Cusco og Macchu Picchu

Cusco blev ifølge legenden grundlagt i 1200-tallet af den første inka, Manco Capac - søn af solguden Inti.
Inkaernes gamle hovedstad er ubetinget Perus smukkeste og historisk mest betydningsfulde by, da det var herfra Inkariget blev regeret. Store dele af Cusco står stadig på gamle inkafundamenter som har overlevet det ene jordskælv efter det andet. Byens omdrejningspunkt er Plaza de Armas og selvom Cusco i dag er verdens navle for turister i Sydamerika, er der en helt bestemt atmosfære med den smukke koloniale arkitektur og katedralen som indvendigt præsenterer mange forskellige arkitektoniske stilarter. Går man ned ad de små sidegader nord og øst for Plaza de Armas oplever man det originale Cusco med stejle smalle og brostensbelagte gader.
I byen er der massere af sælgere, farverige beklædninger overalt og ikke mindst en kvinde eller et barn iklædt deres lokale klædedragter med en Lamababy i favnen der siger "you Want a photo?". Det var ligeledes den første by vi kom til med rigtige butikker og dermed mulighed for at købe vores første lækre alpaca sweater og ikke længere nøjes med en billig Lama sweater fra gaden ;) Byen er hyggelig og havde massere af charme. De mange små koner i lokal klædedragt ligner altid nogen der har et hav af gøremål med alt det de bærer på ryggen eller også, helt modsat, sidder de halvsovende ved deres små kiosker på gader og venter på deres næste kunde. Der er ingen tvivl om, at arbejdet på byens fortove, med mikroskopiske butikker afgrænsede af tæpper og tøj, er en hård forretning. Heldigvis er der ingen chef, der brokker sig, når man tager sig en skraber mellem kundebesøgene.
Højpunktet var uden tvivl den længe ventede tur til “Det gamle bjerg”, som Machu Picchu betyder på quechua (inkaernes oprindelige sprog). To-dags turen startede med en dagstur gennem den Sacred Valley (den hellige dal). Dalens rigtige navn er Río Urubamba, opkaldt efter floden der strømmer på tværs af dalen der gør landbrug mulig - dalen har hermed i århundrede leveret fx majs og grøntsager til cusco.

Vores første stop var ved templet i Pisac, beliggende på bjerget Intihuatana ca. 30 km fra Cusco. Ruinen er et fantastisk eksempel på inkaernes måde at integrere tempel, forråd, fæstning og landbrug i den omgivende geografi. Området har desuden et gammelt astronomisk observatorium og en stor inkagravplads.

Spredt rundt i Den Hellige Dal ligger ruiner af mange af inkaernes gamle bygningsværker. Efter Pisac havde vi et stop ved det spændende og imponerende ruinkompleks Ollantaytambo med de store og massive inka terrasser, der bare går lodret op. Dette sted går også tilbage til inka og pre-inka tiden med dens imponerende velbevarede inka ruiner og det der engang var et af inkaernes største templer. Det skulle også være en af de bedst bevarede inka byer, hvor man kan se, hvordan inkaerne planlagde deres byer. Der skulle eftersigende ikke være sket de store forandringer her de sidste 700 år. Derudover er Ollantaytambo hjemsted for et af de få store nederlag, som de spanske led. Så det er et interessant sted, hvor der blandt andet er et ansigt hugget ind i klippevæggen. Ansigtet er 30 meter langt, og det er imponerende, hvordan inkaerne har kreeret disse stenudhugninger i klippevæggen.

Pga. Ollantaytambos kompleksitet, smukke inkabygninger kombineret med den moderne by, landbrugets store betydning og den tidligere religiøse og militærstrategiske betydning, betragtes byen af mange forskere og historikere som et af verdens største ”levende” museer.

Dagen sluttede af med at vi herfra tog en 1,5 times smuk togtur gennem bjergene til Aguas Caliente, som er byen nær Machu Piccho. Vi besøgte byens hotsprings og gik derefter videre i seng, eftersom vækkeuret ringede kl 04.45.

Machu Picchu er, som navnet et af de syv nye verdens vidundre, hvilket er fuldt fortjent. Det er en af de eneste Inka-ruiner, som spanierne ikke fik ødelagt, da de indvaderede Peru for 500 år siden. Der er så meget mystik omkring stedet, da ingen forskere med sikkerhed kan sige, hvad stedet blev brugt til, hvorfor placeringen er der og hvem der boede der. Det er ligeledes også meget usikkert, hvordan stedet er bygget. Det vides, at det har taget ca. 50 år at bygge, men hvordan stenene til bygningerne er blevet slæbt hertil fra nær og fjern uden hjælpemidler, er stadig en gåde. Det er dog rimeligt sikkert, at Machu Picchu blev anset for at være et helligt sted, hvor dyrkelse af solguden var vigtig. Siden spaniernes ankomst blev stedet forladt, og blev forst ”genopdaget” igen i 1912. Det tog herefter over tre år at få fjernet alt bevoksningen omkring ruinerne. Peruvianerne ved heldigvis godt, at Machu Picchu er noget helt unikt, og de passer derfor godt paa stedet. Derudover havde de lamaer til at gå rundt i midten af komplekset, hvilket der sikkert også gjorde for mange år siden.

At træde ind på selve ruinområdet på Machu Piccho var magisk. Vi var så heldige at have det smukkeste solskinsvejr helt fra morgenstunden af, hvor tågen ellers plejer at gænge tungt omkring landskabet. Dagen inden havde det aldrig klaret op fik vi af vide, så vi var så lykkelige over at kunne se helt ud til de høje bjerge i det fjerne. At inkaerne af uforklarlige grunde valgte at bygge en by på toppen her er ubeskriveligt og uden tvivl et vidunder. Der siges at have boet omkring 500-1000 mennesker heroppe. Med lodrette klippevægge hele vejen ned til floden under det gamle bjerg og lige så stejle, men langt højere bjerge, på den anden side af kløften var udsigten ikke til at slå.

På de stejle klippesider blev der bygget avancerede terasser til dyrkning af afgrøder og græsning af husdyr. Med den rigtige tykkelse af jorden og den rette mængde grus og sten derunder undgik inkaerne, at deres afgrøder blev ødelagt af den sjældne men ødelæggende frost.

Den verdensberømte udsigt over Machu Picchu havde vi nu heller ikke helt for os selv. Heldigvis er det ikke højsæson, så der er kun omkring 2000 mennesker i DØGNET, hvorimod der til sommer er omkring 5000. Dette gør bok machu piccho til en af de mest fotograferede steder i verden ;) Vi var vilde med stedet og havde ikke troet at man kunne bruge så mange timer deroppe. Det er kæmpe område og vi startede med en meget interessant guidet tur der fortalte om hele dette vidunder og derefter gik vi selv rundt i omkring 5 timer :) der var flere interessante stier man kunne gå ud på - bl.a inkabridge stien der første ud til en gammel inkabro.

Vores oplevelse af stedet var, at det var lige så unikt som forventet. De omkringliggende udsigter var utrolige. Ruinerne var store og velbevarede. Det, sammen med stedets mystik gør, at Machu Picchu helt suverænt fortjener pladsen blandt de syv storste og mest unikke menneskeskabte vidundere i verden.

Tilbage i Cusco nød vi den sidste dag ved at være lidt historiske og gik på et rigtig interessant Inka-museum. Vi gjorde os selv den tjeneste at betale lidt ekstra og få en engelsk guide, hvilket er den bedste oplevelse på et museum længe. Hun var super dygtig og endelig en der kunne forklare os hele historien og ikke bare fra inkatiden.. Kort fortalt er inkatiden nemlig ikke "hele" sydamerikas historie. Grunden til at vi altid hører om inkaerne er fordi netop dette folkefærd reagerede da spanierne kom til og erobrede Sydamerika. Nogle steder har inkaerne dog kun hørt til i 20 år.. Så hele dette museum gik mere ud på at fortælle om hele Pre-inka tiden og de mange mange andre kulturer der har eksisteret og hvad de hver især havde af traditioner, myter, ofringer osv samt hvad de har bagt med sig til hvordan Sydamerika ser ud idag. Utrolig interessant!

Vi var også heldige en aften at opleve en lokale messe i den store katedral i byen. Der er noget helt specielt over at være samlet er sted med så mange troende mennesker.