"Kom nu Marie.. du skal bare gøre sådan her!! Ungerne ligger i poolen og Magnus er ved at lære Marie at snorkle.-Forældrene sidder en meter derfra ved baren med bog, computer og en kop kaffe. Om lidt vil de måske lægge sig ned i en af solvognene, eller måske en af hængekøjerne?,poolen eller stranden??? mange svære valg, men det er vores forbistrede pligt at vælge. I skal ikke være bekymrede vi skal nok klare detJ Fiji er indtaget og lad os bare sige, at det er anderledes.

Men først må vi hellere få gjort New Zealand færdig. Vi havde nogle rigtig gode dage i Dunedin med diverse gode dyre oplevelser såvel som mere civiliserede by oplevelser. Albatrosser, blå pingviner, flere sæler, søløver, duckbills..etc. , hørte til nogle af de mere interessante dyre-encounters.Byen bød på chokoladefabrik, museumsbesøg og lidt sightseeing. Specielt chokoladefabrikken var et hit for ungerne plus moren, selvom man åbenbart ikke skal servere hvad som helst for dem, da de har en meget fin og følsom chokoladetunge. Det gik så ud over faren, som ikke har de samme sarte smagsløg(skraldespanden kalder de ham). Otago-museet mindede meget om Te Papa, med mange se og røre venlige seværdigheder.Ellers bar byen præg af at have været en stor by i slutningen af det19 århundrede og starten af det næste,i forbindelse med den (åbenbart) verdensomspændendeguldfeber.

Christchurch var ikke den store oplevelse.. Vi havde flottet os med en basic cabin med eget toilet og bad, eftersom vi skulle pakke sammen og efterlade alt campinggrej på nær vores nye telt. Vi var et smut i Antartic-centret som var møgdyrt og ikke noget specielt udover vi prøvede at køre i et special-designet køretøj til det arktiske terræn. At vi ikke var så fantastisk pjattede med Christchurch kan også være af den grund at vi var begyndt at gøre os klar til næste stop? I al fald nåede fik vi afleveret vores dejlige, måske lidt for lille, køretøj og tog en flyver til Auckland, hvorefter vi tog et nyt og havnede i Nadi, Fiji.

Nu er vi så på Fiji, nærmere bestemt Smugglers beach resort lidt uden for Nadi, med 30 grader døgnet rundt.Vi har lagt den til tider stressende rejsestil på hylden og kører nu i Fiji-tid, som i bund grund går ud på at gøre tingene så langsomt og fredeligt som muligtJ Perfekt springbræt til at kunne vende tilbage med 110 procent opladte batterier. Vi tager nogle dagsture ud til forskellige trope-øer, med hver deres særpræg, men fælles for dem er hvide strande og blåt vand.

Det var alt for denne gang, men vi når jo nok,at skrive en blog mere inden vi kommer hjem.10 dage(meget, meget underligt) ??? Det begynder så småt at gå op for os, at alting får en ende. Anna vil gerne i børnehave og Magnus og Marie vil gerne i skole??

Vi glæder os til at se jer alleHey...