Profile
Blog
Photos
Videos
Sucre
Fra verdens højest liggende by, Potosi (4200 m) ville vi nu videre til den smukke hvide by Sucre som ligger 3 timer mod øst. I bussen på vej op til minerne faldt vi i snak med to norske piger som havde præcis samme rejseplaner som os, så nemmere blev det ikke at fylde den taxa op. Efter minerne tog vi 4 ud til hvor disse 'shared taxi' holdte til, idet vi træder rundt om gade hjørnet, stormer 5-7 mænd og kvinder imod os, i munden på hinanden råber de "sucre?" Hvorefter en auktion med nedadgående priser går igang. En siger 45 bolivianske pesos, så blir der sagt 40, 35, 30. Så blev der kigget lidt på bilerne og de blærer sig hver især med deres bil og vi vælger så en til 35 Bolivian pesos per person (hvad der svarer til 30 danske kroner for 3 timers kørsel - billigt). Men havde en motorsagkyndig været passagerer så var han nok dumpet på sin kørsel - men sådan er det herovre. De bruger bla hornet 100 gange mere end vi gør, det bruges primært til "flyt dig, jeg skal forbi her og kommer ind imellem og over dette fortorv". Nok om det.
I sucre kom vi frem til vores luksuriøse femstjernede hotel midt i byen. Vi har nemlig lavet den nye geniale beslutning (synes vi selv), at vi én gang i hvert land booker et lækkert hotelophold. Alex fandt et 5 stjernet hotel og bookede intet mindre end juniorsuiten med jacuzzi, en balsal af et soveværelse og en seng på 2x2 m.. Altsammen en hel anden standard end de mange køjesenge og fælles badeværelser vi har været vandt til i 3 uger. Og Holy Moses hvor man nyder det max ;) Vi havde nærmest ikke lyst til at forlade hotelværelset!
Byen Sucre er kendt som "den hvide by" fordi alle bygningerne er hvid malet. Byens arkitektur er præget af og kendt for sine velbevarede bygninger fra den spanskekolonitid samt at være Bolivias smukkeste by. Det er dog ikke fordi den er super moderne - Her er stadig massere af lavstammede bolivianere, ingen internationale butikker, kun en masse typisk klædte ældre kvinder kaldet "cholitas". Der var massere af frugtmarkeder og det er en rigtig hyggelig og smuk by.
Sucre er faktisk den officielle hovedstad af Bolivia, selvom folk uden for Bolivia tror det er La Paz. Her har vi været på et historisk museum, set kirker og været oppe på udsigtsposten El Mirador, hvor man kan se ud over hele byen.
Vi var ude og besøge en kendt Dinosaur park, som ligger lige uden for byen. Her har man fundet i alt 5000 spor fra dinosaur. Man kunne ligeledes se real-size figurer af forskellige dinosaurarter.
PS send mere lakrids og PPS vi har det skide godt
- comments
Birgitte Fra uhyggelig minedriftliv til daserliv...det er en rigtig backpackertur med juniorsuite og jacuzzi, hvordan skal det dog ikke gå når I bliver ældre :-) ...til gengæld må I undvære lakrids. Det er godt at opleve livet på "godt og ondt" så man lærer at se og nyde forskellen :-)