Profile
Blog
Photos
Videos
Cartagena
Colombia er på alle måder et fremragende land at rejse i, og meget er sket siden de svære år i 80’erne og 90’erne med narkobaronen Pablo Eskobar. Narkoen er ikke forsvundet, men Colombia har nu den hurtigst voksende økonomi i Sydamerika. Selvom regeringen gør en stor indsats for at fjerne narkoen fra gaden bliver det ikke nemmere når mange unge turister efterspørger dette stof - gadesælgerne ved dette og derfor bliver man som turist konstant spurgt om man vil købe noget. Desuden har Colombia noget af verdens mest varierede natur, infrastrukturen er moderne og velfungerende, og colombianerne selv er smilende, gæstfri og meget imødekommende.
Vi krydsede grænsen ved Equador (laang tur) og tog fly fra Cali i syd Colombia og fløj op nord til Cartagena og dens skønne gamle bydel. Engang tilbage i den spanske kolonitid var det på hovedpladsen i cartagena (Plaza de los coches), at slaverne blev solgt. Slaverne blev bragt hertil fra Afrika fordi Cartagena for det spanske folk var en guldklump og der blev bygget et paradis for de rige spaniere - og dette arbejde krævede desværre mange slaver. Idag er befolkningen i Cartagena delt 90/10 mellem afrikanere og de indfødte colombianere, den fordeling grundet de mange slaver der blev bragt hertil.
Cartagena har ligeledes været centrum for Spaniens adgang til deres erobringer i Sydamerika. Alle spanske skibe, der sejlede til Syd- eller Mellemamerika "mellemlandede" i Cartagena. Således har det været et administrativt centrum for de spanske besiddelser.
Trods Cartagenas barske historie er byen idag virkelig unik - Ingen by har så utrolig en baggrund, med skildringer om pirater, fæstningsmure, koloniboere, smykker, "Den Heroiske By"s - stolte moderne skyskrabere langs strandpromenaden i den ene ende og den smukke gamle bydel i colonial style med de fineste farver og balkoner. Vi nød at slentre ned af de mange smukke gader fyldt med farver og blomster, købe frisk frugt hos de afrikanske skønne frugtdamer, kaldet Palenque Kvinder der er iklædt farverigt tøj, samt se de lokales glade smil og dans på mange af pladserne.
Da vi en af dagene gik ind på et turistkontor møder vi en lokal guide ved navn Rafael, som skulle vise sig af være det bedste sammentræf. Han tilbød os en bytur senere på dagen og da der er så fantastisk meget historie gemt bag hvert lille gade eller stræde takkede vi pænt ja - især fordi han havde boet det meste af hans liv i USA og derfor talte perfekt engelsk. Vi mødtes med Rafael der er en herlig mand i halvtredserne og født i Colombia, men opvokset i New York, der ikke altid var lige nemt. I en alder af 54 år og bedre sent end aldrig, lever han nu det liv han altid har drømt om - som ikke har været muligt når man blev gift som 16 årig, fik to børn og har arbejdet i den amerikanske flåde i 17 år.. Så for 5 år siden besluttede han og 5 venner at køre fra USA og igennem det meste af Sydamerika i et års tid og endte i hans fødeby Cartagena. Han har forsørget hans daværende kone og to børn hele livet, så han smuttede fra alt med god samvittighed, eftersom han efterlod familien hans forrentning, hus og biler. Han lever nu af at være byens bedste tourguide - alle lokale samt turister elsker ham og han bor hos en familie som har taget ham "til sig". Han betaler sågar for børnenes collage i denne familie og han har så meget glæde og kærlighed at dele ud af. Vi havde derfor en hel suveræn byrundtur med en blanding af historie fra pirateritiden, spaniernes erobringer samt hans eget liv. Herefter plejer en betaling samt et farvel at forekomme, men han tog os med til Getsemani bydelen hvor han bor og her satte vi os på torvet hvor han ga' øl mens han hilste på alle lokale omkring os. Han spurgte om vi havde smagt deres lokale streetfood retter efter svaret nej, farede han op og købte aftensmad til os begge to. Fantastisk menneske man kunne lære meget af :) Han anbefalede desuden den bedste lokale fiskerestaurant hvor vi fik afsindig god fisk til halv pris i forhold til de mere turistede restauranter. Vi tog en dagstur Islas del rosario, som er en gruppe af smukke øer - man har brug for lidt luft og hav, når man går rundt i en by med 35 graders varme i skyggen ;) så det var en skøn dag på øen Isla del sol med smuk strand, drinks, god lokal frokost og afslapning. Efter tre dage mødtes vi igen igen med vores søde vennepar fra Tyskland og ga' den gas hele natten på diverse lokale salsabarer.
Fantastisk dejlig by :)
- comments