Profile
Blog
Photos
Videos
D. 19. maj kl. 16.20
Jeg vågnede kl. 7, så tog jeg min søsygepille og gik op for at spise youghurt med lidt cornflakes på og en kop te til. Jeg var rigtig nervøs for det var i dag at vi skulle ud og snorkle, men jeg snakkede lidt med Kaptajnen om det og han fik mig ned på jorden igen. Omkring kl. 9 fik vi en briefing, så tog vi vores stinger suits på, blev sejlet helt ind på stranden og så kunne vi selv gå i vandet og selv vælge hvor dybt osv. Vi fik også de her noodles, som er sådan en lang skumgummi dingenot man stikker under armen, så stikker der en ende op på hver side når man ligger i vandet og den hjælper en med at flyde.
Da jeg først stak hovedet under vand hyperventilerede jeg fuldstændigt og gik i panik. Så tog jeg hovedet op igen, tænkte at man jo skal huske at trække vejret normalt og prøvede igen. Her efter gik det egentlig overraskende godt, jeg lå der lidt og flød rundt, kiggede op, svømmede lidt, flød rundt, og kiggede. Jeg så mindre end jeg troede, vandet var også lidt grumset, men pludselig var der små fisk i forskellige farver rundt om mig. Måtte ind i mellem kigge op og tømme snorklen for vand hvis der lige kom en bølge, men ja, det var bare overraskende rigtig godt. Jeg kunne også godt lide det med at jeg kan styrer dybden og jeg tør ikke rigtig lige springe af båden, jeg føler mig bare ikke så komfortabel i vand.. eller tryg.
Nå, men jeg endte med at synes det var så godt at jeg gik op og hentede mit undervands enegangs kamera, men så forsvandt fiskene selvfølgelig også.. Bagefter hørte jeg der var flere fisk lidt længere ude hvor jeg ikke lige havde vovet mig ud. Jeg fik faktisk tilbudt en redningsvest også, men tænkte jeg ville prøve uden for det kan man måske ikke lige få alle andre steder og det gik jo også!
Vi blev hentet i vores lille motorbåd der også havde ligget der ude så vi kunne svømme hen og tage fat hvis vi havde brug for det. Så sejlede vi tilbage til Solway Lass og spiste frokost, i dag stod den på sandwhich som vi selv kunne lave og pasta, super lækkert, igen igen.
Så sejlede vi videre til Black Island hvor vi kunne snorkle igen, desværre var vandet her RIGTIG grumset, så jeg kunne næsten ikke se noget. Korallerne var større og flottere, men blev overrasket over hvor matte og .. ja, lidt kedelige de er. De flotte fotos man ser er jo taget om natten med blitz hvor de lyser op og jeg ved ikke hvad. Der var andre der så nemo fisk (klovnefisk) og en skildpadde, men de havde måtte dykke ned efter dem, ikke fordi de var langt væk, men fordi der var så grumset. Jeg så en lille fisk svømme hen mod mig, han var fin og gul.
Nu er klokken lidt i fem og vi har sejlet i et godt stykke tid. Glæder mig til den stopper, så kan jeg få et bad, det må vi gerne så længe vi har lagt anker. Det er lidt noget med at balancere på toilettet og kun bade i 2 min., men det er da langt bedre end ingenting!
I går aftes fortalte de os om kort og hvor vi har sejlet, hvor vi skal hen osv. I dag skal vi vidst spille forskellige gamle spil mod hinanden og hører lidt om Solway Lass historie. Tror også vi skal ud og gå en bush walk i morgen, så ikke mere snorkleri før jeg kommer til Cairns eller eventuelt Magnetic Island.
Nå ja, er også lidt træt af mit kamera. Det er SÅ gammelt i forhold til alle andres, på den anden side er jeg jo ikke længere bange for at bruge det, selvom det er et stort fint spejlrefleks. Mit greb ryger af i små stykker, det er en slags plastik belægning uden på, så det der er neden under er RIGTIG glat og nu har jeg snart slet ikke noget greb. Kan se de nyere modeller har plastik så det lige præcis ikke sker. Må evt. købe noget gaffa tape og putte på, det er da en løsning.
- comments