Saa er vi naaet til Ho Chi Minh City, eller Saigon, som den hed foer norden vandt krigen. For at vaere helt aerlig er den ikke noget specielt, den er bedst beskrevet som sydoestasiens Berlin synes vi. Den er meget stor, moderne og nogenlunde ren, ret effektiv, men den er ikke flot paa nogen charmerende maade. Vi ankom og fandt paa tredje forsoeg et hotel, der var nogenlunde rent og til en fair pris. Det ligger i en gyde, i en gyde paa en gade :)

Der er ikke rigtig noget at se her og den eneste grund til vi er her, er egentlig, at vi skulle hente, og sende post, fra deres posthus. Leas dejlige mutti havde sendt nogle lakridser og polo med posten, jaa, saa det skulle vi have. Da vi kom til posthuset foerste gang kunne de dog ikke finde noget, saa vi tog hjem og skrev noget blog. Dagen efter tog vi igen derhen og denne gang var der jackpot. En konvolut med lakridser og poloer i, mmm :) De faldt paa et toert sted. Vi fik sendt vores monsterpakke paa 8,5 kilo hjem til Danmark, det gik relativt glat, kun 4 forskellige papire at skrive paa. Papirnussere!

Det er dog ikke den eneste grund til at den dag var en stor dag. Theis er blevet 20 aar gammel :D Ja, det skulle fejres og om morgen blev han da ogsaa overrasket af Lea med en gave og en stor dejlig kage som vi gemte til senere. Af Inge fik han en rubiksterning, en pose matadormiks og et teknikblad, guf og guf, og rubiksterning?? Saa kom vi ud og fik noget dejlig morgenmad og tog paa posthuset som er beskrevet ovenfor. Til middagsmad fik vi dejlige sandwicher og is, mm :) Derefter tog vi paa marked og koebte souvenirs mens vi chillede. Saa tog vi hjem og hyggede resten af dagen med film, slik og kage inden vi gik i seng.

Dagen efter var vi igen paa posthuset uden held, og skrev noget mere blog. Herefter var det paa hovedet i bussen og afted til Phu Quoc, en oe taet paa greansen til Cambodia.