Profile
Blog
Photos
Videos
Så ankom vi til USA Hostels i San Diego. Det var virkelig varmt, og da Trine havde kigget forkert på Check-in tiden kom vi 2 timer for tidligt. Så i den tid fik vi kigget lidt butikker og blev levende stegt, da vi valgte af få lasagne ude i solen, der var brændende varm! Ellers fik vi parkeret Sigurd (Vi har døbt bilen Sigurd) og fik checket ind. I aften tog vi med hostlet til Mexico! Vi tog til Tijuana, hvor vi skulle besøge 3 barer og en stripklub. Vi var 19 mand, der skulle med på turen og dette var en perfekt måde at møde mange af de andre gæster - de fleste er fra Australien, men utrolig spændende med alle de forskellige nationaliteter. Vi tog af sted ca. kl. 16.30, der var ca. 45 min til grænsen med tog, og så gik man ellers bare ind i landet. Intet blev tjekket (de vil hellere have folk ud af Amerika end ind). Det første syn vi mødte var 2 soldater med KÆMPE maskingeværer. Og efter at have snakket med de andre i toget derned, om hvor mange der var blevet advaret om at tage derned, blev man da en smule betænksom. Alle var meget opmærksomme på deres tasker og vi var blevet nummereret, så vi altid havde styr på om alle var med. Efter at have fået lov til at kigge lidt på souvenirbutikker, da tog vi på første bar. Her præsenterede vi os selv over lidt Tequila, Margaritas og Corona'er. Der er virkelig mange søde mennesker her, og de er så nemme at snakke med, så vi havde det virkelig sjovt. Skræmmende var det dog, at i USA er man vant til at det er ældre mennesker der tigger, men her er det stort set alle sammen børn. Det var virkelig ubehageligt at små børn gik helt op til dig med små ting eller sagde til dig at de var sultne, for de boede jo på gaden og havde det virkelig ikke godt. Ofte sad moderen ved vejkanten, mens børnene tiggede. Derefter gik vi videre ind til Down Town Tijuana. På bar nr. 2 fik vi mexicansk mad og en masse at drikke. Derudover er det en mexicansk tradition at give Tequila prøvesmagning. Det gik ud på at to mennesker har en fløjte i munden og går og fyrer Tequila i munden på alle sammen efterfulgt af enten Corona eller drinks. Meget speciel oplevelse, men meget sjovt. Dette blev gjort både før og efter middagen. Maden vi bestilte var Fajita med kylling, hvilket var virkelig godt. Ellers gik turen mod bar nr. 3, hvor der blev danset og drukket videre inden vi sluttede af på en Stripklup (det var ikke noget at råbe hurra for). Men det var da meget sjovt. Selvom vi lige har skrevet at vi ikke rigtig lavede andet end at drikke i Mexico, så turde vi ikke rigtig at blive fulde. Vi passede meget på, og var meget bevidste omkring rygterne og forholdene i Mexico. Alle gik meget hurtigt på vej hjemad, og det var overraskende nemt at komme tilbage til USA. Trine blev spurgt om nationalitet og var grænsebetjenten mest interesseret i at snakke om at jeg var høj, og at han aldrig kunne være sammen med en dansk kvinde, fordi han var så lille. Ellers spurgte han om jeg havde noget jeg ønskede at erklære. Da jeg ikke havde det, så blev vi lukket ind i landet igen. Vi havde en rigtig god aften og var hjemme igen omkring kl. 2. Så var det vidst sengetid.
Vi fik i dag snakket med mange rigtig søde mennesker. Clinton og Laura (Australien), Anna (Tyskland) & Matt (Australien), som vi brugte meget tid sammen med under opholdet i San Diego.
- comments