Profile
Blog
Photos
Videos
I dag fik vi sagt farvel på hostlet. De to piger Kim og Maria skal køre med til Los Angeles, så der er dømt tøse tur de næste mange dage. Men bilen var virkelig påvirket af de ekstra passagerer, og kørte rigtig dårligt, som om den ikke kunne trække det - troede vi.. men da vi først kom på motorvejen, da begyndte folk at pege mod et af vores hjul, og banke på ruderne af deres bil.. Vi måtte holde ind og kunne se at vi var punkteret - flot! Så vi måtte ringe efter vejhjælp. Og efter en super lang samtale med servicedamen i telefonen, måtte vi sidde og vente på, at der kom nogen. Der gik 5 min, så kom der en hvid service bil og fik ordnet vores hjul, og derefter kørte han igen. Vi nåede ikke engang at pakke bilen sammen igen, inden der kom en gul servicebil (dem vi havde ringet efter). De hvide biler kører åbenbart bare rundt på motorvejen og hjælper folk, så vi havde bare været heldige. For at nr. 2 var lidt nyttig, viste han os hen til et autoværksted, så vi kunne få et rigtigt hjul på. Så var vi klar igen. Turen mod Los Angeles gik via den berømte rute Highway 1 - hvor man kører langs kysten, og har den smukkeste udsigt. Vi kørte mod byen Santa Cruz, hvor vi lavede et stop på vejen med lidt forplejninger, inden turen gik videre mod motellet, hvor vi ville overnatte. Turen var super flot, og selvom det tog ca. 1 time længere, var det helt sikkert det værd!
- comments