Der skal ikke gå lang tid mellem at jeg skriver opslag, før jeg har alt alt alt for meget at fortælle! Så det har jeg idag :D

I sidste weekend (d. 10/11/12), tog Cecilie, Anika og jeg om fredagen til Devenport, som er lige over på den anden side af Auckland broen. Der hyggede vi hele dagen, og fik dejlig frokost. Der er skønt det, det ligger, som alt andet her, ud til havet, og der var så roligt og smukt der. Da vi kom hjem om eftermiddagen, skulle vi til fest om aftenen, på The Hub, som er hovedkontoret. Det var egentlig en fest, kun for kontoret, men vi var blevet særligt inviteret, fordi vi var studerende. Det var nu meget stille og roligt, men rigtig hyggeligt at møde nogle af alle vores "chefer". Lørdag morgen kørte vi til Coromandel, og Whirianga. (Wh skal udtales som et f). Vi tog først til Coromandel, og så os lidt om der, men der var ikke så meget at se på der, så vi kørte til Whirianga. Vi fandt et hostel, og hyggede os i solen, som virkelig er begyndt at brænde igennem nu. Det var et helt vildt hyggeligt hostel, hvor alle gæster havde skrevet på væggene der, citater, og alt muligt andet. Det gav stedet en rigtig god atmosfære. Vi sov ikke så godt der, men det gør af en eller anden grund ikke så meget, når vi er ude og opleve. Da vi vågnede op søndag, stod den på et meget stramt program hele dagen, fyldt med fantastiske oplevelser. Jeg stod ekstra tidligt op, fordi min kusine Sarah holdte fødselsdag for hele familien, og så skulle jeg lige være med på skype. Det var dejligt at se dem alle sammen, og snakke, selvom det ikke var verdens bedste forbindelse. Da vi havde pakket os sammen fra vores hostel, tog vi ned på havnen, som lå lige ved siden af, og der tog vi en færge, ca 150 m, over på den anden side. Der gik vi en tur, op til det der hedder Shakespears Cliff, hvor der var en helt helt fantastisk udsigt. Vi havde ikke så meget tid der, men heldigvis tid nok til at nyde udsigten og varmen fra solen. Vi skulle tilbage og nå en bådtur, som vi havde booket. Det tog os ud på havet, i ca. 2.5 timer, og det var en fantastisk tur. Det var en lille speed/gummibåd - og vi blev sejlet ind mellem kæmpestore klipper, og ind i klippehuler. Vandet var helt vildt smukt, blå/grønt, med et flot skær i solen. Det er helt uvirkeligt at sidde midt i så smukke omgivelser, og vide at det er nu, det er lige nu jeg sidder mit i mit livs eventyr, og lige om lidt, har jeg oplevet det jeg skal, og så skal jeg hjem. Vi sejlede hen og så Cathedral Cove, som er en kæmpe grotte man kan gå igennem, og som er blevet dannet af naturen selv, gennem mange mange år. Efter sejlturen, kørte vi om på den anden side af hvor vi var, og der gik vi til fods hen til Cathedral Cove. Der var lav vandet nu, så vi kunne gå igennem den. Det var en lile oase dernede. Hvidt sand, og blåt hav. Solen bagte og vi havde det skønt dernede. Det var så flot. Man bliver helt bange for at man ikke nyder det nok, hvornår har jeg fået nok af at kigge på alle de flotte klipper, strande og alt det andet. Det var følelsen vi gik derfra med. Der var så skønt, og vi ved, at der kommer vi ikke tilbage til. Men det var flot, og det er ikke et sted jeg glemmer igen. Nu kørte vi til Hot Water Beach, som ligger lige ved siden af næsten. Det er en stand, hvor der er nogle varme kilder, som er op til 65 grader varme. De er meget centrale, så man graver sig et hul, rundt om, og lader det varme vand flyde ind til sit hul, og blander det med det lunkne vand, som kommer op fra jorden når man graver, og så har man lavet en naturlig spa. Det var rigtig rigtig lækkert, og vi sad der og hyggede i det varme vand i en times tid, inden vi skulle tilbage til virkeligheden i Auckland. Det var en helt vildt fantastisk weekend, vi havde det rigtig sjovt, og vi så ubeskriveligt smukke omgivelser.

Nu til denne her weekend. Fredag, skete der ikke så meget, vi tog ud og ledte efter et kostume, som vi kunne få på til ballet lørdag. Og ellers hyggede vi os bare herhjemme. Lørdag, stod jeg igen tidligt op, for at gøre klar til og vække Cecilie med morgensang, for det var hendes fødselsdag. Hun blev rigtig glad, og vi hyggede os hele dagen, og gjorde os klar til ballet om aftenen. Temaet var all around the world, og vi var fra Hawaii, med hula skørter og blomst i håret. Det var så godt. Ballet var en fantastisk oplevelse. Det er et bal hvor både brugere og medarbejdere er med, og det er i flotte omgivelser. Fin opdækning og oppyntning, og live band. Cecilie og jeg dansede hele aftenen, og vi dansede kun med brugere. Vi havde så travlt med at have det sjovt, at vi ikke havde tid til at danse med hinanden. De er så søde alle sammen, og at se hvor glade de var, og hvor meget de nød det, det var fantastisk. Der var en bruger, som tog mig i hånden, en mand. Og så blev jeg eller trukket rundt i hele salen, for at blive vist frem til alle han kendte. Det var så sødt. Vi fik snakkede med en masse mennesker, og stemningen der var som noget jeg aldrig har prøvet før. Fordi det var Cecilies fødselsdag, skulle vi selvfølgelig i byen bagefter, og det var også rigtig sjovt. Vi fortsatte med at danse og hyggede os hele natten. I morges kom så bagsiden, vi vågnede med tømmermænd, og skulle tidligt op og til barnedåb.

Cecilies kærstes fætter bor hernede, og han har fået en baby, og vi blev inviteret med til dåben. Det var virkelig noget af en oplevelse i sig selv. Det var i en luthern Church (jeg kan altså ikke det danske ord for luthern), og gudstjenesten foregik på en helt anden måde en i Danmark. Det er generelt noget helt andet at gå i kirke hernede, ligegyldig hvilken man går i. Men han blev døbt, og det var simpelthen så fint og være med til. Vi hyggede os, og fik endnu engang nye kontakter. Det er dejligt, og nemt at møde nye mennesker hernede, så vi får nærmest nye "venner" hver dag. Helt fantastisk.
Anyway, det var rimelig meget det, som der er sket fra sidste weekend og til nu.

Jeg har snart været her i 3 mdr, det er simpelthen for vildt. Og tænk sig så længe der er til endnu, før jeg skal hjem :D fedt fedt!
Jeg har det virkelig godt her, og kan godt forstå hvorfor danskere vælger at bosætte sig her. For her er virkelig vidunderligt... Men jeg glæder mig nu alligevel til at se min dejlige familie, min lillesøster, storebror og mine skønne venner igen.

Det må nu vente lidt, for jeg er heldigvis langt fra færdig med alt det der skal ses og prøves endnu.

Vi ses <3 :)