Montezuma, også kaldet Montefuma, grundet den meget afslappende holdning til hash, som de fleste hygger sig med fra solopgang til solnedgang. På spansk hedder rygning fumar, hvilket er grunden til Montefuma.

Som tidligere skrevet, skulle vi vende snuden tilbage mod Costa Rica, efter godt en uge i Nicaragua. Vi var først med taxa fra San Juan Del Sur, inden vi ved grænsen kunne få styr på pas og papir og rejse videre med bus mod Puntarenas. Vi blev igen smidt af på en vej, hvorfra vi skulle med den næste bus helt hen til havnen, men grundet at den sidste færge sejlede inden den næste bus kom, var vi tvunget til igen at tage en taxa helt ud til havnen, medmindre vi ville overnatte i Puntarenas - det ville vi dog ikke.

En bådtur på en lille time, førte os over til vestkysten, hvorfra vi skulle videre med bus til Montezuma. De fleste ombord havde planlagt turen videre, men vi vidste som sådan ikke hvordan vi kunne komme videre, eftersom pladsen vi lagde til, ikke havde noget andet en selve havnen. Heldigvis fandt vi os en lokal, gammel bus, som kunne køre os hele vejen ud til Montezuma.
Vi ankom omkring kl. 20.00 om aftenen, så vi havde været på farten i mange timer, eftersom vi forlod Nicaragua tidligt om morgenen, og derfor var der heller ikke meget overskud til at finde et hostel, men en Canadier kunne heldigvis pege to hostels ud få meter fra busstationen i Montezuma, som skulle være helt fine.

Vi havnede derfor på et lille hostel, Pension Arenas, hvor en fyr, nok omkring de 60, stod i bar mave og med krølle-bølle-hår, som heldigvis havde plads til to. Inden vi dog kom så langt skal det siges, at vi allerede fik det første tilbud om et gram hash inden vi fik tilbudet om et hostel - velkommen til Montezuma!

Pension Arenas var i sig selv ikke noget specielt lækkert hostel, men for et par overnatning var det helt fint, og eftersom det lå på stranden gemt bag palmer, havde vi lækre omgivelser at stå op til og benytte os af. Bygningen var af gamle brædder, men med mange forskellige farver som gav det lidt charme, passende til de mange skæve lokale og turister.

Som sagt kom vi sent på dagen, hvorfor der derfor ikke var tid til meget. Vi fik os lidt aftensmad på en restaurant med altan udover stranden og med udsigt til havet, som kun lå nogle få 100 meter fra vores hostel. Inden vi gik i seng skulle vi lige have synet af lyset fra månen som afspejlede sig i vandet med. Super hyggeligt at kunne sidde i tanktop ved stranden sent på natten, og stadig have en dejlig temperatur mens man bare kan sidde og nyde det skønne syn, inden vi kravlede under lagnerne for at knalde brikker.

Første, og faktisk også eneste hele dag i Montezuma, ville vi egentlig have brugt på at ligge et smut forbi et nærliggende vandfald, hvorfra det et muligt at hoppe godt 15 meter ned fra en klippe i vandet. De beroligende omgivelser og lidt bøvl med Nikolajs mave, gjorde dog at vi havde en afslappende dag istedet.
Vi gik os derfor en tur ud mod nogle mindre klipper, hvor det brusende havvand klaskede op imod, imens vi stod midt ude på stenene og beundrede de MANGE krabber som kravlede rundt om fødderne ved os.

Selve byen er meget lille, og der er egenligt ikke noget at komme efter. Stedet er meget turistpræget, hvilket byen også bærer præg af. Egenligt er der ikke rigtig andet end et supermarked, restauranter, souvenirs butikker og de mange små borde med håndlavede smykker, hvor de alle meget gerne ville have en til at give deres smykker et kig. Godt nok har jeg besluttet mig for, at jeg skal have mig et armbånd i hvert land vi kommer til, og selvom jeg er fristet af de mange fede armbånd de alle sammen har, må jeg nok holde mig til de to jeg allerede har købt i Costa Rica. Som side gevinst har de også alle en lille klump de gerne vil sælge, hvis man nu skulle være så uheldig at være løbet tør for tobak.

En tur igennem byen fik os til at købe en lille bold, som vi efterhånden længe har snakket om skulle købes. Det betød så, at vi smuttede hjem og hoppede i badeshortsne, for at gå direkte ned i vandet for at bade og spille bold. Her fik vi brugt godt en time i vandet, som var dejligt tempereret og skønt at blive kølet af i.

Ja, nok en stille dag kan altså noteres i bloggen, men omgivelserne skreg også kun efter afslapning. Vi nød igen en stille aftnen ved havet inden Nikolaj gik i seng. Jeg valgte dog at nyde lidt ekstra tid ved vandet, og jeg kunne da også have fået en god høj hat på, hvis jeg havde takket ja til de 5 tilbud, som 5 forskellige tilbød mig på de 20 minutter jeg egentlig bare sad og nød for mig selv med musik i ørene. Costa Ricanske Todo villa da også gerne nyde hans pind sammen med mig, men jeg var helt ok foruden.

Hvis der skal gøres status for vores ophold i Montez(f)uma, så må det bestemt være, at byens kælenavn helt bestemt lever op til dens navn. Her kommer tobakken til dig uden du skal give tegn til interesse, og det er lige før, at den beroligende duft fra diverse hjemmerullede joints rundt omkrig, var mere normalt end duften af frisk luft. Byen er, som skrevet, ikke noget specielt, men det indbyder uden tvivl til ren afslapning og afkobling fra alt hvad der minder om stress og jag. Et dejligt sted.

De sidste par timer i rygerbyen bød egentlig kun på ventetid, inden vi skulle videre til Santa Tharesa lidt længere oppe af vestkysten. Men alt imens vi står og venter på vores minibus, står en eller anden fyr og vinker til os nede på stranden. På afstand kunne vi ikke se hvem det var, men da personen kommer tættere og tættere på ser vi, at det er Troels som vi tidligere gjorde selskab af i San Jose og Monteverde, som var på en dagstur med tre af hans kammerater. Hvad er chancen? Stor nok i hvert fald. Drengene skulle nyde dagen i Montezuma imens vi rejste videre, men heldigvis skulle de alle tilbage til Santa Tharesa hvor vi skulle til. Derfor mødtes vi senere på dagen igen, men det vil jeg skrive mere om i mit næste indlæg, når det bliver tid til at gøre status for vores 5 dages ophold der.

Ellers er alt vel. Vi har det godt og nyder det afslappende tempo. Derfor har der også været lidt tid til at øve på ukulelen, hvilket da også har resulteret i en lille sang, som vi har fået lavet - og mon ikke i får den at høre på et tidspunkt. God vind derhjemme!

D. 18/02, 19/02, 20/02