Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen
Så blev der lige lidt tid til at jeg kunne opdatere igen.
Sent lørdag aften kom de sidste 10 vi skal rejse med, så der blev kun lige hurtigt tid til at sige hej og godnat.
Søndag morgen kom vores guide, Chris, tidligt for at tage os med hen på deres kontor for at hente cykler og snorkeludstyr. Derefter cyklede vi ud til stranden hvor det var meningen vi kunne bade, men da det blæste sådan og var overskyet, blev det kun til noget frokost. Havde ikke troet jeg skulle bruge mine trøjer så meget, men så var det godt jeg fik pakket så mange ;) Senere på eftermiddagen da vi var kommet tilbage kom vores guide og underviste os i spansk. Ingen af os kan spansk i forvejen, så det skal nok blive sjovt. Vi lærte bare stille og roligt at præsentere os selv og sige hej og sådan. Om aftenen havde vi en velkomstfest, hvor vi spiste på en restaurant og fik nogle drinks, men vi tog tidligt hjem, for alle var stadig præget af jetlag.
Mandag morgen kom Chris igen og hentede os; vi skulle cykle hen til en færge som sejlede til øen Isla Mujeres. Her var det meningen vi skulle cykle rundt, men da det simpelthen var så varmt, besluttede vi os for vi bare lige tog en slapper på stranden. Det endte altså med solbadning og en svømmetur i det tyrkisblå hav! Det var ret lækkert, og det er virkelig postkortstrande vi er kommet til.
Tirsdag havde vi en fridag, hvor vi var et par stykker der tog bussen ud til stranden. Det blev dog ret hurtigt overskyet, saa vi tog hurtigt tilbage til byen, hvor vi lige shoppede kort (det var dog chokolade der fristede mest). Indtil videre er vi ret aergerlige over at der har vaeret saa meget overskyet, for det var da ikke lige det vi kom herned for, men vi satser meget paa det snart bliver bedre saa vi kan faa noget farve :p Dette var sidste dag i Cancun, saa vi skulle have pakket alle vores ting sammen igen og gjort klar til at flytte ud paa dykkernes oe, Cozumel dagen efter.
- comments