Profile
Blog
Photos
Videos
Idag, er der præcis 2.5 mdr til jeg lander i DK igen. Det er jo helt vildt underligt og tænke på. 3 mdr har jeg været her, og tiden begynder at flyve fra os. Vi har ikke ret mange arbejdsdage tilbage, før vi slutter d. 18 dec på centret hvor vi arbejer. Og inden da, har vi rigtig mange ting vi skal se og opleve, så tiden fylder vi rigtig rigtig nemt ud. Jeg elsker det, og jeg nyder det. Jeg kommer sådan til at frygte at jeg ikke nyder det nok, men det tror jeg nu nok jeg gør. Suger alt det til mig, som jeg kan af det her fantastiske land, og den fantastiske mentalitet de har her. Deres smukke natur og deres fantastiske historie, det hele skal med hjem!
I weekenden der "lige" er gået, havde hele NZ forlænget weekend, hvilket for os betøs ekstra ekstra lang weekend, fordi vi havde fri fra fredag - mandag. Så vi tog til Rotorua, som er en af de steder man skal se, når man er her. Stedet er helt vildt unikt, og meget turist præget, men det har nu også sin charme. Stedet er specielt, fordi det er fyldt med vulkanisk aktivitet, og har varme kilder rundt omkring og over det hele. Det lugter ikke særlig godt, fordi varmen kommer op af jorden i form af sulfat, som altså ikke har en særlig rar lugt. Men det er så specielt at se på. Helt vildt lokalt, kan man se at jorden bobler op. Der er varme mudder pools, og kogende vand rundt omkring i hele byen, hegnet ind, fordi det er farligt. Vi gik en masse ture, og her og der kunne vi høre kogende lyde.. Så viste det sig at være under forskellige sten, at der var enormt varmt og luften kom op, og lavede denne her lyd. Vi tog afsted fredag, og der så vi ikke så meget, men fik sat vores lille mini telt op på en camping site. Det var et ca. 1.5 mands telt, så vi skulle sove lidt tæt, men det var nu okay. Lørdag, da vi vågnede, enormt tidligt, og enormt kolde, kørte vi til noget der hed Wai-o-tapu - et vidunderligt smukt sted, hvor gasserne fra jorden, gjorde at overfladen af jorden blev farvet i gul, blå og røde farver. Det var helt vildt smukt. Her kom vi også forbi en stor pool (samling af vand) som var skrigende gul/grøn - super giftig, der var gasserne og blandingen af vand mv der gav den farve. Det var meget interessant.
Vi så en gejser blive sat igang, og den skød vand flere meter op i luften. Generelt kunne bare virkelig mærke naturen og de kræfter naturen har her, for det var det vi så, naturen skabe sådan et vidunderligt, men også forunderligt sted. Senere så en dal, som også var fantastisk smuk, og så tilbage til camping sitet. Søndag, kørte vi til noget der hed Te Puia, hvor vi skulle se Mauri performance. Jeg er enormt fachineret at den kultur, og det de tror på og hvordan de er/var. Det er rigtig smukt, og måden de tilbeder og respektere natuen er smuk. Hvis man oversætter deres tekster, er det fantastisk at læse. Det handler om at velkomme hinanden ind, som venner, og tro på det bedste i mennesket. De var selvfølgelig også krigere, og kæmpede for deres eget land, så alt er ikke rosenrødt ved dem. Jeg synes bare det er enormt fachinerende at lære om, hvordan de mødte hinanden og naturen. Deres show tog ca. 45 min, og derefter havde vi guidet tur rundt i parken. Det var rigtig godt, flere geysere fik vi set, og fantastisk smukt landskab, med flere og flere dampe op fra jorden. Wow. Guiden lærte os også mere og Mauri, deres tatoveringer i hovedet, som er et godt kendetegn på dem, og deres carving, som er de figure de skære i træ. (se billedet til blog indlægget).
Inden vi skulle tilbage til virkeligheden, tog vi i polynesian spa, og lå i 7 forskellige naturlige pool, med det naturlig vand fra området. Vandet var mellem 38 og 42 grader varmt - naturligt. Det var fyldt med mineraler og vitaminer, og det var bare super lækkert. De var selvfølgelig under åben himmel, så vi lå der og nød livet, med udsigt til en sø og flotte bjergsider.
Vi havde en helt vildt fantastisk tur, og det er bestemt et sted jeg vil huske!
Nu er det, som altid videre til næste sted, og det er om to dage, hvor vi skal til FIJI og nyde livet i en uge.
Jeg kan slet ikke vente med at komme til de smukke paradis øer, og holde en uges ferie. ;)
At rejse er virkelig og leve, hold op hvor jeg elsker det!
Vi ses snart - Cathrine <3
- comments