D. 20. maj, skrevet d. 23. maj kl. 11.45

Stod tidligt op som altid, tog min søsyge pille, spiste min morgenmad og alt så godt ud, desværre endte det med at blive en af de dårligere dage ombord på Solway Lass.

I dag var planen at vi skulle sejle ind til land med vores lille gummibåd og gå en times trek op til det højeste punk blandt alle øerne, hvor man så kan se ud over dem alle, det lød jo ret godt, men lige da vi skulle til at tage af sted væltede regnen ned. Så alle blev enige om at vi ventede til det stoppede, jeg tog mine vandre sandaler på i stedet for klip klapperne, havde valgt ikke lige at tage vandrestøvlerne ombord på skibet også. Vi kravler ned i gummibåden og sejler ud på øen. Her venter vi på den næste ladning, for det tager altid to omgange da vi er godt 20 gæster og 6 crew.
Det var Tom, vores bartender der skal gå turen med os. Han er generelt den der er mest sammen med os, spiller kort og laver turksheads osv., en enkelt gang i mellem hjælper han til med at sætte sejlene op.

Her er det så jeg igen for bekræftet at jeg godt kan lide at gå lange ture så længe jeg har godt fodtøj, men det kræver også at jeg selv kan sætte farten, tage pauser når jeg har brug for det osv. Det med at gå lange ture i en gruppe hvor man går i midten, skal prøve at følge med og når de så stopper op og venter forrest, så begynder de at gå med det samme når man indhenter dem, så man får aldrig selv en pause. Jeg HADER det.
Endte med at måtte gå ind til siden og lade de andre gå forbi, så gik jeg bagerst i mit eget tempo, var fuldstændig smadret. Min højre hofte dunkede, mine knæ gjorde ondt og det føltes som om jeg fik stukket knive i dem hver gang jeg tog et skridt, jeg var helt ødelagt.

Da vi.. og jeg endelig nåede til toppen efter godt halv anden time var det da også virkelig smukt. Jeg var bare i sådan et fælt humør at jeg ikke gad at have et foto taget med mig på, så det har jeg desværre ikke, men det havde nu nok heller ikke været et kønt syn.
Her oppe så jeg også de australske træer der selv kan antænde. Det er nemlig sådan at de indfødte træer i australien har brug for det de kalder popcorn effekt. For at de kan spræde deres sæd og lave flere træer, så skal de nå en bestemt temperatur, derfor har aboriginals altid brændt områder af, kontrolleret selvfølgelig. De her træer kan dog selv-antænde og deres stamme er helt sort pga. af det.

Nå, vi begynder at gå ned af og jeg ender faktisk med at gå forrest og sætte tempoet. De andre er dog et pænt stykke bagud så det var ikke fordi jeg var irriterende eller noget. Det er faktisk bedre at gå ned af for ens åndedræt, man bliver ikke lige så forpustet, men mine knæ kan godt nok slet ikke lide det, jeg ligger bare endnu mere vægt på dem. På vejen ned så jeg knap 5 gekkoer der løb væk og gemte sig og da vi kom ned til stranden så jeg en stor goana sidde oppe i træet. Desværre så de andre den også og kom løbende med deres kamera'er osv, så han kravlede langt op i træet og mit foto blev også dårligt. Æv.

Jeg gik ud på stranden hvor Tim sad og ventede med gummibåden, men så snart jeg satte mig op i den åbnede himmelen sig og vi blev fuldstændig gennemblødte. Regnen væltede bare ned over os. Da jeg kom ombord på vores skib igen gik jeg ned i kahytten for at skifte tøj og i mellem tiden er der åbenbart blevet serveret frokost. Jeg kommer op kun kort tid efter og så har de fandme ædt det hele, det var tilsyneladende æggekage. Jeg fik så to stykker brød, æv igen.

Det var ikke lige den fedeste dag ombord på skibet, men sådan er det jo. Vi sejlede så over til Shute Harbour hvor vi ankom ca. kl. 16, her ventede vi i 100 år på en bus der tog os tilbage til Airlie Beach. Jeg tjekkede ind og glædet mig til at komme op til et privat værelse igen, men nu forstod jeg pludselig hvad han tidligere mente med at jeg havde fået det bedste værelse, for det her var da det arveste lort. Der lå et gammelt håndklæde på gulvet, der var vand ud over bordet, der var slet ikke nogen dyne og en gammel tshirt på altanen. Det lignede at der overhovedet ikke var gjort rent, ud over at der lå et rent pudebetræk og rene håndklæder på en ellers halv beskidt seng. Øv øv og det har man så betalt en halv formue for, hvor er det irriterende. Jeg gik ned og klagede, hun gav mig en dyne og sagde bare at rengøringen nok havde glemt håndklædet, ikke noget med at komme op og hente det.

Jeg gik ned for at vaske mit tøj, så gik jeg i bad, tørrede tøjet og gik ned for at mødes med nogen af de andre fra båden nede i baren. Jeg havde en voucher på 20 dollar til mad, så jeg spiste rump steak, hvidløgsbrød og fik en cola til, super lækkert. De andre ville lidt senere videre til en anden bar, så det så jeg som min mulighed for at smutte op og pakke, bagefter gik jeg seng og prøvede at sove i mit klamme værelse.