Zealand er mangel på julestemning, det er hvad det er. Det er svært at komme i julesetmning når der er 20-25 grader udenfor, og der ikke er noget videre pynt runt omkring. Men alligevel er der noget her, som giver en dejlig følelse af jul, men anderledes jul. Min oplevelse er, at julen her i høj grad også handler om at minde hinanden om, at der er plads til alle. At vi skal huske og elske vores næste, og huske på at NZ er landet med mange kulturer, og det er der plads til. Det synes jeg er ret fedt. Det er dejligt at mærke den ånd der er omkring det. Jeg mærkede det særligt en aften, hvor vi tog i Jellie Coe park, som vi nærmest bor i. Der var stort arrangement fordi det store træ skulle tændes. Det var rigtig fedt, fordi det var alle lokale her fra Onehunga der var samlet. Det var den lokale highschool, og børn fra mindre klasser og fra danse og drama skoler som lavede underholdning og viste stykker frem de havde forberedt. Det var virkelig dejligt at se hvordan alle samledes om det. Juletræet blev tændt.. Det var så ikke lige så flot som jeg havde forventet, men pyt, der kom lys i det, og det var det vigtigste. Det var virkelig et par hyggelige timer vi havde der i parken.
Noget andet December er for mig, er afslutning på min praktik. Jeg har denne uge og næste, og så slut. I dag har vi en stor præsentation for alle ledere i organisationen, hvor vi skal fortælle hvad der har været godt og skidt, og senere skal det hold jeg kom med, ud og spise sammen. Det bliver rigtig godt.
Så står den ellers på eksamens opgave skrivning, den skal afleveres på torsdag nemlig. I weekenden tager jeg på tur til Lake Taupo, og så er der eksamen på mandag. Derudover skal jeg i næste uge nå at skrive en rapport på den person jeg er keyworker for, og jeg skal ud og spise med mine kollegaer for at sige farvel til dem også. Så tju hej hvor det går, og hvor tiden flyver afsted nu.
Jeg har lyst til at slå bremserne i, og lige have tid til at være her lidt endnu. Samtidig er jeg SÅ klar til at komme sydpå og opleve det fatastiske NZ dernede. Det skulle være enestående. Jeg glæder mig.

Men lidt jul har jeg hernede, jeg har fået julepakke af min far, Dothe og Ceciilie. Jeg har fået endnu en jule pakke, med slik og kalender af Benny og Bente, og så har jeg fået en sidste af min mor og hele hendes familie. Det er så dejligt at i alle tænker på mig, og sender ting herned. Det varmer rigtig meget, og gør mig meget glad.

Det er mærkeligt snart at skulle sige farvel til alt det her, men nøj hvor jeg glæder mig til at komme hjem og fortælle om alt, og særligt om alt det, jeg ikke ved endnu. Altså alt det jeg har at opleve endnu. For selvom tiden går stærkt, så er der meget der skal ske endnu, og det bliver et helt nyt eventyr i sig selv.
Jeg glæder mig!

Vi ses snart <3