HCMC kan egentlig bedst beskrives som en international storby, men med en god portion asiatisk kaos og en del kolonial charme. Og så selvfølgelig en milliard scootere, der dytter, oser og gør at man sætter livet på spil når man krydser vejen. :) Men på trods af kaosset og det dårlige førstehåndsindtryk må vi overgive os til Vietnam. Her er nu meget dejligt. :)

Fredag (15/2) var vi lidt småkulturelle og gik på War Remnants Museum, som er et museum over Vietnam krigen. Vi gik mod museet, men på vejen blev cyclochaufføre, kokosnødsælgere og andet godtfolk ved med at sige at museet først åbnede kl. 12.30. Men vi var cool, vi er jo vant til at det er fordi de vil sælge en en guidet tur på trods af at tingene rent faktisk er åbne. Men da vi så kom frem, var museet rent faktisk lukket. Hm, vi måtte så finde lidt frokost og gik på en cafe, hvor vi fik det andet dårlige måltid. Vi har ikke altid så meget held med at vælge spisesteder. Vi kom endelig ind på museet og på trods af det lettere propagandiske udtryk var det en meget spændende og rørende oplevelse. Vi startede med at få nogenlunde styr på den der krig, som vi indtil videre ikke rigtig har kunne finde hoved eller hale i. Vi så også billeder af konsekvenserne af de kemikalier, som USA hældte ud over skove og marker, som den dag idag gør at misdannede børn bliver født. Den mest rørende udstilling var dog den med billeder taget af fotografer, som mistede livet under krigen. De viste med al tydelighed, hvor brutal og uretfærdig krig er. Og at det altid er de civile, der betaler den største pris. Efter besøget gik vi mod Reunification paladset, men valgte dog ikke at gå ind og i stedet gik vi rundt og kiggede på byen. Aftensmaden blev indtaget på byens mest populære restaurant, hvor madboder, står rundt omkring i restauranten og så kan man gå rundt og vælge. Vi fik friske forårsruller, vegetarisk pho (vietnamesisk nudelsuppe) og marinerede rejer. Til dessert fik Linda sticky rice i kokossovs, som til forveksling lignede snot med sorte ris i. Men det smagte fint. :)

Lørdag (16/2) var vi på Ben Tranh marked, som er et marked i en stor hal. Her sælger de mad og det sædvanlige turist gøjl. Der var kogende hedt og sveden haglede af os, så vi var hurtigt ude igen. Resten af dagen gik vi rundt og sugede byen lidt til os. :) Aftensmaden blev indtaget på en restaurant, som ansætter unge fra fattige familier. Ikke vildt imponerende, men vi var vidst heller ikke i the mood til vietnamesisk.

Søndag (17/2) tog vi på en halvdags tur til Cu Chi tunnelerne, som er et kæmpe tunnel system Viet Cong byggede under krigen. Vi stod op og blev hentet på hotellet kl. 7.30. Herefter kørte vi rundt i halvanden time for at samle alle de andre op. Kl. 8.45 samlede vi to op fra et hotel, der lå lige overfor vores eget. Man kan virkelig blive træt af deres manglende evner til organisering. Kl. 9 kørte vi endelig mod tunnelerne. Efter 45 min holdt vi pause på en rasteplads, hvor de tilfældigvis lavede marmorskulpturer!! Kl. 11 nåede vi endelig tunnelerne og vores guide var heldigvis rigtig god. Så det var en interessant tur, hvor han fortalte om hvordan de lokale indbyggere og Viet Cong havde bygget fælder og tunneler og hvordan de havde overlevet dernede. Tunnelnetværket var i 3 etager og strakte sig over 200 km. Meget godt klaret at bygge det ved hjælp af små hakker og bambuskurve. Turisterne kunne prøve en originaltunnel, som det var de færreste der kunne presse sig ned i. Linda kunne dog og kravlede de 5 meter under jorden i selskab med en hel del flagermus. :) Der var dog også en hundrede meter lang tunnel, som var gjort større til turisterne. Det var muligt at komme op, hver 20. meter. Og det var der en hel del der benyttede sig af. :) Linda klarede den halvvejen og Vibeke holdt øje med tilstandende på overfladen. :) Efter en varm og ubehagelig bustur kom vi tilbage til byen og efter en slapper på hotellet gik vi på indisk restaurant. Det smagte rigtig dejligt og vi kom frem til at indisk mad har ligesom en fylde, som vi begge to savner i den vietnamesisk mad. Og så bruger de meget mere hvidløg, mums. :) Det blev også denne aften vi endelig tog os sammen til at drikke lidt øl på den meget livlige backpacker/bar gade.

Mandag (18/2) stod den på afslapning, en masse kaffe og en smule shopping. Frokosten blev indtaget på den indiske fra igår. :) Efter pakningen tager vi ud og spiser på en restaurant, der skulle have byens bedste vestlige mad. Så nu må vi se om de kan leve op til det. :)

Imorgen har vi været ude med spenderbukserne på og bestilt to eftermiddags flybilletter til Dalat. 50 min i fly vs. 7 timer i bus. Svært valg. :) Men vi er simpelthen så trætte af at køre i bus og stå tidligt op. :) Dalat skulle være byen med evigt forår. Så vi går fra 36 grader i HCMC til 22 grader i Dalat, hvilket vi glæder os til. :)