Selvom Charlie og jeg efter et par hostelbookingsfejl og meget ringe info og service har givet Magic-bussen oegenavnene not-so-magic-bus og tragic-magic blev 3-dages turen til Eastcape FANTASTISK! Vi var 12 ombord paa en lille bus hvor chauffoeren Lee, en en ret speciel dame med utroligt mange historier, desuden fungerede som vores guide, og da hun havde soerget for baade morgenkaffe og frisk frugt undervejs fik jeg en smule flash back til Adventure Tours i Australien, hvilket senere viste sig at holde stik :) Vi havde en kanon gruppe bestaaende af et canadisk aegtepar der havde solgt alt de ejede og rejste rundt paa 3. aar (konen havde faktisk forsoegt at immigrere til Danmark da hun forstaaeligt nok havde forelsket sig i Aarhus, det var ret utroligt at moede en ikke-dansker saa langt hjemmefra der kendte saa meget til vores lille land!), en kiwi, Rhys, Michael og James fra Wales, engelske Luke, skotske Emma, irske Nancy, amerikanske Daniel foruden Charlie og jeg.

Den foerste nat sov vi paa det nok mest oede motel i verden - midt i ingenting paa den barske oestkyst. Udover at gaa en tur ned til stranden for at tage billeder af tsunami-varslingsskilte havde vi derfor ikke meget andet at give os til end at vaere sociale og laere hinanden at kende, hvilket var med til at give den gruppefoelelse jeg egentligt har savnet ret meget. Dagen efter vaagnede jeg op et aar aeldre, og selvom Charlie og jeg havde brugt det sidste lange stykke tid med at vaere naermest konstant sammen havde hun alligevel sneget sig til at koebe balloner og et fint lykoenskningskort til mig - saa da jeg gik ind i faellesrummet var der oppyntet og foedselsdagssang for mig :) Aaw det varmede! Tror det er foerste gang jeg har faaet tillykker paa saa mange sprog - engelsk, fransk, maori, walisisk, gaelisk og belgisk. Lee havde desuden lykkebringende NZ greenstone halskaeder til os alle og en meeget fin en med muslinger specielt til mig. Da vi besoegte en maori marae, deres kulturelle, sociale og religioese samlingssted, besluttede min gruppe desuden at jeg skulle have den aere at lege hoevding for gruppen, hvilket indebar en halvkluntet praesentation af vores gruppe, en maori sang vi skulle synge for at bringe oensker om fred og kaerlighed samt taksigelser for at vi kunne faa lov at opleve deres unikke kultur ved at besoege marae'en, og give vores maori-guide den traditionelle hongi-hilsen hvor de to parter roerer hoveder med naesen og panden. Og det var ikke bare en hvilken som helst marae! De af jer der har set Whalerider (selvom den staar hjemme paa hylden er jeg ikke en af dem, hermed en invitation til filmaften naar jeg kommer hjem) vil kunne genkende filmens marae og andre locations fra mine billeder :)

Landskabet vi fik set er den aller oestligste del af New Zealand, og for den sags skyld af verden, med en laengegrad paa mere end 178 grader. Den aller oestligste del var et fyrtaarn med en MEGET stejl, udmattende 770 trins trappe op, men det var hele turen vaerd! Der hvor vi overnattede den 2. aften var et fantastisk lille hostel lige ned til vandet, og ogsaa her fik vi jordskaelvs- og tsunami warnings. Min timing af foedselsdag var perfekt, om aftenen stod den nemlig paa seafood bbq og vinsmagning. Sidstnaevnte blev med alle de gode sager paa bordet hurtigt til en fest, og selv den falske vin de gav mig i gave forsvandt paa mystisk vis (havde ellers planlagt at tage den med hjem). James havde en guitar, genial ide fordi den udover at vaere et instrument var en slags scrapbog med nu ogsaa en dansk hilsen, og sammen med lejrbaalet paa stranden var det med til at skabe en fantastisk atmosfaere. Nu vi alligevel sad der paa stranden var det for stor en fristelse ikke at hoppe i vandet, hvor tit har jeg ellers haft mulighed at goere det paa min foedselsdag midt i februar? Jeg fik hurtigt overtalt de andre, saa af med toejet (ikke aussie bikini Patrick, men kiwi!) og ud i boelgerne - det var fantastisk! har ingen ide om hvor laenge vi badede, men folkene paa hostelet sagde de aldrig havde set noget lignende og at vi i lang tid bare plaskede rundt derude mens vi grinede usansynligt hoejt. Resten af aftenen er en smule taaget. Nancy blev aabenbart hevet brutalt ud af sengen saa vi kunne lege spin the bootle, og Luke har lige fortalt jeg aabenbart smed et glas vand i hovedet paa ham, men udover dette lille sidespring var det bare en fantastisk aften med fantastiske mennesker! - i skulle have vaeret der...

Dagen efter stod vi op kl 6 for at se den smukke solopgang som de foeste i verden, og derefter paa hovedet i seng i en time inden morgenmad og en start paa en dag hvor ingen var specielt hooked paa en lang bustur, isaer ikke Nancy der fra forsaedet flere gange maatte rulle vinduet ned og toemme maven. Daniel og jeg sad lige bagved og blev noed til at gemme os bag en bog og puder for ikke at blive daekket af braek! Stakkels pige, og saa endda en irsk en af slagsen :) Lige pludselig var der en humlebi i bussen, og den floej superaggressivt rundt over det hele og stak James 2 gange inden vi fik verfet den ud. Vi fik ogsaa at vide at vi trods flere hudafskrabninger som resultat af svoemmeriet var heldige ikke at faa besoeg af de gigantiske stringrays der svoemmede rundt i bugten - se det kunne have vaeret interessant! Da vi kom tilbage til Rotorua holdt vi pizzaaften og noed hinandens selvskab - som saa ofte foer var det svaert at sige farvel... Isaer Daniel kommer jeg til at savne, hold op hvor havde vi bare en god connection, og saa er verden lige pludselig igen stor naar en man holder af er laangt vaek. Det er utroligt saa hurtigt man kan komme taet paa folk naar man rejser, for alle er saa aabne og gode til at bonde fordi man aldrig ved hvor lang tid man har sammen.

Emma, Nancy og Luke skulle dog sydpaa ligesom Charlie og jeg, saa vi zorbede sammen i Rotorua. Kanon oplevelse! Princippet er simpelt: man har en stor oppustelig plasticbold med vand og mennesker i, og saa ruller man ellers bare for fuld fart ned ad en bakke. Specielt, men fantastisk underholdende! Luke, Charlie og jeg hoppede desuden paa en river rafting tur sammen, med et 7 meter vandfald (det hoejeste man kommercielt kan rafte i hele verden!) og andre grade V features. Det var en vild, men meget interessant oplevelse. Charlie, der sammen med mig sad allerforest, faldt ud 2 gange undervejs og har skadet sin laebe og sit knae, haaber ikke det er slemt. Da vi kom tilbage til hostelet stod den paa afslapnig med god mad og Ringenes Herre - den film er endnu bedre naar man har vaeret et par af stederne og har nogle interessante baggrundshistorier :) Vi gik ogsaa en tur i Kuirau geothermal park, en meget ildelugtende sted fyldt med kogende mudderhuller og dampende soer. Meget interessant og ulig noget landskab jeg foer har set.

Mit internet slutter om et minut saa vi runder af med at afsloere at naeste blog kommer til at rumme bungy og skydive - hvis ellers vejret holder i morgen :D