D. 17. maj kl. 8.45 fra mit værelse i Airlie Beach

Jeg vågnede først kl. 7 og tænkte at det måtte være løgn. Så prøvede jeg at sove videre, men gav op kl. 8 da naboerne øver sig i lagen gymnastik.
Jeg skal først være tjekket ud kl. 11 og jeg bliver ikke hentet før omkring 18.40, så i mellem tiden skal jeg finde på noget at lave/nulre rundt, hm. Med rigtig meget baggage proppet ned i to indkøbsposer.

Jeg ville egentlig bare skrive at når i formodentlig ikke hører fra mig de næste par dage så er det fordi jeg er ude og sejle rundt om The Whitsunday Islands på Solway Lass, et skib fra 1902. Jeg burde være tilbage fredag aften, men så er der after party. Lørdag morgen tager jeg videre til Townsville og så skal jeg der finde ud af hvordan jeg bliver sejlet til Magnetic Island for et par dage. Her burde der være forbindelse osv., men man ved jo ikke.

D. 17. maj kl. 15.10 i Subway, Airlie Beach

Fik opbevaret mine rygsække mere sikkert end jeg troede i et rum specifikt for flere nætter, det betyder at en person fra receptionen skal gå med over og låse op, hvor det andet rum til dag opbevaring, der får man bare udleveret en nøgle og går selv derhen. Jeg tjekkede ud og gik i TV rummet. Her var der en pige som gav mig en voucher til Subway, hvor man kan få en foot long subway til en halv' pris. Jeg havde tænkt på at gå der hen og spise alligevel, for så har man både frokost og aftensmad. Sparede 3,20 dollar, så det er da også rart nok. For resten har Subway i New Zealand og Australien ikke de der lækre fedtfattige pomfritter osv., faktisk kører det ikke rigtig på at det er et sundt alternativ, tror også dressingerne er almindelige..
Nå, men jeg så en underlig film om en mode reporter der skulle løse en kriminalitet, meget b-films agtigt, men jeg endte da med at syntes at jeg skulle se den færdig nu jeg var i gang og den sluttede ca. kl. 14.

Så kom en pige ind i TV rummet, hun havde den samme pose til at pakke i som jeg og spurgte om jeg også skulle ud på Solway Lass. Det sagde jeg selvfølgelig ja til og blev egentlig glad for at se et ansigt på en af dem der skal med, men nej, nej, nej en tåbe. Hun var ualmindeligt irriterende, hendes stemme var skinger og hendes accent så overdrevet, hun blev også ved med at sige "like" og "awesome". Det viser sig så at hun er 19 år og fra Tyskland, jeg tror nogen gange jeg glemmer at jeg næsten er 22 år og derfor knap 3 år ældre end hende. Nå, men ualmindeligt ubegavet at hører på, derudover kaldte hun mig hele tiden "honey". Det gør folk her, alle kalder en for "lady", "honey" osv., men gerne kvinder eller mænd der er ældre end en selv, måden hun sagde det på fik mig til at føle at hun talte ned til mig og jeg kunne simpelthen ikke have det.
Jeg blev vidt irriteret og skyndte mig ud der fra, så valgte at gå en tur i stedet.

Jeg gik forbi Cold Rock som sælger forskelligt lækkert is, her købte jeg en børne kop med vanilje og jordbær is, det smagt helt fantastisk. Nu sidder jeg på Subway og skal til at spise. Skrev også en sms jeg ville sende senere til mor, men kom til at trykke send og klokken var vidst 6.30 der hjemme. UPS!

D. 18. maj kl. 15.15 ombord på Solway Lass om aftenen d. 17. maj

Jeg blev hentet ca. kl. 18.40 med en bus der kørte mig til Abel Point Marina. I mens jeg venter på bussen ser jeg andre der skal med min båd, der er mange unge og det viser sig at det skib de skulle have været med at gået i stykker, så de er blevet rykket over på Solway Lass og uden tvivl givet en ret stor opgradering, specielt prismæssigt. Mest af alt blev jeg lidt bekymret for de virkede som nogen rigtige fest aber.

Nå, vi nåede til Abel Point Marina og her blev vi samlet af en ung fyr der hed Tim. Han tog os med ned til vores skib Solway Lass. Her satte vi os ned på dækket hvor der var overdækket med presenning. Vi fik navnet på vores "crew", kaptajnen Ron, rigger Ash, decker Tim, Hoister/kok Nickos, ved baren er Tom og så er der en valley Sam. Sam er backpacker fra Frankrig og arbejder på skibet, for at betale for turen. Så han kan snorkle osv. Som os andre, men han skal have vasket op, gjort toilet rent, pudset alt metallet og den slags først. Nå ja, vi fik også en sikkerheds briefing.
Så fik vi hver vores kabine eller kahyt og jeg blev placeret i den eneste 6 mands. Det var nu udmærket, på nær at den tyske pige Denise også endte op i min kahyt. Når man går ind i det tildækkede område og ned af trapperne, så er det for enden af gangen at mit rum er, hvilket betyder at det er næsten forrest på skibet og altså der hvor det vipper mest. Vi blev med det samme advaret om at der var stærk vind og at hele turen formentlig blev lidt vild, fedt. Klokken blev 19.30 og vi begyndte at sejle.. og jeg tænkte ved mig selv hvordan jeg nogensinde skulle overleve 3 dage og nætter på denne her båd. Endte med at sidde klemt op i et hjørne med lukkede øjne og forsøge at glemme alt om det. Når jeg kiggede ud af vinduet så jeg skyerne og så kunne jeg se to meter vand, det gik bare virkelig OP og NED, op og ned.

Kl. 22 lagde vi til anker og det var til at holde ud. Vi fik serveret et let måltid, græskar suppe og brød. Jeg smagte på suppen, men det var ikke lige mig og slet ikke med den kvalme jeg havde fået opbygget, så gnaskede lidt brød i stedet.Jeg endte med at sidde udenfor og snakke med et ægtepar fra England, jeg kan ikke lige huske hendes navn, men han hed Stew. De er virkelig søde og har brugt blandt andet 18 dage i Borneo inden de tog til Australien. Her havde de set orangutanger i reservater og så taget en 2 dages tur i junglen hvor de så en mor med unge.

Ellers gik jeg i seng og havde lidt svært ved først at falde i søvn.