Arequipa og Colca Canyon

I arequipa skinnede solen fra en blå himmel hver dag og det var skønt at komme op til lidt varmere vejr!! Bag Arequipa ligger tre store smukke vulkaner. Mange af bygningerne i byen er bygget af hvide vulkanske sten, hvorfor byen har fået kendenavnet "den hvide by" da spanierne invaderede byen. I byen ligger også det gamle kloster Monasterio Santa Catalina fra 1579. Byen er rigtig hyggelig og er kendt for deres mange restauranter og rigtig gode mad, som vi nød godt af :) Vi tog også på en gratis Citytur som er ret populært i alle byer - så er det primært unge engelsk studerende der fortæller en masse om byen og historien også lever de af de drikkepenge de får :)
Alex forsøger at blive lidt bedre til sit spanske, men til tider må jeg virkelig bryde sammen af grin, for han meget bestemt går hen og spørg en person om et spørgsmål, hvorefter personen han spørg ser helt forkert ud i ansigtet da Alex fx står og siger "mas o menos", hvilket betyder mere eller mindre, frem for at spørge om hvad klokken er eller andet, haha. Midt på den store plads i Arequipa er duernes paradis og jeg ved at de fleste mennesker jeg kender generelt hader duer, men her var det en hel attraktion - Alex skulle selvfølgelig købe en masse fuglefrø og i løbet af 10 sekunder sad der 200 duer omkring ham, på hans hoved og hans arme.

I nærheden af Arequipa ligger den smukke Colca Canyon som er smuk at vandre i. Vi bookede derfor en 3 dages tur og blev hentet tidligt om morgenen (læs: kl 3 om natten) for at køre mod Colca Canyon. Vi kørte en del timer, spiste morgenmad og kørte videre mod det bedste udsigtspost for at se deres kæmpe Condor fugl - fuglen med et vingefang på 3 meter. At nyde udsigten udover den smukke kløft og synet af kondorer der svæver i morgenluften var en dejlig start på morgenen! Efter denne betagende oplevelse, tog vi til San Miguel, hvor trekkingturen starter – her stod vi så i ca 4500 meters højde og kiggede laaaaangt ned i kløften. Og ja, vi skulle gå helt ned til 1200 meter langs små bjergstier - det var en hård tur nedad for knæ og tæer, men udsigten var det hele værd.
Vi skulle krydse Colca floden via en hængebro og til sidst ankom vi til "landsbyen" Cosñirhua, som består af noget der lignede et par familier der samtidig tilbyder at man kan bo i deres små hytter lavet af mudder og strå. De lever så utrolig primitivt og så langt væk fra alt at det kan virke helt uforståeligt, eftersom man på ingen måde kan køre dertil. Der er kun en vej og det er 4 timers vandring opad til toppen med æsel.. Vi nød dog virkelig stilheden, den smukke udsigt og ikke mindst deres gode mad tilberedt over hjemmelavet "bålkøkken". Vi var på tur med to super søde og sjove engelske drenge, som vi udvekslede historier og spillede utrolig meget kort med. hyggeligt!

Colca Canyon er et af naturens helt store mesterværker og kløften er næsten dobbelt så dyb som Nordamerikas Grand Canyon og dækker et kæmpe område med fantastisk smuk natur - Forrevne klippebjerge, floden der snor sig gennem kløften, kondorer der svæver over hovedet på dig - det hele er bare imponerende. Vi nød virkelig at komme væk fra al byliv.
På dag to fortsatte turen gennem Colca Canyon - både opad, nedad og ligeud. På vejen kom vi igennem Malata, en lille, landsby. Vores skønne guide Pepe brugte hele dagen til at fortælle om alle de forskellige træer, buske samt fandt diverse lokale frugter vi skulle smage. Det var ikke noget han ikke kunne knytte en lille kommentar til. Super fedt. Efter yderligere 2 timers trekking, nåede vi til Sangalle, bedre kendt som ’oasis". Efter at have trekket i nogle timer i forholdsvist tørt landområde var det helt syret at komme til så grøn en oase med med smuk natur. Resten af eftermiddagen stod på afslapning og der var endda pool her ude i ingenting. Pepe fortalte om at nogle arabere har købt et stort stykke land herude i denne Canyon og har planer om inden for 5 år at bygge et stort 5 stjernet hotel og et stort cablecar fra toppen af bjerget, så folk med lift kan komme fra toppen til bunden af kløften på ingen ting. Hvis dette er tilfældet, så er jeg virkelig glad for at have vandret denne tur uden at møde en eneste turist i tre dage.

Den sidste dag med forholdsvis ømme stænger valgte vi (ligesom næsten alle andre) at tage turen opad på Æsel. - og når vi siger opad, så mener vi hele vejen op af kløften igen. Mere eller mindre lodret opad fra 1200 meter til 4500 meter. Turen på æsel var godt nok også lidt af en oplevelse - vi havde helt ondt af dem så meget de kæmpede, men vi forsøgte samtidig at nyde den smukke smukke tur mens solen stod op. På toppen spiste vi morgenmad og tog videre til Chivay, hvor vi badede i de naturlig varme kilder, så skønt!

Denne vandretur er en fantastisk oplevelse med smukke flora og fauna omgivelser og er et eventyr, man sent vil glemme!