9/12 Christurch - dernæst til Dunedin - solskin - juhu.

Efter en god nats søvn var vi alle klar til morgenbordet kl. 8.00. Vi besluttede at dele os i 2 hold. Far og Sofie tog til Antarticas Center - beretning følger.

Far og Sofie tog bilen og kørte hen til centeret. Det første rum de kom ind i sneede det - faktisk ret underligt, for der var overhoved ikke koldt - i det rum kunne man se en forsknings station, fra lidt ældre dage.

Der var en 4D biograf som de også var inde i. Først skulle de stå en kø, og så kom de ind i et rum hvor der bare var to fladskærms fjernsyn, så folk kiggede jo rund, for det kunne da ikke passe at det var en 4D biograf. Men så kom de ind i en lille biograf, hvor de fik udleveret nogle 3D briller. Det var super fedt at se 4D, fordi sæderne bevægede sig, og man fik vand i hovedet da der kom vand i filmen og sådan noget.

De prøvede også at være i et polar område (lavet i et rum, med sne og is) hvor der var -18 grader, og hvor der kom en fem minutters storm - det var dæleme koldt! - De fik udleveret nogle speciale sko af gummi, og nogle vinterjakker.

Der var også pingviner - se billeder - de så dem blive fodret med fisk, den var en pingvin med pinke strømper - det så ret sjovt ud.

Inden de skulle hente Stine, Maiken og mor, fik Sofie sig i slush tea - Sørens ord for slush ice - og så satte Søren sig jo og tog skoene af igen igen.

Stine, Maiken og mor startede til fods gennem Hagley park blot 200 meter fra vores overnatning på Riccarton Road.Der var en lang allé med nogle meget store, meget forgrenede træer omgivet af græsplæner. Vi kom naturligvis også til en lille sø - dvs. den var stort set udtørret - m2 pr. and lever vist ikke op til danske standarder.

Vi fulgte de anviste gåture rundt i bymidten. Vi så en masse bygninger af forskellig art - se billeder - det er sørme svært at huske, hvad de hedder og benyttes til. Der var typisk en renovering igang af de ældste bygninger, så de var beklædt med stillads. Ind imellem de gamle bygninger var der også en masse flotte nye bygninger.

Floden Avonside løber tværs gennem bymidten. Vi havde desværre ikke tid til en tur i prammene på floden - det så ellers meget hyggeligt ud. Vi tog i stedet en tur i den ældste sporvogn - en lille tur på ca. 25 min. rundt i bymidten.

Christchurch Cathedral ligger i midten ved en markedsplads. Den var ikke så stor, men meget flot med nogle utrolig flotte glasmosaikker i vinduerne. Der var en flok børnehavebørn som formentlig skulle synge i kirken - de havde nissetøjet på. Vi gik en tur op i tårnet og nød udsigten - det var en meget smal trappeopstigning!

På markedspladsen var en gøgler igen med et lille show - han lagde sig på glasskår. Der var også et stort skakspil til fri benyttelse - og endelig ikke at forglemme det "flot" pyntede juletræ - muligvis af plastic. Der er noget engelsk over alt deres glimmer og glitter.

Til slut tog vi en tur i den botaniske have - der var faktisk rigtig mange stauder, som vi også ser i Danmark. Der er også utrolig mange roser - naturligvis i haven her, men også rundt omkring ved huse og lign. Vi satte os på en bænk og nød den fantastiske duft af blomster - en skam vi ikke kan sende dufte!

Så kom det spændende øjeblik - kunne vi mon finde far og Sofie - de kom kørende til en aftalt P-plads i midtbyen kl. 13.00 på slaget. Så var vi klar til frokost ved havet!

Frokost ved havet indebar en række nærgående måger som nogle af os bestemt ikke synes om. Sofie og far var ellevilde og fodrede lystigt de "søde" måger.

Klokken var blevet mange - lidt for mange, da vi skulle nå Dunedin inden natten - 400 km´s køretur ned langs kysten. Vi droppede en af mors rundture ved Christchurch, og startede turen sydover.

Landskabet fra Christchurch og ca. 1/2 nedad var meget fladt og tørt. Vi krydsede den ene flod efter den anden, som var stort set tørlagt. Vi kunne købe fåremøg m.v. langs vejen. Endvidere så vi flere tusinde får og køer, der græssede på de utrolig flotte grønne Hills. Græsmarkerne blev vandet på livet løs - vandingsmaskinerne var enormt store - vi mener, at nogle var op til 200 m brede.

1/2 vejs i Dunedin dukkede der også nogle "danske" marker op - hvede, rug, majs og kartofler. At dømme efter væksten svarer det nok til juni måned derhjemme. Vi så også maskinforretninger med både Claes, Case og John Deere.

Den sidste 1/2 af turen blev mere og mere kuperet, men det blev det jo kun flottere af. Ja også var der jo også nogle vejetaper med "smut-sten" (Stines ord for løse sten).

Undervejs gjorde vi ophold ved Moeraki Boulders - nogle kæmpe store runde sten - kugler, som bare ligger på stranden. De har en diameter på op til 2 meter. Der ser meget besynderligt ud.

Vi nåede vores overnatnings sted kl. 20.15 - var godt trætte og overgav os desværre til den nemme madløsning - take away hamburgers og pommes frites fra den nærmeste grill. Det var ikke ligefrem 1. klasse og de snød os for en burger - far blev alligevel nødt til at starte bilen igen - vi kunne ikke købe ØL i grillen.