Efter en meget sen bustur fra Ho Chi Minh City sad vi og ventede ved havnen hvor vi skulle om bord paa hurtigfaergen "Superdong IV" her skulle vi sidde to timer, saa det var da godt vi kom saa tidligt afsted... Men tiden sneg sig afsted og vi fik spist nogle kiks med leene ko ost til morgenmad og kom ombord paa faergen. Det var rimelig haard soe, jaa man er lidt af en soeulk, men vi tankte, at det kunne vi da snilt klare. Det kunne vi ogsaa godt, men som nogen maaske har gaettet var der igen problemer med Vietnameserne. Der er maaske noget i ris der goer, at man bare skal kaste op naar maven hopper. Det er svaert at sige, men de braekkede sig i hvert fald paa stribe og de spiser allesammen nuddel- eller rissuppe til morgenmad, saa det er sgu ikke smaating der kommer ud. Det er svaert at forestille sig og vi har ikke taenkt os at beskrive det.. det var saa lidt.

Efter ankomsten til Phu Quocs havn stod der en minivan klar der koerte os til den eneste store by paa oeen. Her blev vi vist et resort, hvor vi blev noedt til at spendere 20$ for en bungalow, de havde billigere, men der laa et 25 cm langt, doedt firben, der allerede var ved at nedbrydes. Den 'bungalow' vi fik, var egentlig mere en betonfirkant, men den er ren og ved vandet, saa vi klager ikke. Efter at have fundet os til rette, fik vi noget at spise (kiks og ost) og lagde os i sengen og stenede tv :D

Saa kom andendagen, her lejede vi en scooter og raesede nordpaa. Vi farede hurtigt vild i de mange ufaerdige veje og, endnu vaere, veje der ser store ud, men bliver til smaa stier i en skov, de ender aldrig, de bliver bare mindre og mindre. Saa skal man selv vide, at der er en stor vej for enden af stien. Saadan en 'vej' kom vi ud paa, da vejen begyndte at dele sig ret mange gange, blev vi enige om at vende om. Lige i det oejeblik kom der dog 2 drenge forbi paa cykler, de spurgte hvor vi skulle hen og viste os vej igennem de mange mudderhuller, hvor Lea ofte stod af, saa Theis kunne komme igennem uden at vaelte. Da vi kom til den store vej, fik de to drenge lidt drikkepenge og saa var vi ellers paa vej igen. Det varede dog ikke laenge foer vejen igen blev til en grusvej, der blev en mudervej, der blev en sti. Saa vi besluttede at koere tilbage og finde en beroemt perlebutik syd for byen. Den fandt vi nogenlunde uden besvaer. Vejen var lige blevet til en grusvej, da vi saa et kaempe skilt, med en perle paa. Her holt vi ind, og saa at det egentlig er et saakaldt showroom og altsaa ikke bare en butik, pardon. Foer vi overhovedet kom ind hvor de viste deres perler, fik vi en fin fremvisning, hvor der var en dame, der forklaerede os hvordan en oesters laver sin perle. Imens var der en anden dame, der skar en oesters op og hoestede perlen inden i. Det var en fin lille rund hvid perle, som aabenbart var "high quality".
Nu kom vi ind til perlerne. Det var lige noget for Lea, hele vejen ned igennem midten af, hvad der mest mindede om et gammelt varehus, var der glasmontre med perler, perler paa snor, armbaand, ringe, halskaeder, oereringe, ankelbaand og hvad der ellers er af fine ting til damer. Ud langs kanten af varehuset, var der glasmontre med specielt fine (og dyre) perler og perlekaeder, der havde faaet deres ejen montre at staa i. Efter at vaere blevet fuldt rundt om midten, af en dame der stod i midten af raekken af montre i midten, fandt Lea nogle oereringe hun bare matte have. Dem fik hun saa og vi smuttede ud, for Theis orkede ikke at slentre rundt med alle de oejne paa sig mere. Vi sad lidt og chillede og kiggede paa vandet, der laa lige op ad perlestedet. Der var ikke saa mange boelger mere, men det var alligevel i oproer havet. Senere gik vi ind igen, for Lea havde set en halskaede, som hun simpelthen skulle se igen. Det endte med, at vi koebte den ogsaa og det er der ingen der fortryder, for den er vildt flot. Nu skulle vi hjem og have noget mad.
Vi tog paa natmarkedet for at spise nogle instantnoodles der og saa kigge natmarked. Men der var ingen nudler og det viste sig, at natmarkedet var en joke. Vi koerte slukoeret hjemad mens vi cruisede menukort efter nudler. Dem fandt vi et hyggeligt sted hvor vi fik den bedste nudelsuppe laenge og nogle crispy kyllingestykker, mm :)

Dagen efter var det igen videre med bussen til molen og til fastlandet med baaden. Den her gang var det ikke saa slemt med baaden. Vandet var roligt og vi skulle kun halvt saa langt. Efter en dejlig sejltur, der for soevnige Leas vedkommende varede ca 10 min, var ovre, kom vi i havn og tro det eller lad vaere, men der stod en mand med Theis' navn paa et stykke pap. Det var ikke engang bare skrevet paa med en tus, det var printet og skrevet med speciel skrift fra word og det hele. Hold da op hvor foelte vi os fine :D Det varede dog ikke laenge foer vi blev smidt i en minibus og foelelsen forsvandt ;) Vi koerte med andre, der skulle til forskellige destinationer.
Ved graensen var der lidt boevl, saa vi kom bagud for vores tidsplan. Men vi skulle nok naa det. Senere stoppede bilen midt paa vejen for at saette et par af, der skulle til en by ved navn Kep. De protesterede dog, da vi slet ikke var ved den by endnu, og manden sagde at de skulle betale en moto (motorcykeltaxa) for at koere dem den sidste kilometer. Det blev paret surt over og begyndte at diskutere det med manden. Han ringede til sidst til bossen, som sagde, at det kun er nogen gange de koere til den by. Derefter spurgte manden hvorfor hun ikke havde sagt det til ham, da de koebte billeten til Kep (godt spoergsmaal) det virkede ikke rigtigt som om hun havde et svar, saa efter meget diskusion og nogle meget sure chaufoere kom vi videre imod at manden betalte hvad vi havde givet for at komme til hvores destionation. Vi var nu seroest bag tidsplanen, vores bus skulle koere kl 1 og kl var ca 1.15. Vi begyndte at ligge planer for, hvad vi skulle goere, men saa stoppede bilen igen. Den her gang var det os der skulle ud. Foerst blev vi sure, da det var midt i ingenting og vi skulle mindst 3 timer endnu for at naa Phnom Penh. Saa saa vi dog en ordentlig bus i den anden side af vejen. Det viste sig at de havde stoppet bussen paa vejen, saa vi kunne komme med. Dejlige mennesker alligevel :) Inde i bussen moedte vi ingen ringere end Stefan og Benoir, de to skoere franskmaend fra vores tur i Ha Long Bay for mere end en maaned siden. Vi fik slet ikke snakket med dem fordi de pludselig skulle af, men vi vinkede meget glade til dem :)

Nu er vi saa ankommet til Phnom Penh og skriver nok snart igen, da det er Cambodias hovedstad og der derfor er net her. Det er det slet ikke sikkert der er de andre steder. Hyggehejsa saa lange :)