D. 18. maj, skrevet d. 19. maj kl. 15.40.

Jeg vågnede mange gange i løbet af natten, ikke fordi jeg var søsyg, men det gyngede da uden tvivl og det var en meget anderledes måde at sove på. Derudover er der i den kahyt jeg har ingen dør, for vi har en brand luge for oven, så man skal altid kunne komme ind i den, så vi har nærmere et halvt gennemsigtigt forhæng. Det betyder man kan hører alle lyde fra de andre kahytter og folk der bevæger sig rundt, plus man får lys fra korridoren ind hele natten. Tror også det betød noget at jeg ikke lige kunne sætte mit ur, slukkede nemlig telefonen da der alligevel ingen forbindelse er og jeg vidste at der kun er morgenmad mellem 7 g 8, så ville op til det, men ja, holdt nok mig selv vågen i stedet, hvilket er ret fjollet.

Morgenmaden bestod at forskellige slags havregryn, cornflakes, mælk mv., men også forskellige slags yoghurt og brød man kunne toaste, det var vældig fint.

I løbet af formiddagen sejlede vi fra Nara Inlet hvor vi havde sovet og videre til Tonga Bay og Whitehaven Beach. Vi skulle over i den lille motorbåd som kunne tage os helt ind på land, der blev jeg lidt nervøs, men det gik da og bagefter er det jo rigtig rart. Vi ræsede over til land, som føltes dejligt under fødderne, for i løbet af formiddagen var jeg igen blevet ualmindeligt søsyg, så meget at jeg for første gang kastede lidt op siden jeg var lille, det var mest spyt agtigt, men ud skulle det. Bagefter sagde Tim til mig at jeg lige skulle gøre det på den anden side at skibet så ikke jeg får det i hovedet, god idé.
Nå, på land gik vi op til en udkigspost hvor man kan se ud over Whitehaven Beach. Denne her strand er meget kendt, den er på alle postkort i området og sandet skulle være helt hvidt. Det består af 99,3% silica og har specielle evner, så det er rigtig godt at skrubbe sig i, skrubbe på tænder osv. Så da vi endelig gik ned på stranden skrubbede jeg mine fødder, ben, prøvede også med tænderne og har stadig sand der inde, men det lignede stadig ikke helt de postkort man kan købe i Airlie Beach, måske fordi vejret ikke var helt fantastisk.

Er nu begyndt at tage mine tre søsyge piller om dagen og alting er meget bedre. Det blæser dog stadig så meget at jeg er bange for jeg ryger overbord, så holder mig stadig mest indenfor hvor jeg bare sidder og kigger. Da vi kom tilbage fra Whitehaven Beach fik vi frokost, den bestod af pølser fra grillen, salat osv. Super lækkert. Fra Whitehaven Beach sejlede vi næsten tilbage til Nara Inlet, men denne her gang sejlede vi forbi og lidt længere nord på hvor vi lagde anker ved Blue Pearl Bay. Her skulle vi ud og snorkle den næste dag.

Om eftermiddagen imens vi sejlede fik jeg lavet et bånd rundt om anklen, det hedder et turkshead. Det bliver på en måde flettet på, men det har ingen start og slutning plus det bliver lavet direkte på ens ankel. Sømændende gik med det om deres højre fod når de var nye, når de så havde sejlet rundt om en Cape eller noget andet sejt, kunne de få det på deres venstre fod for at vise at de var "seje". Det startede tilsyneladende med at sømændende lavede det på deres koner derhjemme, så hvis hun blev gravid mens de var væk, så ville anklen hæve og hun ville være nød til at klippe det af osv.

Aftensmaden stod først på en lille snack, nachos. Det var også rigtigt lækkert og vi blev bestemt aldrig sultne, imens vi spiste var der nogen der svingede sig fra båden og ud i havet ved et reb. Det så specielt ret uhyggeligt ud når de ikke gav slip med det samme og man troede de var ved at ryge ind i båden igen!
Så stod aftensmaden ellers på kylling, ris og salat.
Senere lavede vi en trivia, delt op i grupper og skulle svare på spørgsmål osv. Herefter gik jeg bare i seng, for jeg var så super træt.