Kia ora - velkommen til min foerste blog fra Kiwiland! Selvom det godtnok gav sved paa panden at komme hertil.. Nu skal i bare hoere.

Jeg kom ud i Sydney Lufthavn i god tid til at tjekke ind. Hende ved skranken var rigtig soed og vi snakkede om mine 3 mdr i Australien og de ting jeg ville opleve i New Zealand mens jeg pakkede min taske op for at finde billeten til New Zealand, fra New Zealand og mit visum til Australien - den faar ikke for lidt da. Det gik dog glat, og da jeg havde et par timer inden afgang hoppede jeg paa det gratis internet. Hvad ligger der i min mailbox? En mail fra mit meget uorganiserede hostel i Darwin - de havde fundet min pakke! Flot. Det havde saa bare taget dem over 1 maaned og adskellige frustrerede opkald fra mig. Okay, taenk hurtigt - hvordan faar jeg fat i den pakke i de ca. 12 timer jeg har i Sydney paa vejen hjem? Faar den videresendt til postkontoret i lufthavnen da :) Saa den adresse sendte jeg dem og fik 5 min efter svar at de ville sende den straks. Paent mange tak.
For en sikkerheds skyld ville jeg lige snakke med postkontoret, og det var der mareridtet begyndte. Pga sikkerhedsrisiko (super relevant idet mine foraeldre jo er vilde med at sende bomber og biologiske giftstoffer til mig) haandterer de ikke pakker! Huha, hvad goer man saa? Den meget forvirrede og daarligt engelsktalende lille kineser gav mig et nummer at ringe til, og det gjorde jeg. Efter at vaere blevet stillet om til et par postkontorer og lufthavnens toldapparat var jeg ikke meget klogere - ingen vidste helt hvad proceduren var, hvor pakken ville ende og hvor laenge de i givet fald ville holde den, men gav mig besked paa at lave en direkte aftale med det implicerede postkontor. Ned til kineseren igen, denne gang med en voksende klump i halsen. Men nej, der var stadig for stor risiko for doed og oedelaeggelse til at de overhovedet modtog pakken der. Jamen hvorfor sagde du ikke det foer og fortalte mig hvor den saa havner?! Arg.. Nyt telefonnummer og denne gang en meget hjaelpsom fyr der virkelig gjorde sit bedste for at finde en loesning indenfor min smalle tidsramme 22. marts 20.30 til 23. marts 10.00. Det blev et posthus midtvejs mellem Sydney og lufthavnen, ca. 20 min taxa fra lufthavnen. De aabner for afhentning kl 7.00, saa teoretisk skulle det kunne lade sig goere inden jeg flyver til Bangkok. Han raadede mig dog til at ringe til posthuset for at vaere sikker paa den er der inden jeg hopper i taxaen.

Saa manglede jeg bare at faa Darwin-hostelet til at sende det til den nye, rette adresse. Men f***, saa er min mobil rendt toer for kredit! Tilbage til det gratis internet, vaade oejne og en hurtig forklaring med lidt desperation i stemmen (der er paa nuvaerende tidspunkt 45 min til flyet letter) faar jeg lov at komme forrest i koeen og faar smidt 30$ paa mobilen. Saa mod gaten mens jeg ringer til Darwin. De har ikke sendt den endnu, pyha, og trods alvorlig mangel paa at hoere efter hvad jeg sagde gik det omsider op for hende i den anden ende hvad det gik ud paa. Great, der faldt en tung sten af daarlig samvittighed fra mine skuldre (mine foraeldre har brugt 650 kr paa bare at sende den, plus der var billeder dem jeg virkelig savner som fx mine katte!) og jeg havde stadig 5 min til gaten skulle lukke. Saa kaster jeg et blik paa infotavlen - Pacific Blue DJ54 Auckland CLOSED. Noo! Hvad skulle det nu betyde? Benene paa nakken og desperat trykken paa knappen til den elevator der skiller mig og gate 50 der af en eller anden grund ligger helt isoleret paa en anden etage end de andre. KomnukomnuKOMNU dumme elevator! Da doeren endelig aabner og jeg trykker loes paa endnu en knap sker der... ingenting! Nej det er bare loegn, imens hoejtaleren kalder ud "DJ 54 destination Auckland is now closed, thank you for choosing Pacific Blue" staar jeg strandet i en skide elevator der ikke virker! Jeg har aldrig haft saa sammensnoeret en mave og saa svaert ved at holde taarerne tilbage foer, det var som om der gik hul paa hele den bobbel af afskedsdepression jeg havde gaaet rundt i. Inden min verden styrter helt i grus hoerer jeg dog et 'pling', og som en meget behagelig overraskelse havde elevatoren pludselig besluttet sig for at virke! Spurter ud af doeren og ser to munke staa i koe som de sidste - jeg naar det! Det var den soede baggagedame der stod ved skranken, hun kan godt se hvor oprevet jeg er og spoerger om jeg er okay. Pludselig foeler jeg mig meget langt fra alle og i brug for et kram, saa det gaar ud over den rare dame der overrasket, men venligt krammer mig igen. Som i en uvirkelig droem gaar jeg ombord paa flyet og kan slet ikke holde styr paa alle tankerne i mit hoved. Farvel Australien og paa vej til New Zealand.

Jeg kom altsaa trods alt herover :) Havde lovet Patrick at sende en sms naar jeg var sikkert fremme, og her kommer saa en anden ubehagelig overraskelse - mit australske lorteselvskab Virgin Mobile yder ikke international roaming til prepaid simcards! Det betoed ogsaa at Charlie, som 5 timer inden mig ogsaa floej til Auckland, slet ikke kunne forstaa hvorfor hun ikke kunne faa fat paa mig. Ej men for pokker, jeg hader det selvskab! Har naesten pga min lufthavnsoptankning ca. 30$ kredit og nu kun de 12 timer jeg har i Oz paa vej hjem at bruge dem i, saa forbered jer paa at blive spammet naar den tid kommer!

Naa, saa maa jeg bare finde mig et NZ simcard og tjekker ind paa mit hostel hvorefter jeg dribler ned i supermarkedet efter noget mad. En god overraskelse er at de fleste varer her er billigere end Australien, wehee :) Og broccoli og advocado var igen affordable! Det er den slags smaa ting der noglegange betyder meget naar man er paa farten saa laenge som jeg nu har vaeret. Det var ogsaa helt rart at faa en dyne igen (selvom den var tynd), her er det nemlig koldt nok til at sove med andet end bare et lagen. Paa vej tilbage hoppede jeg paa en inteernet cafe og var heldig at fange Charlie paa facebook, og efter at have brokket mig over Virgin fik vi sat en aftale op dagen efter :)

Og i kan tro vi har oplevet meget! Vi tog en tur paa museum og saa en spaendende udstilling om Maorikulturens historie og den new zealandske natur og dyrelivs udvikling. Vi har ogsaa slentret en masse rundt i gaderne, selvom det er en anelse svaert at bevaege sig med alle de asiater der vrimler rundt her, og fundet i hvert fald et par butikker der skal tjekkes ud inden jeg forlader NZ :) Om eftermiddagen tog vi en nervepirrende elevatortur op i Sky Tower, den sydlige halvkugles hoejeste bygning med en hoejde paa 328 m - og selvom vi kun kunne komme op paa et 220 m observation deck var der en imponerende udsigt! I dag vil vi ud til den udslugte vulkan Mt. Eden og i aften har jeg overtalt Charlie til at tage med paa planetarium - jeg tror der gemmer sig en lille skabsscientist i hende :) I morgen tidlig tager vi op til the Northlands og Bay of Islands hvor de foerste af en laaang raekke smukke landskaber og spaendende aktiviteter venter os.

Jeg erklaerer hermed the Kiwi adventure started!

10 store krammere og en ekstra til stewardessen fra Amanda