Saa naaede vi Hoi An, det er en hyggelig om end turistet by ca i midten af Vietnam. Den er meget beroemt for sine skraeddere, hvilket vi godt forstaar.

Efter vi havde fundet vores hotel, et udemaerket sted ved navn Green Field. Vi kom ind paa vaerelset og kiggede os omkring, ikke 5 sekunder senere hoere Theis Lea ude fra badevaerelset; "Der er badekar!!" Saa det er ikke svaert at regne ud at vi blev der hele vores ophold i Hoi An. Der er ogsaa en pool, men vi har aldrig faaet den brugt. Efter at have fundet os til rette i den nye by, var det ud og kigge paa skraeddere. Lea ville gerne have nogle kjoler og Theis et jakkesaet. Vi kom ind i en skraedderbutik, der havde nogle gode ideer til kjoler og ogsaa en rigtig fint jakkesaet. Her bestilte Lea en vietnamesisk klaededragt, 2 kinesiske klaededragter og en sommerkjole og Theis bestilte et jakkesaet med skjorte til. Skraedderne heromkring er mestre i, at kopiere hvad de ser i blade, saa naar man skal have lavet noget, bliver man hurtigt begravet i modeblade, hvorefter man vaelger stof. Saa kommer man dagen efter til en 'fitting' og saa justere de, indtil det passer. Efter at have undsluppet skraeddernes kloer uden skraemmer, gik vi til en tourarrangoer for at faa fornyet vores visa, der var lige paa kanten til at blive gammelt. Han tog vores pas. Resten af dagen gik med at bekymre os over, om det havde vaeret en fejl at laegge alle vores aeg i den skraedders kurv og, for Theis' vedkommende, om vores pas ville finde vej tilbage i vores arme.

Dagen efter, tog vi paa en cafe ved navn The Bees Knees for at faa morgenmad. Grunden til at vi naevner det, er at Theis synes det er det bedste navn til en cafe, vi har fundet hidtil, specielt fordi alle hynder osv var syet i gult og sort stof. Hygge!! Efter den laekre morgenmad tog vi i felten igen, det vil sige at vi besoegte skraeddere. Lea ville gerne have nogle flere kjoler og naar vi nu var der, kunne Theis da lige faa et par bukser ogsaa. Det endte med 4 nye kjoler og et par bukser til Theis. Dette foerte saa til mere spekulering, om vi havde bestilt det rigtige sted. Det skal lige siges, at de skraeddere man finder her, ikke rigtig er skraeddere. De har en butik med en masse stof, tager ens maal og saa sender de informationerne videre til en gruppe kvinder der sidder paa en symaskine hele dagen (og nogen gange om natten). Dette betyder, at selvom vi har koebt vores toej af to forskellige "skraeddere" kan det meget vel vaere syget af den samme kvinde. Saa ved i det. En anden ting er, at hvis man besluter sig for at man skal have noget toej, saa vid hvad du vil have! De er simpelhen saa gode til at overtale en til at man da liiige skal have en ekstra skjorte (i theis' tilfaelde) eller en ekstra kjole (Lea fik dog ikke en ekstra, fordi hun i forvejen bestilte 4 til sig selv ;). Et godt trik de har, er at faa en til at saette sig ned. Det er helt utroligt saa svaert det er at slippe vaek naar foerst man sidder ned. Saa et godt raad, saa vidt muligt saa bliv paa foederne saa du hurtigt kan loebe. Det raad gjorde vi selv brug af, da vi besoegte en skraedder der var rigtig soed (og boesse!!!). Hans begrunding for, hvorfor han var en god skraedder var: "I know what look good on you! You know why - because I gay!" Da han havde fundet noget stof og taget Leas maal gav han os sin pris, som var for hoej i forhold til et andet sted vi havde fundet. Da vi sagde det til ham, gik han straks i offensiv og sagde at saa var det andet sted bare lortekvalitet. Det endte med at vi ikke ville have kjolerne, men kun Theis' bukser. Det kunne han ikke lige leve med, saa han sagde noget meget surt paa Vietnamesisk. Den slags finder vi os ikke i naar vi nu ville koebe ting af ham, saa vi stormede ud. Moralen er: ikke alle boesser er venlige, isaer ikke en Vietnamesisk skraedder. Derfor gik vi stil den ovennaevnte og fik os vores bukser og kjoler.

Senere paa dagen, var det tid til, at proeve toej hos den skraedder, hvor Theis skulle have sit jakkesaet (altsa den foerste skraedder). Vi var begge mega spaendte, men det viste sig, at alt var virkelig god kvalitet, og der var kun et par smaating der skulle fikses.
Efter en vellykket 'fitting' tog vi hjem og Theis lavede et dejlig bad i badekaret til Lea.

Dagen efter, altsaa den tredje dag, spiste vi igen paa The Bees Knees (det navn skal smages og huskes!) Herefter legede vi en motorcykel og koerte afsted ud i det blaa. Vi skulle ud og se et pas, som er beroemt for sin virkelig fine udsigt, der bl.a. bliver vist i et afsnit af 'Top Gear'. Saa Theis har paa en maade allerede set det. Det viste sig dog at vaere noget flottere i virkeligheden. Man kunne se rigtig langt over baade vand og land. Det var en klar dag, men paa den anden side af passet regnede det, saa der brugte vi ikke meget tid. Vi koerte ned igen og skulle proeve toej hos den anden skraedder, altsaa der hvor Theis havde bestilt bukser og Lea 4 kjoler. Vi ved det godt, der er meget forvirring med hensyn til skraeddere og det hjaelper ikke at vi skriver det i hver anden saetning, men det er noedvendigt, saa hold ud :) Hos denne skraeder var det ogsaa kun smaating der skulle justeres, pudsigt nok, skulle theis' bukser igen udvides. "Jeg maa se tyndere ud en jeg er" siger han, "Who knew?" Efter den anden skraedder var det videre til den foerste, hvor alting nu passede, og vi fik tingene med hjem, hvor Lea ikke var mange minutter om at flaa sit ud af poserne og proeve det paa igen :D

Dagen efter tog vi til stranden paa vores motorcykel. Det var virkelig dejligt at komme ud af byen og vaek fra skaedderne og deres: "come in see my shop." Vi slappede af i et par liggestole under en bambusparasol som vi fik hele dagen for at spise et maaltid paa egerens restaurant. Efter nogle dejligere timer paa stranden og i vandet, tog vi tilbage til hotellet og i seng.

Dagen efter var det ud til togstationen og afsted. Paa togstationen saa vi nogle soldater hvis kaerester gav det indtryk at de skulle i krig. Vi ved ikke rigtig mod hvem..

Slut for denne gang, vi snakkes :)