HejMøgcomputer!!! Hvorfor er det, at teknik kan drive en fuldstændig til vanvid?Vi havde lige skrevet en, synes vi selv, god blog, som skulle på nettet. Inden da var vi på Skype, og så gik det helt galt. Computeren gik ned og har slettet alt- Det ser heldigvis ud til, at vores billeder har en "hemmelig" sti, eller hvad det hedder på computersprog og det bør vi selvfølgelig være evige taknemmelige over, men den kunne også godt have gemt de breve og den blog vi havde skrevet!!Nu prøver vi så igen - selvom det nok ikke blive helt det samme.Vi ville bare fortælle, at vi er kommet til Auckland, hvor vi har fundet en fin campingplads. Vi er ude i at ville købe et telt, både fordi det bliver sværere og sværere at få en hytte, men også for at få større frihed og komme endnu tættere på naturen. Der er nemlig ingen tvivl om, at dyr og natur er to meget vigtige elelmenter i dette land, og New Zealænderne er fantastiske til at passe på begge dele. Da vi så delfiner i Bay of Islands kunne vi foreksempel ikke svømme med dem, da de havde unger. Det var fantastisk at opleve 50-60 delfiner svømme rundt i det fri og lege med deres unger.Magnus mener dog, at landet godt kunne gøre mere for at redde den sjældne fugl kiwien. Han spørger i det hele taget meget og er meget videbegærlig. Hvor stor er Auckland i forhold til Århus? Hvorfor havde kiwien ikke brug for at kunne flyve? osv.osv. han har også altid travlt med at følge trafikken og vores rute på kortet - Geografi er hans store force:-) Han suger til sig og lærer nyt hver dag.Marie tager alting med ophøjet ro. Hun fylder ikke så meget, som vores spørge Jørgen, hun går bare rundt observerer. Hun er også en samler uden lige- hun har strandskaller fra hver en strand, som vi har været på. Hun kan gå rundt i strandkanten i timevis og kigge efter flotte ting - og i butikker for den sags skyld..Hun er ikke så glad for at køre bil længere, vi tror det hænger sammen med, at hun kaster op, hver gang vi lander med et fly. Da vi ankom til Auckland endte hun med at kaste op i en "declare or dispose" spand - det tror vi tolderne blev glade for, altså at vi ikke lod hendes maveindhold fortolde:-)Anna lever i sin egen verden, som kun Anna kan. Hun spørger tit om vi skal hjem - hun kalder dog alle vores midlertidige boliger for hjem.... Hun vil også gerne et smut hjem til Vidas fødselsdag, men hun er ellers nem og kan klare meget. I dag har hun svinget rundt i en svævebane med en fremmed engelsktalende dame - Anna var såmænd klar til at tage med hende til Oregon, hvis det skulle være!!!Som I forhåbenlig kan fornemme, så er børnene på hver deres måde rigtig gode til at rejse - de opbygger et særligt bånd i kraft af, at de kun har hinanden. De kan skam,også skændes, men alt i alt klarer de det super flot. Vi nyder også at være sammen med dem men er dog begyndt at snakke om, at vi godt kunne bruge en paraften - så der er bud efter nogle bedsteforældre:-)Vi holder stædigt fast i vores teori om at tager en dag af gangen - og det går for det meste godt. Vi går måske glip af noget, fordi vi ikke har planlagt turen i detaljer, men vi får en masse andre oplevelser. Da vi Vi har lige brugt et par gode dage i Orewa, en by lige nord for Auckland. Jonas´ fødselsdag blev brugt i et stort badeland med termiske pools og fede vandrutchebaner. Jonas fik en harpun i fødselsdagsgave, så nu skal vi finde en strand, hvor vi kan snorkle.På vej til Orewa faldt vi også over et andet fedt sted. Det var en stor lade med en hyggelig cafe og udenfor var der dyr, som vi kunne fodre. Der var også en fantastisk legeplads, kunstudstilling og salg af antikviteter. Ungerne prøvede et mini veterantog, og vi blev hurtigt enige om, at det kunne være fedt at lave sådan et sted engang:-)Vi regner med at blive her et par dage. Anna har fødselsdag i overmorgen, og der skal vi i Zoo og se den famøse kiwi. I morgen tager vi bussen til Down Town Auckland, og så ser vi hvad der sker.Det har regnet i dag, men vi håber på, at det gode vejr fra det nordlige af landet vil følge med.Nå,. det var en lidt anden udgave, men pyt....Knus og tanker fam. Moeller.