Profile
Blog
Photos
Videos
Så var det tid til Disneyland! Vi har virkelig glædet os, så vi kørte tidligt for at komme før alle de andre mennesker, der sikkert havde fået samme ide. Det gik også rigtig fint, bortset fra at der ligger en park lige ved siden af Disneyland, der hedder "Disney, California Adventures". Hvilket også er en del af Disney, men en meget mindre park, der hovedsagligt havde rutsjebaner og lidt andet sjovt. Vi tog naturligvis fejl af de to, og det tog os 2 timer at indse vi var I den forkerte park. (Billetten vi havde købt dækker begge parker). Dvs. da vi kom til Disneyland var der TUSINDVIS af mennesker! Vi havde dog haft nogle gode oplevelser i Adventure parken. Der var alle de her Disney figurer rundt omkring, og vi ville have et billede sammen med Chip og Chap. De var virkelig glade for os - og opførte sig som vores kærester. De holdte os i hånden og ville slet ikke slippe, så da Trine's egernfigur løb afsted med hende, da skulle Cathrine's egern-elsker da også med. Stakkels små børn, der stod lige bag os og ville have billede, men vi havde det virkelig sjovt. Generelt når vi fik taget billede med alle Disney figurerne, stod vi i kø med alle parkens børn.Hvad gør man ikke for et godt billede med elskede Disney?
Vi var naturligvis lidt skuffet over Disneyland, da vi stadig troede det var den lille park, men alt i alt synes vi det var en rigtig god park. Rigtig familievenlig og med optog og alt muligt. Vi nød det rigtig meget, men var også trætte i benene efter en lang dag i parken, med resten af Amerika (der var virkelig mange mennesker).
Vi overnattede på motel 6 i Encito (?) lidt nord for San Diego.
- comments