Saa faar i foerste blog fra Sydoeen - egentligt ville jeg stoppe i Wellington, hovedstaden, et par dage, men der var en eller anden kulturfestival her i weekenden saa alle hostels var booket. Den kreative loesning blev derfor at tage fra Taupo til Wellington med bussen og dereefter sejle til Picton paa den anden side af Cook Strait som skiller de to oeer. Det var en rigtig god tur der startede med et fotostop paa det centrale vulkanplateau omkring Taupos vulkaner Ruapehu og Ngauruhoe (hvor sidstnaevnte figurerer som Mt Doom i Ringenes Herre), New Zealands eneste oerken. Frokoststoppet blev paa et lille roadhouse hvor Charlie og jeg lavede sandwich i baghaven hvor der rendte en helt masse hoens, faar og haengebugesvin rundt. Det var sjovt at se hvordan hun i selvskab med en raekke asiatiske turister trippede over den slags farmdyr, hvad siger det lige om dem at det er den slags de tager billeder af i New Zealand :) Resten af turen var bare en masse koersel afbrudt af et enkelt stop paa toppen af Mt Victoria hvor vi havde en FANTASTISK udsigt over Wellington, isaer fordi vejret med et trylleslag var blevet klart. Den by ligger simpelthen genialt placeret mellem bjerge og havet i en lille fjord, har nogle fantastiske billeder derfra. Og endnu mere Ringenes Herre - den lille stribe skov der ligger mellem bjerget og byen blev brugt i 1'eren da de 4 hobbitter gemmer sig for den foerste sorte rytter og til sidst hvor Boromir doer. Vi havde en time i selve byen til at fange lidt mad og en bus til faergen, men det var nok til at opsnuse den herlige atmosfaere som jeg glaeder mig til at opleve paa vej tilbage til Auckland.

Faergeturen tog 3 timer og gik gennem en af de smukkeste fjorde jeg nogensinde har set mens solen sankt og farvede hele sceneriet. I Picton boede vi paa et hyggeligt lille familieejet hostel hvor vi sluttede dagen af med at nyde Sydoe-venligheden med te, hjemmebagte boller og en tur i spaen under stjernerne - og da vi endelig hoppede i seng var det den BEDSTE jeg har oplevet paa et hostel (og det siger efterhaanden en del), der var en perfekt madras, dejlig tyk dyne og hele 2 puder. Jaja jeg kan naesten hoere min mor grine, men det er den slags ting der betyder meget naar man er paa farten.

Dagen efter hoppede vi paa bussen mod Nelson, og da Charlies briller var gaaet i stykker ville vi bruge et par dage der saa hun kunne faa glasset skiftet (hvilket senere viste sig at vaere en gigantisk udfordring, men hun er netop nu paa vej til optikeren for at hente dem saa 7-9-13 er det problen nu loest), samt se Abel Tasman nationalpark. Da vejret forsat bare var perfekt besluttede jeg mig for at booke et skydive, og selvom det er den klart dyreste enkelstaaende ting jeg haer gjort hernde (499 NZ dollars for 4,5 km hoejt spring, video, en masse fotos og en T-shirt) er det er simpelthen en af de fedeste oplevelser jeg haft! Jeg var slet ikke nervoes, delvis pga. jeg allerede havde overlevet bungy og delvist fordi der var saa smuk en udsigt paa tuen op at jeg ikke ville spilde tiden paa den slags. Kameramanden (jeg havde en separat fotograf og ikke bare et handcam som mange steder goer det, og fotosne er taget med et saerskilt kamera, ikke fra filmen, og er derfor i hoej kvalitet, saa synes det var god value for money) kravlede ud foerst og tog et par billeder mens jeg hang og dinglede ud af flyet med min instruktoer paa ryggen, og saa sprang han ellers. Mange oplever at deres hjerne gaar lidt i baglaas som en naturlig, instinktiv panikreaktion, men jeg maerkede ikke noget i den stil. I stedet bevaegede jeg mig med 200 km i timen mod jorden mens jeg kunne se helt op til Nordoeen, den sneklaedte bjergkaede Southern Alps, Nelson, Abel Tasmans bjerge og s,ukke gyldne strande, den lange sandhalvoe Cape Farewell og Golden Split samt de vidunderlige blaa farver fra den skyfrie himmel og det klare ocean. Det ene minut jeg havde i frit fald til at nyde udsigten og interagere med min kameramand var ovre alt for hurtigt, og plup saa foldede faldskaermen sig ud. Derefter gik det en smule langsommere mod jorden, og mens flere og flere detaljer i landskabet dukkede op styrede instruktoeren os rundt i cirkler saa jeg virkelig kunne maerke g-force mod mine laar, som bar hovedparten af min vaegt. Saa snart vi lagde an til landing var kameramanden paa pletten, men jeg var simpelthen saa glad og havde en fantastisk foelelse indeni, saa hvad jeg praecist fik sagt gennem smilet kan jeg ikke huske. Naar jeg engang faar uploadet filmen skal I nok faa linket. Her er linket til bungyjumpet: http://www.facebook.com/#!/video/video.php?v=1322236608696&subj=1014247580

En mindre god nyhed er Charlies skade fra riverrafting - en laege vi moedte paa vores hostel (hvor vi for en lavere pris en et dorm bor i en traetipi bare os to, det er kanon!) tjekkede hendes knae og sagde det muligvis er hendes minisk der er beskadiget, og i saa fald betyder det ingen belastning i 4 uger. For pokker jeg ville gaa i spaaner hvis jeg fik den besked, men hun tager det godtnok paent og fokuserer paa alt det andet hun stadig kan. Hun havde ikke ligesaa mange trampingplaner (kiwi for hiking eller bushwalking) som jeg, saa nu maa vi bare goere alvor af at svoemme med delfiner, cruise Milford, paa whalesafari, rideture, quadbiking og hvad vi ellers kan finde paa. Som troest lavede jeg en fantastisk middag med pasta, groentsager og steak krydret med ketchup og pesto - jeg er sgu god til det her hostel cooking!

Derfor oplevede vi idag Abel Tasman paa hver sin maade. Hun tog en sejltur langs kystlinjen og saa bl.a. saeler, mens jeg var paa en kombineret sejltur og vandretur. Kystlinjen var superflot med en masse smaa gyldne strande og krystalklart turkist vand samt en raekke klippeformationer i stil med the Split Apple Rock som vist her paa bloggen. Derefter stod den paa 20 km tramping gennem bjergene og et enkelt straek langs stranden hvor jeg krydsede the low tide track med smaa sandkrabber overalt. Det var super rart at faa lidt tid alene! Som man vandrer der i det smukkeste landskab er der tid til at faa sorteret i tankerne, og selvom jeg kender et par stykker derhjemme der burde have vaeret med mig paa saa fantastisk en naturtur var det dejligt at vaere mig selv lidt. Selvom 20 km er langt i kuperet terraen gik dagen hurtigt, men baade mine oejne, line ben og mit kamera kan maerke de har vaeret paa arbejde idag :)

I morgen gaar turen videre sydpaa til Greymouth, og derefter Franz Josef hvor jeg skal paa gletsjerhike!

- En masse at glaede sig til selvom der idag kun er 1 maaned til jeg forlader NZ