Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag (19/2) ankom vi til Dalat. Piloten i flyveren var tydeligvis meget nybegynder, letningen og landningen føltes mest af alt, som en tur i den gamle rutchebane på Bakken. I Dalat havde vi bestilt på Dreams Hotel, da det ifølge Lonely Planet var det bedste sted i Dalat og et af de bedste budget steder i hele Vietnam. Og det er ikke ramt meget ved siden af. De er super søde, pæne værelser og en "full-body" bruser (det bedste bad vi har taget på hele turen). For slet ikke at tale om morgenmaden, frugt i lange baner, bacon og alverdens pålæg. :D Nå, men selve Dalat er da også meget rart. :) Vejret er lidt køligere end vi er vant til, hvilket også gør at her vokser en del grantræer (næsten som at være hjemme). De kan også dyrke ting, man ikke ser andre steder i Vietnam, f.eks. jordbær, avocado og artiskokker. De producerer også kaffe og vin. Desuden bugner markederne af tørret frugt, artiskok the og deres egen kaffe (som kommer ud af numsen på et væsel :) ). Så der er lidt andet at se på end vi er vant til. :) Desuden er her rigtig bakket, da byen ligger oppe i bjergene. Så vi får trænet vores lægmuskler. Om aftenen var vi gået ud i det sædvanlige tøj, t-shirt og shorts/nederdel. Det fortrød vi hurtigt, her bliver pænt koldt om aftenen. :)
Onsdag (20/2) tog vi ud for at se "Valley of love". Et sted så kitch at selv de lokale vietnamesere syntes det er for meget. Og det siger ikke så lidt. :) Som navnet antyder er det en dal med et meget tydligt kærlighedstema. Her er hjerter og romantik i stor (og kikset) stil. Vi tog en tur i svanebådene på søen og fortrød helt vi ikke havde lejet en fotograf (som alle de andre) til at forvige vores romantiske tur rundt mellem alle plastic dyrene. :) Vel hjemme i byen spiste vi dejlig aftensmad og bestemte os for at vi da skulle på "pubcrawl" i aften. Den ene bar vi havde tænkt var lukket, den næste for dyr, den tredje lå for langt væk. Så det blev en meget kort pubcrawl på en tilfældig cafe, hvor Linda fik en rom og cola, uden cola. :) Puha, efter den hårde omgang måtte vi hjem på hovedet i seng. :)
Torsdag (21/2) var dagen, hvor vi skulle ud og se på Crazy House. Et hus/hotel, som er bygget i 90'erne af en kvindelig arkitet. Hun har tidligere bygget andre ting i byen, som er blevet revet ned af regeringen, fordi de var anti-socialistiske. Men dette har fået lov at stå. Hun byggede det for at opfordre folk til at komme tilbage til naturen og hun ud/ombygger hvert år. Først skulle vi dog lige finde det. Lonely PLanet har et kort, hvorpå der står man skal gå ud af byen langs med søen, ca. 700 meter. Forkert!!! Efter at gået rundt i ca. 1 time og spurgt ca. 20 mennesker om vej, fandt vi det endelig iden helt modsatte retning, en ekstra gåtur på ca. 5 km. Tak for det Lonely Planet. Stedet var en surrealistisk oplevelse. Det var flere bygninger formet som træer og skibe, med MEGET smalle trapper, med MEGET lave gelændre MEGET langt over jorden, imellem. I "husene" var der værelser, med forskellige dyre eller plantetemaer. Det ene havde et stort dådyr med lysende røde øjne, fedt at vågne op til. :) Man går rundt og bruger tiden på at beundre udsigten og hvor mærkeligt det hele er. Når man altså ikke lige frygter for sit liv på en af de smalle trapper. :) Svært at beskrive, og billederne viser ikke helt hvor mærkeligt det var, men håber i kan få en fornemmelse af det. :) Aftensmaden bestod af Pho og burger. Burgeren var så dårlig at Vibeke måtte have nogle cup-noodles med hjem. :( Vi fik dog også lige købt et par kager, hos den lokale lille bager. Vi er gået forbi hver dag og der dufter simpelthen himmelsk, så nu kunne vi ikke dy os mere. Så den stod på kanelsnegl, marmorkage, peanuthorn og sukkersnegl. Også fik vi også lige set et afsnit af x-factor. :) Internettet hernede er nogle gange så ringe at billedet fryser hvert 5. min. Desuden følges lyd og billede aldrig ad, så de når altid at juble over at være gået videre inden vi får navnet. :)
Fredag (22/2) lejede vi en tandemcykel (og så tossede ud) og kørte rundt om søen. På vejen så vi Dalats gamle togstation. Den ældste i Vietnam og indehaver af hele to gamle toge. :) Igen så vi vietnamesere klædt ud i deres fineste puds, med en lejet fotograf, som guidede dem rundt så det så smukt og naturligt ud. ;) Vi fik også taget nogle fantastiske billeder, som kan beundres i fotaalbummet. :) Resten af dagen bruges på kaffedrikning, spisning og pakning.
Imorgen tager vi bussen til Nha Trang, den tager heldigvis kun 4 timer. Nha Trang glæder især Linda sig til, da det er det første sted på turen, vi kan komme på stranden. :) At Vibeke så har læst sig til at det er Vietnams svar på Sunny Beach og at det skulle øse ned fra vi ankommer til vi tager afsted snakker vi ikke om. :)
En positiv betragtning over Vietnam er at vi endnu ikke er stødt på et eneste squadtoilet (dem hvor man sidder i skovskider stilling over et hul i gulvet) og de har altid papir på toiletterne. Hurra for Vietnam! :D
- comments
Stine Lyder som et rigtig hyggeligt sted og Crazy house ser godt nok crazy ud. Super spændende at følge med, når der ikke sker det vilde herhjemme i kolde KOLDE Danmark.
Mor@far Puha vi får helt sved på panden med alt det I oplever, men er da heldigvis næsten ikke misundlige. Vi kom til at tænke på Harry Potter da vi så billederne fra crazy house, skørt sted og godt man ikke går i søvne, hvis man boede der. Godt der er gode toiletter i Vietnam, så vi ved det hvis vi en kom forbi eller fik spidst for meget Pho (hvad var det nu det var?). Kunne godt trænge til lidt forår her i DK, så vi kunne få startet golfsæsonen, men frosten har bidt sig fast...
Ida Hey Skønne piger... Jeg vil så gerne komme forbi og drikke is kaffe. Det er så mega specielt og sødt men efter god træning kommer man til at holde af det.. Sært at få is kaffe i plastic pose med isterninger, sødt karamel mælk og espresso.. Men prøv det flere gange for det er sgu godt.:-) Lyder til at Vietnam er blevet mere turist venligt end da jeg var der, for der var sgu mange steder hvor der var et hul som toilet... Og ingen tidsplan for offentlig trafik. Til info er Dalat jo byen hvor mange vietnamesere tager til på bryllupsrejse, da byen er ren, velholdt og luksus.. Minder ikke meget om andre byer i Vietnam men super romantisk. Nha Trang er partybyen i Vietnam. Super mange turister og druk fra morgen til aften. Men også byen hvor det er skønt at bade.. Mødte flere turister der var blevet og fået arbejde på barer.. Fik ikke besøg crazy house men lyder som en fantastisk og sjov oplevelse. Må jeg opleve næste gang jeg kommer dertil. Savner jeg i DK... Så sender jeg en masse glade tanker. KYS
Vibekeoglinda Stine: det er sjovt for vi føler heller ikke altid at der sker det helt vilde her, men lidt får vi da oplevet. :) Mor&far: det kunne også sagtens have været med i en HP film, det var meget meget mærkeligt. :) Hehe endnu har vi ikke oplevet at få dårlig mave af Pho (nudelsuppe), men det er utroligt så meget man sætter pris på et ordentligt toilet når de er der. :) Her har vi tænkt på jer, hver gang vi har set en golfbane (både i Dalat og Nha Trang). Ida: vi har endnu ikke prøvet den helt basic iskaffe i plasticpose. Vi er jo flashpackers, så vi skal have en god stol og en aircondition for at nyde en iskaffe. :) Men for din skyld, skal vi nok købe en næste gang vi ser en lille dame, der sælger dem. Kan godt være de har oppet sig lidt, siden du var her, i hvert fald på toiletfronten, men offentlig tranport er stadig helt tilfældig og i flere tilfælde meget lugtende. :) Vi nød også Dalat og har nydt stranden her i Nha Trand, men glæder os til at komme videre til Hoi An, som vi virkelig har store forventninger til. :) Savner både Dk og alle i DK. Puha, hjemveen er virkelig trådt igennem nu når vi er næsten halvvejs. Store kys og knus fra os begge to til jer alle (og endnu engang tak for kommentarerne. Det er bare så dejligt og får altid et smil frem).