Hermed kommer hvad jeg regner med bliver sidste blog fra New Zealand - jeg flyver fra Auckland paa mandag, og saa staar den ellers paa en overnatning i Sydney Airport samt 3 dage i Bangkok inden jeg lige om lidt er tilbage i DK, det er naesten uvirkeligt.

Charlie forlod mig for et par dage siden for at rejse til Sydney, men inden da naaede vi lige at opleve et par sidste ting sammen. Endelig saa vi paa Mt. Bruce Wildlife Centre kiwier, og endda meget aktive, glade, lovemaking kiwis :) Fordi de er nataktive var det meget svaert at tage fotos, har et par stykker jeg muligvis kan overbevise jer om er denne ikoniske fugl, men ellers maa i tage mit ord for at de er nogle smaa spoejse, charmerende vaesener. Der var ogsaa en friskfanget vildkat, sammen med vaeseler og possums, alle importerede til NZ, er de nemlig en stor trussel mod det ikke-flyvende dyreliv. Selvom det er for dyrelivets bedste foelte jeg alligevel lidt med katten, den lignede nemlig min gamle Panda. Naeste stop var Tui Brewery, home of my favorite NZ beer! Ikke det vaerste sted at tilbringe den overraskende solrige formiddag, og da der var et stort oel-sponsoreret cykelloeb samt musik og boder var der masser af god tilnaermelsesvis festivalstemning :)
- Og saa koerte bussen gennem Dannevirke - af det lokale udtalt "dohnnewerk"! Ikke overraskende var det 302 danskere der i immigranttiden grundlage dette sted, og mange af gaderne er opkaldt efter gamle konger og dronninger, danske byer mm. Der var ogsaa fyldt med danske motiver hvoraf vikingeskibet er en klar farvorit. Saa foeles verden lige pludselig mindre.

Vi havde et over night stop i en gammel stald der var bygget om til et hostel i Napier, en hyggelig by paa oestkysten. I 1931 blev byen oedelagt af et voldsomt jordskaelv, men de genopbyggede hele molevitten og det i Art Deco stil, saa der er masser af kreativt udsmykkede og farvede bygninger. Igen var vejret med os, det er noget andet end paa Sydoeen, og vi noed det for fulde drag i pomenade parken og paa den smukke strand. Jeg filosoferede over hvad det egentligt er for et slags venskab Charlie og jeg har faaet os, est af alt minder det vel om mine HNE-bekendtskaber (og forhaabentligt er ingen i tvivl om at det er en god ting!). Vi har kun haft faa dybe snakke, men i stedet har vi laert hinanden at kende ved at vaere sammen naesten konstant i alle slags situationer, og det at vi begge har haft en meget aaben indstilling til at rejse sammen tror jeg har vaeret med til at give succes. Vi har paa ret kort tid opbygget en (nogengange ret indforstaaet) forstaaelse for hinanden og havde et godt lille team hvor baade vores staerke og svage sider harmonerede ret godt. Ovenpaa alt det med Sara var jeg glad for at rejse alene, men har nu ogsaa vaeret glad for at rejse sammen med en ven - bare det er den rette. Saa, nu er i forberedt paa jeg nok bliver noed til at slaa et smut forbi Belgien og omvendt, og jeg har brug for hjaelp til at overbevise Charlie om at danske drenge faktisk kan vaere rigtig skoenne - da hun studerede deroppe moedte hun aabenbart kun soede piger, fyrene fandt hun meget lukkede, reserverede og hoejroevede (en ting der desuden kun er blevet styrket hernede, for de danskere vi har moedt er ikke noget at skrive hjem om), det billede kan vi da ikke leve med!

Sidste aften sammen havde vi i Taupo hvor vi hoppede af saa hun kunne bungy jumpe og jeg kunne vente paa vejret blev godt nok til Tongariro Crossing - og det var fuldkommen fabuloest, kan naesten ikke vente med at fortaelle! Proever nu alligevel :) Vi tog ud til bungy sitet, som for oevrigt var hvor jeg tog mit jump, og det var skaegt at se ellers saa fattede Charlie blive bare en lille smule nervoes. Jeg fik ogsaa kriller i maven af flashback til jeg selv stod der, synes det var meget modigt af hende at hoppe for anden gang. Da vejret var super sommeragtigt tog vi ned til soeen, der er et vulkansk krater efter en supervulkan ekspolederede i historiens muligvis stoerste vulkanudbrud, og resultatet blev en soe stoerre end Singapore! Vandet var en smule koldt, men fantastisk laekkert naar man lige vaennede sig til det. Og sjaeldent har jeg svoemmet med en bedre udsigt, paa den anden side af soeen kunne vi nemlig nyde de tre vulkaner der udgoer Taupos vulkanske slette!
I stedet for klassikeren pasta endte vi paa en indisk restaurant, kan ikke engang huske hvornaar jeg sidst har spist ude, og jeg fik helt ondt i maven af alt den gode mad! Der var simpelthen saa meget af det...:) I kan huske jeg bad jer om at skrive mig en farvelhilsen i min bog, og det samme fik jeg Charlie til. Eller dvs, det er mest tegninger - det er ikke lige hendes staerke side, og efter vi undervejs gentagende gange har grint af dem hun har tegnet i sin bog synes hun det var et vaerdigt minde at illustrere mange af de oplevelser og jokes vi har haft undervejs. Naar i ser dem vil i forstaa hvorfor, det var en herlig farvelhilsen at faa :) Jeg var ogsaa lidt tegnekreativ i hendes bog, men det meste var tekst i stil med hvad jeg har skrevet ovenfor.
Vores allersidste timer sammen gik med at bage pandekager til morgenmad! Den dag jeg var pandekagebager i en mellemtime paa gym kan jeg huske de alle lavede grin med mig og kaldte dem 'hippiepandekager' fordi jeg var kreativ nok til at bruge andre ingredienser end bare mel, aeg, maelk og sukker - og efter mit vanilje/citron/kardemomme trylleri maatte de indroemme at hippiepandekager er gode! Disse ingredienser var ikke til at opdrive her, saa det blev backpackerpandekager i stedet. Men de er nu ogsaa meget gode, omend mange af dem endte med at ligne scrampled eggs... Vi havde dog en stak fine eksemplarer og pyntede dem med mine ubrugte foedselsdagslys - se det var et stykke hverdagsluksus for en rejsende :) Saa var det ellers tid at tage paa gensyn afsked, og jeg havde smuglet et sladderblad, slik og blommer i hendes taske (igen eksempler paa vores indforstaaethed). Naar jeg er i Sydney og skal braende min kredit af faar hun ogsaa et kald hjemme i Belgien hvor hun er til den tid.

Dagen efter var Tongariro Crossing aflyst, saa jeg toeffede rundt i byen, gik til frisoeren og fik lidt liv i mit strabaserede haar, svoemmede i soeen, ryddede op i min taske og gik en lang tur. Lyder det lidt trist? Tja, jeg havde brug for en lavprofildag og lidt alenetid. Men dagen efter - St Patricks Day - var jeg helt ovenpaa igen, og sammen med supersoede, finske Joanna fik jeg koebt noget groent tingeltangel og saa var vi ellers klar. Paa hostelet var der fuldt tryk paa med irske pubsange, groenne dekorationer, specielle irske drinks bl.a. groen snakebite, samt en flok irere og wannabees der fyrede op for drinking games i stil med 'gud' og 'vandfald'. En af reglerne endte op i en skummel kande med blandede drinks som den der trak daekkets sidste konge skulle bunde. Jep, saa heldig var jeg. Men selvom snakebitens groenne farve blandet med oel og muligvis en smule snaps var skummel smagte det ganske okay (snakebite = cider+oel+cordial og i dagens anledning groen frugtfarve), og jeg klarede mig igennem til et par af de engelske fyres overraskelse. Da det saa blev en aegte irers tur til samme stunt kunne han naesten ikke klare sig igennem, havde naesten helt ondt af ham, men han ville ikke vaere skyld i et rygte om at irere ikke kan drikke! Det blev han nu alligevel da han 5 min efter kravlede i seng mens hans venner dekorerede ham med groen maling og firkloevere.
Selvo Taupo er en relativt lille by i town-kategorien er her hele to irske pubs, og de var begge meget populaere den aften! Den ene var helt lukket for flere gaester og det burde den anden nok ogsaa have vaeret, for da vi kom derind var det som en daase sardiner. Det blev jeg hurtigt traet af og smuttede tilbage til mit hostel, og kl. lidt over ti gik jeg i seng, en god kombination af en sjov dag og en fornuftig beslutning om at gaa til ro saa jeg kunne vaere frisk til at staa op kl 5.30 for Tongariro Crossing. Den plan blev bare lidt oedelagt af de fuldehoveder der boede paa mit dorm, men vaerst af alt en snorkende mand i sengen under min! Han laaarmede saa umenneskeligt meget, oerepropper hjalp ikke, og flere gange stod han op og taendte lyset for at rode rundt i den bunke ragelse han havde smidt foran det skab hvor alle mine ting fint var gemt ad vejen. Jeg vaagnede lidt i tre og kunne uanset hvad jeg gjorde ikke falde i soevn, sa jeg spenderede et par miserable timer med hvileloest at vende og dreje mig. Heldigvis havde jeg natten inden sovet ca. 11 timer og var taknemmelig for det da klokken passerede 5 og jeg besluttede mig for at staa op og pakke mad til turen.

Og sikke en tur! 19,4 km gennem kuperet vulkansk alpeterraen ventede, estimeret til ca. 7 timer. Da vi ankom var det stadig lige foer daggry, men der var frost i luften og jorden samt smaa vandloeb ligeledes. Mens solen stod op mellem de to aktive vulkaner Mt Tongariro og Mt Ngauruhoe aka Mt Doom i LOTR gik og gik og gik jeg, det foerste stykke var ret fladt og nemt og gennem det smukke alpeterraen. Til den ene side kunne jeg se solopgangen farve Mt Ruapehu's, NZs mest aktive vulkan og landets stoerste skisportsomraade, snedaekkede top lyseroed som en kaempe muffin. Efter det mest anstrengende stykke paa Crossing'en kom jeg op til en gammel lavaslette, og herfra tog jeg en 3-timers detour (altsaa oven i de 19,4 km!) i form af climping Mt Doom. Og det var virkelig climping! Den der verdens stejleste gade kan godt gaa hjem at laegge sig, for det koniske bjerg maa vaere den stejleste vulkan i verden - eller i hvert fald den stejleste jeg har besteget. Hele siden var daekket af vulkansk naesten mudderagtig jord samt klipper, og tog man to skridt frem gled man et tilsvarende stykke ned. Det er det haardeste stykke fysisk arbejde jeg kan komme i tanke om jeg nogensinde har udfoert. I kan lige vove paa at sige et ondt ord om Frodo og Sams piveri over at naa toppen af Mt Doom, for efter at have vaeret der selv kan jeg love jer for det er en bedrift. Mine haender og ene laar er daekket af huafskabninger, og mine vandresko blev saa fyldt med grus at mine foedder naesten ikke kunne vaere deri til sidst. Tror aldrig jeg faar dem rene igen... Men udsigten deroppe fra, jeg siger jer den var fantastisk! Det er det bedste vejr der laenge har vaeret i omraadet, ikke en sky paa himmelen, ingen regn eller sne, og selvom det suste godt om toppen meget mindre vind end der plejer at vaere. Det var simpelthen forrygende :) Selv turen ned fra den stejle vulkan var en proevelse af en glidetur.

Derefter ventede naeste stykke af det egentlige track, et til mine bens fortrydelse meget stejlt stykke! Landskabet var dog helt utroligt, som noget fra fortiden eller en anden planet. Efter at komme over en vindomsust saddle vente en lille gruppe vulkanske soeer, de havde den mest fantastiske turkisblaa farve! Og selvom der ligesom i Rotorua lugtede pga. svovldampene var det et af de mest vidunderlige landskaber jeg har vaeret i. Jeg kommer virkelig til at savne bjerge naar jeg kommer hjem! Skulle vi ikke tage at faa bjerge i DK, og nu vi er igang ogsa vulkaner og hot pools? Jeg lover i vil synes om det :) Resten af turen gik gennem bakket alpint landskab inden den lange, ujaevne nedstigning paa den anden side af hele det vulkanske plateau begyndte. De sidste par kilometer gik gennem en frodig skov, og sikke en kontrast det var til resten af turen. Det var en stor lettelse da parkeringspladsen endelig dukkede op mellem traerne, da jeg endelig satte mig ned, nuppede en tar vand, mad og udstraekning kunne jeg maerke hvad jeg egentligt havde vaeret igennem. Det var haardt arbejde, men hele turen vaerd!! I har laest side op og ned om det fantastiske landskab NZ byder paa, saa det siger ikke saa lidt at jeg nu paastaar Tongariro er det smukkeste, mest unikke jeg har oplevet her! Kan slet ikke vente med at vise jer billederne og fortaelle meget mere om turen! Jeg kender et par spejdertyper der bliver misundelige :)

Tak for taalmodigheden, bloggen blev lige lidt laengere denne gang. Nu er der ikke laenge til vi ses, i mellemtiden vil jeg nyde det sidste af NZ, en nat i Sydney hvor i alle er potentielle ofre for min kreditafbraending, 3 dage i Bangkok hvor jeg ser frem til kultur, massage, shopping og thaimad, men nu foerst og fremmest en god nats soevn. Ahh :)