Rygerbyen Montezuma skulle byttes ud med surferbyen Santa Tharesa, som ligger lidt længere oppe af Costa Ricas vestkyst. Her falder man uden for billedet, hvis man ikke bærer et surfbord under armen, så derfor skulle det også blive stedet hvor vi skulle prøve at surfe for første gang, da vi jo selvfølgelig nødigt ville falde udenfor surfer-billedet.

Med minibus kom vi strygene frem til Santa Tharesa efter at have kørt på en hullet grusvej i godt en halvtimes tid. Rigtige veje findes tilsyneladende ikke rigtigt på disse kanter. Vi havde fået anbefalet Tanquilo hostel (på dansk: afslappet hostel), så vi blev kørt direkte dertil og håbede på at de så havde plads til to. Det havde de heldigvis, og efter at have boet selv på vores 6-mands værelse i nok to timer, fik vi følgeskab af et kærestepar fra USA; Seen og Julia. En speciel lille fyr, som snakkede, gik og ageret sjovt. Pigen Julia, var en stille pige uden forfærdelig mange ord, men vi fik os da et par hyggelige snakke med dem. Senere hen fik vi nye værelseskammerater i form af en svensker og en canadier.
Tranquillo hostel lever klart op til dens navn, da det ligger i hyggelige omgivelser med rig mulighed for afslapning og snak med andre backpackere. Bl.a bød hostellet på mange hængekøjer som flittigt blev brugt, og jeg må indrømme, at jeg stærkt overvejer at købe mig en med hjem.
I hvert fald er både Nikolaj og jeg enige om, at det bestemt har været ét af de bedste hostels vi har opholdt os på.

Som skrevet i det seneste indlæg, mødte vi Troels i Montezuma, som havde gjort følgeskab af tre drenge fra Danmark som han kendte hjemmefra; Niklas, Martin og Thomas. Med et hurtigt håndslag og en kort snak ved første møde, blev vi enige om at vi måtte mødes i Santa Tharesa og hænge lidt ud sammen. Og for at give en kort beskrivelse af drengene, så hænger de sammen på den måde, at Troels kender Martin og Thomas gennem et efterskole ophold, og Martin kender Niklas hjemmefra, som nu var på besøg hos Martin i Costa Rica, som har fået et løst arbejde hos en surferbiks, her i Santa Tharesa, hvor vi senere hen kom til at bruge en hel del til. Egentlig rejste vi alle hver for sig, undtagen Nikolaj og jeg selvfølgelig, så det var lidt sjovt at vi alle kunne mødes og have en sjov tid sammen.
Drengene slog senere er smut forbi vores hostel, hvor det blev til lidt øl og noget god musik. I løbet af dagen havde Nikolaj og jeg mødt to danske piger, Mia og Amalie fra Århus, som vi fik udvekslet lidt informationer med. Pigerne kom lige fra et ophold på Cuba, så vi fik en masse gode ideer og informationer omkring Cuba som var rart at vide, eftersom vi om tre dage tager dertil. Omvendt skulle de til Brasilien, så derfor kunne vi også give dem lidt fifs til hvordan Brasilien skal knækkes. Super rart med backpacker-informationer!

Når, pigerne gjorde os derfor selskab, og eftersom hostellet skal være stille efter kl. 23.00, listede vi os ned på stranden, hvor vi fik tændt op for et bål og fik snakket en masse omkring Danmark og hvad man savnede derfra. Mange savnede den danske rugbrød, og jo, det ville da være lækkert, men egentlig savner jeg mest min remoulade og en omgang sovs til mit kød på restauranterne. En super hyggelig aften i dansk selskab, da dansk selskab bare er noget for sig selv!

Første hele dag blandt surferne...hvad skal den dog gå med? Jo, den skal gå med at sove ud, stå op til hjemmelavet mad bestående af toast, tun, avocado og mayo! En rigtig energibumbe til en hel dag, men hvad skal al den energi så bruges til? Jo, den skal bruges til en tur på stranden, som ligger små 50 meter fra vores hostel. Og endelig var vi kommer ud til det, som jeg havde tænkt om Costa Rica. En rigtig surferby lige ned til stranden, med en lang kystlinje med strand til og fyldt med palmer. Selve sandstanden er ikke som man kender den fra bl.a. Mallorca, men nu var vi heller ikke kommet for at slikke sol. Slet ikke når de store bølger indbyder til, at man skal komme ud og slåsse i dem.
Vand med så meget gang i som her, skulle man ikke regne med var så varmt som tilfældet var. Det var faktisk ganske lækkert, selvom det egentlig ikke var badevenligt. Vandet er nærmest umuligt at tage sig en stille og rolig svømmetur i, da der konstant er store bølger og en god omgang strøm. Dertil sagt, var vandet ikke farligt at bade i, men man fik sig en ordenlig skylletur til tider. Derfor var vi meget aktive i vandet med vores bold, og fik brugt en masse krudt på at kæmpe mod vandets kræfter, inden vi måtte gå forpustede op på stranden igen efter tre timer bare i vandet. De andre drenge dukkede også op på stranden, så her fik vi os en smule boldspilleri med hinanden, hvor en hjemløs hun kom forbi og ville være med.
Aftenen stod på "nada", så kun lidt mere afslapning og gyngen frem og tilbage i hængekøjerne kunne det blive til før sengetid.

Om det er omgivelserne, varmen, trætheden af at være på farten, eller om det bare er nydelsen af at slappe af og tage det helt stille og roligt i bedste jydestil der gør, at vi nok engang tog os en slapperdag ved jeg ikke. Men byen, stedet og området indbyder i hvert fald til det, og jeg må da også sige, at en backpacker jo ikke altid kun er på farten, men nyder også tilværelsen som en doven hund.
Stranden skulle selvfølgelig rammes igen når muligheden er for det, så vi to os nok engang en tur til stranden og badet i timevis indtil kroppen og energien slap op. Man må nok sige, at vi fik os en daglig gang som hedder: sov længe, morgenmad, slap af, stranden, slap af og sove. En rutine jeg godt kunne vende mig til i nogle dage.

Troels og Thomas var i løbet af morgenen taget videre mod Nicaragua, så kun Martin som passede shoppen og hans kammerat Niklas var tilbage, men det betød bare at vi fire måtte køre danskerstilen videre. Derfor blev det også lidt til en fast rutine, at vi hver aften slog et smut forbi shoppen til en sludder for en sladder og lidt godt til ganen, eftersom det var der de havde deres base. Martin havde efter et smut forbi shoppen i sin tid, fået et tilbud om at han kunne arbejde der og bo gratis hos ham, om han ville. Det passede ham fint, så de sidste godt to måneder har han passet butikken imens ejeren, Juffre, har surfundervisninger.
Derfor blev vores aften altså brugt i selskab med drengene i de famøse hængekøjer, som shoppen her også har mange af.

Gæt engang...ja, dagen bød på så godt som det samme som de foregående. Op af sengen og ned til stranden og være aktiv i bølgerne. Udover det havde vi hørt fra Niklas, at der skulle være et såkaldt organisk marked ved stranden, som vi hellere måtte tage et kig på. Vores svenske nabo, Emil, som bor på værelset ved siden af os, fulgte os med derned. En lille snaksommelig gåtur fandt os vej til det lokale strandmarked, som ikke helt lignede hvad vi havde forventet. Det lignede egentlig lidt en vennegruppe med hver deres vare, som hver anden uge pakker bilerne og køre rundt til nogle bestemte pladser for at slå deres vare op på enten et lille bord, et tørklæde, en spand eller en kurv, hvor de sidder indtil der ikke er flere kunder. Udvalget var ikke stort og det var bestemt ikke noget vildt marked, men frugterne og grøntsagerne så nu ret store, gode og friske ud i de mange skarpe farver. Sjovt at se og hyggeligt at have ved stranden, men 5 minutters besøg var rigeligt med tid.

Vi sagde tak til Emil for en hyggelig stund, og så var vi ellers på vej over mod drengene igen. Vi havde besluttet os for en omgang seafood, så vi fik os lidt lækkert sushi på en hyggelig restaurant, inden vi gik tilbage til shoppen for at hygge, snakke og hjælpe med at lukke butikken ned om aftenen, som vi nu snart godt kunne begynde at tage løn for, eftersom vi har gjort det hver aften. Butikken sælger tøj, tingel-tangel, hængekøjer og surfboards - en lidt sjov og lille shop men rigtig hyggelig.
Her til aften blev vi også bekendt med Maximilio fra Italien, som var en ven af Juffre der ejer shoppen, så efter et par hyggelige timer ramte vi køjen til en noget mere spændende dag i morgen.

Den sidste dag i det skønne kvarter, skulle selvfølgelig bruges på samme måde som de fleste her bruger deres tid på. Nemlig surfing. Vi havde bestilt os en surfundervisning ved shoppen, da Joffre eftersigende skulle være en rigtig dygtig surfer. Han har ramt de 40, men er stadig aktiv på vandet. Oprindeligt kommer han fra Ecuador, og har så vidt som jeg har forstået, været med til at indfører noget surfing til Mellemamerika, så man må sige, at vi har fået fat i en den helt rigtige.
Mine forventninger til sværhedsgranden var faktisk ret stor, og det er den eneste sportsgren jeg indtil videre har tænkt på forhånd, at det her faktisk er svært. Derfor var jeg meget spændt på, hvad vi havde begivet os ud i.
Vi fik hver tildelt os en surfertrøje og et board, og så var det ellers bare ned mod stranden. Her skulle vi først se dumme ud ved vandkanten, da vi skulle ligge ved siden af vores board og lave svømme, hop -og balanceøvelser midt på stranden, inden vi kunne komme ud i bølgerne. Instruktionen tog dog ikke lang tid, så det var egentlig så godt som direkte ud i vandet. Kun lidt kort hjælp de første par gange skulle der til, inden vi selv fik lov til at plaske rundt og ramme de rigtige bølger. Jeg må indrømme at jeg synes det var svært, selvom jeg kom op at stå på boardet nogle gange. Der er nemlig rigtig mange ting du skal tage hensyn til, når der skal surfes. Den rette bølge skal tjekkes ud, så skal du padle og ligge korrekt på boardet imens du får dig den rigtig position i bølgen. Dernæst skal du hoppe op korrekt og på det rette tidspunkt, og hurtigt nok, imens du skal lande mit på boardet i en lav position. Måske lyder det enkelt, men prøv bare selv. Når det så er sagt, så var det ret fedt at prøve, og super sjovt at mærke bølgerne på en anden måde end bare at bade i dem. Jeg kunne godt have ønsket mig, at vi havde haft lidt længere tid end hvad vi fik. Men desværre fik jeg ødelagt mine hænder, da mit board, modsat til alle de andre, havde en slags flamingo-gummi underlag, som simpelthen sled minde hænder op. Det betød jeg den sidste halve time måtte kæmpe med boardet, vandet og mine hænder som brændte og sveg så det var helt forfærdeligt. Derfor måtte jeg til sidst også give op, da mine hænder var helt ødelagte. Jeg kan bedst beskrive det som havde man lagt sin hånd på en kogeplade og var blevet forbrændt - det gjorde og gør forbandet ondt!
Om ikke andet fik vi prøvet at surfe, og det var helt bestemt sjovt og fedt at prøve - desværre fik "skaden" bare lidt ødelagt det sjove ved det. Jeg må dog også indrømme, at sporten ikke rigtig fangede mig, men måske skyldes det, at man bare skal have lidt længere øvetid, så man kan blive bedre til at stå på boardet, men umiddelbart var det ikke lige mig. Men stadig super fedt!

Vi fik derfor også et par trætte kroppe med hjem til hostellet som trængte til at slappe af, inden vi igen tog over til drengene, Juffre og Maximilio, hvor vi hyggede med lidt hjemmebragte Borittos (pandekager med fyld), nachos og guacamole til aftensmad. Igen nød vi endnu en af de skønne aftener med musik, snak og fjolleri - specielt fra Joffre som er lidt af en spasmager.

Et par super gode dage i Santa Tharesa er dog slut, da vi i morgen må bruge dagen på at rejse tilbage mod San Jose, da vi må være omkring lufthavnen inden afrejse mod Cuba d. 27.
Men skal man til Costa Rica, bør man helt bestemt give dette sted et visit. Det har været et af mine ynglingssteder indtil videre, da der er rig mulighed for afslapning og livsnydelse.
Afrejse herfra betyder jo så også, at vi må slippe drengene fra nu, og så måske se om vi ses engang derhjemme. Vi har i hvert fald nydt dagene sammen og fået os et godt bekendtskab.

Hang loose! - og så skal koderne hviles inden en rejsedag i morgen.

D. 21/02, 22/02, 23/02, 24/02