Profile
Blog
Photos
Videos
Gruset i øjnene har en del problemer med at forsvinde her til morgen, men heldigvis ikke noget en gang stærk nescafe ikke kan råde bod på.Det blev sent igår, da vi havde et "close encounter" med et spændende dyr i går nat, men mere om det senere. Vi er nået til Dunedin, et lille stykke op ad sydøens østkyst.
Efter sidste blog har vi på vanlig vis faret rundt og givet den en på opleveren. Milford sound- en fantastisk sejltur med det ene sceneriske moment efter det andet. På NZ tv kører de pt. en kampagne for Jorden, der prøver at fokusere på hvor fantastisk "sej" jorden er og at vi skal sætte pris på den og dens indbyggere(ikke menneskeheden). Man må sige at denne fiord hjælper med til dette synspunktJ Man bliver pludselig meget lille og ubetydelig, og er bare glad for at få lov at se og oplevet det.
Efter Milford kørte vi direkte til Invarcargill, hvor vi var inviteret til at besøge en familie, som vi mødte i Wanaka. Graham, Caroline, Nathan og Laura tog mod os med åbne arme, selvom vi stort set ikke kendte dem. Ungerne kendte hinanden og det var lisom det. Da vi kom var derarrangeret "tea", som de kalder aftensmad, i form af en bbq på verandaen. Der gik dog ikke lang tid før det blev droppet, da der pludselig gik ild i grillen, men det var en god icebreaker og der blev grinet en del. NZ`ere har forøvrigt humor der minder en del om den danske, så det var helt ok at grine af andres uheldigheder;-) Jonas var god til at vi alle kunne få lidt at grine af, da han efter et par øl og lidt rødvin, havde lidt problemer med det engelske.(Han snakkedeen del om Crickby og så var der noget om NZ største Carrot der ikke kunne flyveJ Nå!!! Videre...Vi fik fodret får, spillet cricket, leget, snakket lande/politik.... Vi tog afsted dagen efter, godt udhvilede efter at have sovet på en rigtig madras.
Vi havde hørt meget godt om et lille sted sydøst for Invarcargill, som hed Curio bay. Stedet var lille og meget spartansk, men omgivelserne var helt utrolige. Vi boede med udsigt udover Purpoise bay, som husede Hectors delfiner, søløverog pingviner. Delfinerne var helt fantastiske.- vi badede og legede med dem hver dag. Søløverne besøgte os på campingpladsen, men de var knap så venlige som delfinerne. De jagtede lidt rundt med os campister, når de var på besøg. Pingvinerne havde reder 5 mins. gang fra campen, så der sad vi efter aftensmaden og studerede dentruede "yellow eyed" pingvin.Vi havde lidt svært ved at forlade stedet, men vi var løbet tør for mad og kontanter, så det gav sig selv(det var langt ude på landet)J
Nå, I må vente lidt med sidste nyt---teaser..
- comments