Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom trætte til Sydafrika. Heldigt for os, havde vi aftalt med vores hostel, at de ville komme og samle os op i lufthavnen. Vi var dog ikke helt sikre på, at de rent faktisk ville komme. Vi fik vekslet penge og gav os rigtig god tid. Snakkede med nogle forskellige taxachauffør indtil vi stødte ind i en, som rent faktisk ringede til vores hostel, for at spørge ang vores pickup. Han fik at vide, at den var på vej. Vi gik derfor ind i en butik for at høre ang. et taletidskort. Vi gav os god tid. Da vi ikke kunne finde vores pickup, gik vi tilbage til chaufføren som havde hjulpet os. Han ringede igen, og så viste det sig, at vores pickup rent faktisk havde været der siden vi landede - ups!
Vi blev kørt til hostellet. Vores chauffør fortalte os, at vi boede i et temmelig sikkert område, men at man stadig ikke skulle gå ud alene om aftenen, og at der bestemt ikke var nogen grund for os til at tage ind til centrum!
Da vi ankom til hostellet, blev vi begge ret forbavsede over, at vi skulle betale for at bruge internettet -vi havde begge vænnet os til, at det var over alt i Sydamerika. Jeg fik byttet min Lonely Planet for Sydamerika til en Lonely Planet over Sydafrika. Lonely Planet er helt bestemt den BEDSTE rejseguide ever! Vi fik også bestilt en safaritur med pickup næste morgen. Sammen med to andre fra vores hostel, fik vi handlet lidt mad, og så gik vi ellers i gang med at kokkerere. Det var bare så dejligt at være kommet til et rent og pænt sted - og hvis vi ville, kunne vi sagtens drikke vandet direkte fra hanen(vi ville dog begge være på den sikre side, og derfor fortsatte vi med at købe vand på flaske)Vores senge kaldte forholdsvis tidligt på os, og det var skønt med en god nats søvn!
- comments