Profile
Blog
Photos
Videos
Så for pokker, nu har vi allerede snart været afsted i 3 uger. Tiden flyver afsted når man har det godt. Den sidste uges tid har vi været fortsat i skolen med undervisning i nogle dage, og Onsdag og Torsdag var vi ude til Body Days, som er to dage hvor man er på praktik stedet for at observere. Det var virkelig interessant og meget overraskende. De er mere handicappede derude end jeg havde troet. I virkeligheden ved jeg ikke hvad jeg havde troet, men jeg blev i hvert fald lamslået et øjeblik da jeg kom derud. Der var mange ting der lige fangede min opmærsomhed. Først var det at det mere eller mindre var en åben garage vi skulle være i, eller en lager bygning. I hvert fald, står hele den ene side åbent, og derfor er der ikke noget der minder om varmt der. Det andet var det med at de var rigtig udviklingshæmmede. Det havde jeg bare ikke lige set for mig. Men efter lige at have været der lidt, så var det okay. Jeg har en personlig barriere jeg skal over på stedet, i forhold til at arbejde så tæt med nogle der er udviklingshæmmede/handikappede på den måde, som de er. Men efter bare to dage derude, gik det faktisk op for Cecilie og jeg, at vi allerede holder lidt af dem. De er simpelthen så søde. Jeg kan selvfølgelig ikke skrive noget om det, for jeg har tavshedspligt, så det bliver egentlig hvad i får om det. Men alt den kulde har desværre gjort mig frygtelig forkølet, og jeg har de sidste dage ligget med ondt i hals og øre og med massere af tilstopppelse. Øv øv. Nu er jeg gået i forsvar med vetamin piller! Så jeg er snart på den igen. Min stemme er dog forsvundet en lille smule, så det lyder frygteligt når jeg taler. Det er ikke så smart når nu jeg taler så meget som jeg gør :P !!!
Torsdag aften var vi til lokalt markede, meget tæt på os. Det er et markede der er der hver torsdag, og som foregår i en parkeringskælder. Vi fandt ud af at det egentlig mest er et ad markede, med mad fra mange dele af verden. Så på næste torsdag, skal vi derned og spise. Det bliver hyggeligt. Igår, lørdag var vi endnu engang på tur, det var, som alt andet, mega fedt. Kæmpe omgivelser og flot natur. Jeg ligger nogle billeder op snart af det. Så kan i se det derinde. Idag har Cecilie og jeg været på massere af shopping. Wihu. Der har jeg fået købt noget tøj, jeg kan tage på på arbejde, sådan at jeg ikke skal gå og fryse, og som gerne må blive lidt beskidte. Så det er ret lækkert. Vi køber tøj i et center der hedder dresssmart, som er sådan et outlet center, hvor mærkevarer er ret billige. Det er meget lækkert. Derudover har vi været på cafe og spise idag, det er nemlig super billigt og spise ude her på NZ, så det gør vi gerne!
På tirsdag kommer der en ny pige i huset, en hollænder. Så det bliver spændende at møde hende.
I løbet af ugen har vi fået nye møbler, så nu begynder der endelig at være lidt hyggeligt på værelserne. Det er så dejligt at begynde at føle det er et hjem!
Vi hygger os rigtig meget hernede, og begynder at lærer de andre i huset lidt bedre at kende. Det er super dejligt.
I aften har været en lidt dum aften, fordi vi desværre ofte har et rigtig dårligt signal, hvis det er en masse andre der er på, og derfor er det svært at få en ordentlig samtale med sin familie. Min far, Dorte og lillesøster prøvede at ringe idag, og øv bøv, vi kunne slet ikke tale ordentligt sammen. Det er et lorte internet vi har her. Håber rigtig meget det kan blive lidt bedre snart. Så kan man rigtig mærke at man er langt væk hjemmefra, når vi ikke engang kan tale ordentligt sammen. Men pyt skidt, vi må bare prøve igen. Jeg har generelt været heldig indtil nu, med at dem jeg har snakket med, er gået ordentligt igennem.
Jeg tror ikke jeg har så meget mere at sige lige nu, men ja, jeg ligger snart nogle billeder op fra min tur i weekenden.
See you! <3
- comments