Fra Copacabana i Bolivia til Cusco i Peru

Puno

Tilbage på Copacabana efter en fantastisk tur til Isla del Sol gik turen videre med bus fra Bolivia til Cusco i Peru - en 12 timers køretur. Vi valgte dog at tage et stop i Puno i Peru efter 4 timers kørsel, hvor vi havde mulighed for at opleve Uros Islands - bedre kendt som de flydende øer.
Puno ligger også op af den store sø Titicaca ligesom Copacabana og isla del sol i Bolivia - dette fortæller lidt om at det den største sø i Sydamerika. I puno siger de at Peru ejer 60 % af Søen og Bolivia 40% og i Bolivia siger de selvfølgelig det omvendte ;) Søen ligger i 3.810 meters højde, hvilket også gør den til den højest placerede sø i verdenen. Puno startede som et område der tiltrækkede nomader, fordi søen Titicaca gav rig mulighed for at folket kunne få mad og drikke.
På floden Titicaca i Puno sejlede vi ud til en stor mængde flydende øer som alle er bygget af siv. Utrolig fascinerende! Og endnu vildere da vi fik fortalt er der er ca 85 øer og omkring 4000 mennesker bor herude på disse siv-øer. På den peruvianske side af søen fandt befolkningen for mange år siden nemlig ud af noget smart. Guiden fortalte os først og fremmest at Uros-folket i sin tid byggede disse siv øer for at være i sikkerhed fra andre indianerstammer. I søen vokser en masse siv-lignende planter. Disse siv har befolkningen fundet ud af at bruge, til mere eller mindre ALT. De spiser dem, udvinder medicin fra dem og udvinder væske fra dem. Men det stopper selvfølgelig ikke her. Sivene kan flyde på vandet, så deres både er flettet i dette siv, deres huse og både er bygget af siv og tro det eller ej, de har bygget flydende øer af siv. Dette stammefolk bor ude midt på søen på en flydende ø, bygget af siv. Det lyder simpelthen for mystisk til at være sandt, men det er det. Vi lærte hvordan de byggede øerne, de forklarede at de havde lavet en slags anker til øen. Uden dette kunne de jo vågne op på den bolivianske side af Titicaca søen, og de havde ikke noget pas, så det var jo ikke så hensigtsmæssigt:) Folket på øerne taler sproget aymara. De lokale var meget venlige, men man undrer sig over hvordan de dog overlever derude. Selvfølgelig har turisme en del at sige da de rigtig gerne ville sælge forskellige ting, men når nu man hverken kan dyrke afgrøder eller have husdyr på sådan en ø, så er der meget byttehandel, hvor de bytter deres store fangster af fisk til mel, sukker eller andet. Det var interessant at opleve.

Alt i alt var alt bare lavet af siv, deres huse var utrolig primitive og de levede ca 3-4 familier på hver ø, dvs 15-20 mennesker. Fordi de jo trods alt er en flydende siv-ø, så kræver den ret meget arbejde og hver fjortende dag skal de skifte det øverste lag sivblade på øen da de jo bliver vådt og rådner nedefra. I alt er siv-øen dog alligevel 3 meter dyb med deres mange lag og rødder nederst.

Besøget på den flydende ø gjorde virkelig indtryk på os, tænk at man i år 2016 stadig lever så primitivt nogle steder. Senere samme aften hoppede vi på en natbus til Cusco, hvor den helt store optur ventede - Macchu Picchu