Santa Cruz og Samaipata

Endnu engang sidder vi i en bus, denne gang på vej til Copacabana. Regitze sover (hver gang vi kører i bus - sove sove sove) og jeg bruger tiden på dette blog oplæg.

Jeg vil fortsætte hvor vi slap, nemlig i byen Sucre. I torsdags, den 3 marts, fløj vi vores første indenrigsflyvning, fra Sucre til Santa Cruz. En strækning der tager 40 min i luften eller 500 km over bjergene som kan blive til en tur på op mod 23 timer og så glade er vi dog heller ikke blevet for de bolivianske busser.
Så efter en kort flyvetur landede vi i Santa Cruz (425 meters højde), mener det er Bolivias anden største by. Idet vi træder ud af flyveren kl 18.30 mødes vi af ca 35 grader og en fugtighed der gør mine krøller til en afro. Jeg vil egentlig ikke skrive så forfærdelig meget om denne by, stor, flad og knap så spændende - så hvad gør man så. Man kører 3 timer væk fra byen, mod junglen - ud til en lille bjerg/jungle by ved navn Samaipata. Byen er kendt for sit nærliggende bjerg hvor man har fundet ruiner fra en større inka/marya by. Hans Thomas, vores hostel vært som var tilflytter fra Tyskland - sehr schön, kørte os op til bjerget. Fra toppen var der en enormt flot udsigt ud over Bolivias jungle og bjerge. Ruinerne ved Samaipata er et arkæologisk udgravningsområde der omfatter en beboelse af Chané-folket og senere bosættelse af inkaerne. Vi gik rundt blandt både rester af ler-og sten huse og udhugninger i sten på bjergets top, var naturligvis også fascinerende at se på. Det var et kæmpe område der tog to timers tid at vandre rundt i :) Herfra gik turen hjemad - dejlige 10 km's vandring gennem dette smukke landskab til vores hostel.
Dagen efter var vi på er lille museum, hvor vi bl.a så kranier fra inkafolker ca 2500 år før Kristus. Disse kranier var helt deforme (gerne helt aflange bagtil), hvilket blev gjort for at skille sig ud og for at være speciel. Der blev her brugt flere metoder, f.eks. spændte man træplade på hver side af en baby's hoved som skulle være fastspændt i omkring 7 mdr. En lokal guide fortalte os senere hen at mange af disse børn selvfølgelig kæmpede med mange smerter i hovedet senere hen i livet. Klart når ens kranie bliver mast så meget!

Herefter gik turen tre timer tilbage til Santa Cruz og til lufthavnen hvor vi skal videre til La Paz:)