Profile
Blog
Photos
Videos
D. 21. maj, skrevet d. 23. kl. 12.15
Jeg står op og går ned for at spise den gratis morgenmad. Vi er fire mennesker der venter og vi laver alle cornflakes, jeg endte så med at spise det med en gaffel, for der var selvfølgelig kun 3 skeer. Nu kunne jeg så snart heller ikke vente længere med at komme ud af Airlie Beach.
Jeg pakkede det sidste færdigt og så gik jeg ned i receptionen hvor de kl. 8.45 ville kører mig ned så jeg kunne nå bussen 9.05. Nu regnede det igen og det forsatte faktisk hele dagen indtil jeg nåede Townsville. Jeg havde godt 5 timer på bussen som var lidt forsinket da den begyndte. Der er ikke meget at se ud af vinduet, men jeg snakkede lidt med damen ved siden af mig og ellers så ventede jeg bare.
Kl. 14 ankom jeg til Townsville Sunferries Terminal, gik direkte ud af bussen, fandt mine ting og ind for at købe en returbillet til færgen. Jeg nåede færgen 5 minutter efter og her sad jeg udenfor bagerst på båden. Når den skærer igenne vandet kommer der bølger op på siden, som vinden så tog og kastede lige i hovedet på mig og en ældre kvinde ved siden af mig. Vi var næsten gennemblødte da vi endelig gik af færgen i den anden ende ved Nelly Bay, Magnetic Island. Det var nu også ret sjovt, så det gik da.
Jeg opdagede at jeg rigtigt er kommet til en trope ø, for her er bare super varmt.
Jeg gik ud og ventede på en Sunbus der tog mig op til mit hostel på den anden side af øen i nærheden af Horseshoe Bay, det kostede vidst ca. 2,7 dollar, så det er jo rimeligt nok, desværre har de så ikke en retur ordning. Kommer til at tænke på at jeg næsten aldrig kan købe noget for under 1 dollar her, det vil sige alt koster mere end 5,5 kr. Det er mærkeligt, for der hjemme kan man jo godt købe en vand i Netto til 2 kr., men her findes ikke engang Netto. Her er rigtige supermarkeder og så er der endnu dyrer kiosker, men ingen form for discount.
Nå, jeg stod af ved mit hostel som så rigtig hyggeligt og idyllisk ud. Jeg tjekker ind, betaler for min fjerde nat og køber samtidig adgang til en guidet tur i deres wildlife sanctuary og et foto med en koala. Så går jeg over i min A-formede Bungalow. Den var fuldstændig proppet, det gik jeg også udfra for dagen før har der vidst været Full Moon Party på øen, så alle skulle vidst sove den ud. Den er lavet sådan at der på for og ende væggen kun er myggenet, men man kan ikke se ind. På siderne er der så væg, men der hvor taget går ned over væggen er der et hulrum hvor der bare er hønsenet, så det er jo ikke særligt effektivt til at holde insekter ude.
Jeg smider mine ting i overkøjen og nulre lidt rundt, her opdager jeg så at der absolut ikke er nogen form for telefon signal eller internet, sådan er det når man har Vodafone, æv.
Giver det telefonkort en pige i New Zealand gav mig, hun havde kun brugt halvdelen på det. Så jeg ringer til mor og fortæller hende det og det virkede faktisk. Det var nu også lidt hyggeligt at snakke og ikke bare skrive en mail. Jeg købte så også 2 timers internet jeg kan bruge en anden dag, for jeg havde jo været ude og sejle i 3 dage og så her i knap 4, så det er lidt meget at komme bagud med at skrive. Imens jeg snakkede med mor så jeg flere kokaburras sidde lige ved siden af mig, her er også Rainbow Lorikeets over det hele, de er så flotte, men de larmer virkelig meget.
Jeg går ned for at handle ind og jeg vidste godt det ville koste mere på en ø, men jeg ville ikke handle inden, for så ville det jo blive dårligt. Alt hvad jeg endte med at købe kunne sagtens have holdt sig, for det var SINDSYGT dyrt, så jeg har betalt fuldstændig over pris for det hele. Nu er jeg tilbage til brød med nutella til morgen, nudler til frokost (ikke i en kop, koger dem selv, andet er vanvittigt til den pris) og pasta med tun til aftensmad, suk.
Gik op for at lave aftensmad og så faldt jeg i snak med en pige fra mit værelse, så vi spiste hvidløgsbrød og fik en sodavand i baren.
Senere gik vi over på værelset og jeg kravlede op i min overkøje for at læse lidt, men fyh for satan.
Der var kryb og kravl over det hele, på et tidspunkt kom der en kæmpe fætter af en insekt, måske 2 cm. lang og med lige så lange antenner.. Han dansede lidt på min pude, sprang over på en andens og gjorde det samme. Ultra ækel og alt for stor til bare at kvase, så vi fik ham over på en bog og smed ham ud. Jeg fik også dræbt godt 3 edderkopper, dem kan jeg ikke ha' på mit værelse. Hvad hvis jeg ligger hovedet på en og den er giftig og slår mig ihjel? Man ved det jo ikke her selv hvis de er små.
Vi endte med at slukke lyset og så må man bare lade som om man ikke ved de er der, uffh.
- comments