Tiden var nu slut i Sydamerika og turen skulle gå videre mod Mellemamerika til Costa Rica. En mellemlanding i Peru og godt 10 timer senere kom vi altså så frem til San Jose i Costa Rica.

Personligt er Costa Rica et forholdsvis ukendt land for mig, og hvad jeg ved om landet er meget begrænset. Men med egen viden og lidt research kan jeg dog fortælle, at landet grænser op til Nicaragua mod nord og til Panama mod syd. Hovedsproget er spansk og hovedstaden hedder San Jose (hvor vi befinder os), som også er landets største by hvor en trejdedel af landets befolkning bor. Costa Rica er Mellemamerikas bedst fungerende land, og eftersom Costa Rica betyder "rig kyst" ved jeg ikke om det har nogen sammenhæng - i hvert fald skulle det blive spændende at komme hertil.
Der skulle eftersigende ihvertfald også være rig mulighed for at se lidt af hvert, da landet bl.a. byder på regnskov, vulkaner, trecking, ziplines, hvide sandstrande, lækkert vand osv.

Vi ankom engang midt på eftermiddagen d. 04/02, hvor en sprallebasse ved navn Carlos, tog imod os i lufthavnen og kørte os ud til vores Hostel Casa Colón midt i byen. Inden da skulle der dog lige ordnes lidt med nogle penge, og her skulle det vise sig at vi blev overrasket. Inden vi rejste ind i landet havde vi godt tjekket, at den Costa Ricanske Colón ikke var meget værd, men at man skal hæve 30.000 C.R. Colón for at få hvad der minder om 300 Danske kroner, blev vi meget overrasket - altså, 1.000 C.R. Colón svare til 10 Danske kroner. Det virker sku lidt specielt at rende rundt med 30.000 kontanter på lommen, men sådan skulle det jo nu engang være.

Men....vi kom jo altså frem til vores Hostel, og her skulle vi bo på værelse 206 med Daniel fra Korea, som vi også senere fandt ud af arbejder på Hostellet, og Finn fra Tyskland som var en rigtig surfer dude med langt hår og hængerøv.
Daniel er lidt en kedelig fyr, som enten sover eller arbejder, hvilket gør ham lidt uinteressant, så ham fik/får vi ikke snakket meget med. Derimod fik vi vores første dag/aften til at gå med at snakke og hygge med Finn, som var en rigtig fin fyr. Han var en meget atypisk Tysker, men selvom han skilte sig positivt udfra tyskerne endte han alligevel med at blive røvhul efter et slag kort om aftenen. Sort uheld, om man vil.
Det bedste ved Finn var dog hans Ukulele, som jeg blev svært glad for. Han havde købt den i Nicaragua, og jeg må sige, at efter at have spillet lidt på den, har jeg forelsket mig i det lille instrument og besluttet mig for at købe en rejseukulele når jeg kommer til Nicaragua, om ikke før.

Gadesælgere og gadegøglere kan være ligeså irriterende som de kan være sjove og underholdende. Efter en tur op og ned af hovedstrøget, blev vi i hvert fald godt trætte af alle de råbende og ivrige gadesælgere som stod linet op hele vejen op og ned ad strøget. Den ene skrige stemme efter den anden borede sig ind gennem øregangen, hvilket var stressende og ikke mindst voldsomt irriterende i længden. Bevares, det er en del af charmen, men når man skal høre på dem en hel dag bliver det nok i længden. De kæmpede i hvert fald alle deres kamp for at få solgt noget, selvom jeg tvivler på de har mange købere sådan en dag. "Boderne" bestod af et sort tæppe på gulvet eller med alt viklet rundt om armene, hvor der blev solgt alt fra strømper, hår-elastikker, legetøjsmus i snor, paraplyer, dvd'er, halstørklæder, legetøj, sko, lotterier og meget andet. Det samme kunne købes flere af stederne, måske bare i en anden farve, men ellers havde de alle en "special price for you" til samme pris.

Vi købte dog ikke noget, men fik besøgt hver og en enkelt surferbutik (som er et hit i Costa Rica) på strøget og tjekket diverse priser rundt omkring, som er noget billigere end i Danmark. Bl.a. kan et par Vans sko købes for under 200kr, som derhjemme gerne koster mellem 5-600kr, et måltid med drikke koster mellem 30-40 danske kroner og en stor øl til 10kr - bare for at have lidt at sammenligne med.

Vores middagsmad fik vi på noget som minder om 1. etage i Bryggen, bare fyldt med restauranter i stedet for butikker, hvor vi kunne nyde en lækker omgang Mexikansk/Costa Ricansk tacoskaller med en frisk frugtjuice til. Super lækkert! Ellers blev vores anden dag i Costa Rica mest bare brugt på strøget, hvor vi da også kom forbi et lokal marked, som minder om en dansk Bazar. En stor labyrint, som ikke så ud af det store udefra, men så snart man kan ind var der flere små stier som krydsede hinanden og gik hver sin vej, så det var om at holde tungen lige i munden - og jeg må da også indrømme, at der var engang eller to vi kom til at gå i ring.
Det var et super hyggeligt sted, hvor vi også fik en hel del tid til at gå. Markedet havde uden tvivl næsten alt hvad man kunne stå at mangle, men samtidig også alt hvad man aldrig ville få brug for. Ellers var de bitte små boder fyldt med alverdens ting, men heriblandt også frisk fisk, nyplukkede frugter, frisk kværnet krydderier og kaffe, ny slagtet kød samt de mest mærkelige planter som jeg aldrig havde set før. Det var umuligt at finde rundt i hvad man skulle købe og hvor, men jeg er sikker på, at de lokale ved nøjagtig hvor de skal gå hen, hvis der er en bestemt ting de mangler.
En super sjov og hyggelig oplevelse, da det mindede lidt om en lille landsby man gik rundt i, så jeg synes helt klart vi bør have nogle flere af den slags i Danmark.

Så er vi noget frem til dagen i dag (eller dagen igår for jer, d. 06/02), og hvem havde dog troet at jeg nu skulle være helt med angående bloggen og datoen.
Om ikke andet skulle vi i dag mødes med en fyr som hedder Troels, som er en af Nikolajs kammerater hjemme fra Danmark. Pt. bor han dog i Costa Rica og er igang med hans 5. måned hernede, hvor han har arbejdet lidt som noget gymnastikteæner.

Så klokken øv bøv, tidligt, 08.00 om morgenen vækkede han os, og så var det ellers ud af fjerene, da han var mødt op på vores Hostel for at mødes med os.

Efter vi fik os snøvlet afsted, gik vi igen op mod markedet, da Troels havde noget vi skulle smage. Markedet byder ikke kun på boder, men også små, tætte restauranter og bare, hvor vi skulle smage en slushice ligende "drink". Konsistensen var rigtig nok som slushice, men den smagte af noget helt andet. En sandfarvet farve og en smag af pebbernødsdeg (hvis man har smagt det) var hvad det lignede og smagte af. Umiddelbart lyder det måske ikke så tiltagende, men det smagte rigtig lækkert og forfriskende. Men hvis man vil smage den, så er man nødt til at tage akkurat herhen, da det siges, at man ikke finder den andre steder end lige nøjagtigt her. Det er da lidt sjovt at have prøvet.

Eftersom Troels har været her noget tid, kender han jo også til stedet og ved hvor man skal gå hen. Derfor gik vi op til endnu et marked, men dette var mere intimt og intenst. Et lille marked hvor ejerne var ekstremt pågående og ønskede at sælge alt hvad de ejede, selvfølgelig til en helt speciel pris akkurat til os. En herre kunne endda tilbyde mig en Nicaraguansk kvinde til billige penge, men han synes nu jeg skulle holde mig til de Costa Ricanske piger, da de var knap så behåret og havde større bryster. Tak for tilbuddet, men nej tak. Jeg foretrækker norsk fjeldabe.

Vi fik os dermed bare lusket stille og roligt rundt og betragtede de mange sjove og spændende ting de faktisk havde. Var det ikke fordi man skulle slæbe på det resten af turen, så kunne man snildt have købt sig en masse sjove ting, og til meget billige penge.

Troels skulle videre på arbejde så Nikolaj og jeg trippede derfor hjemad, men det skulle ikke blive vores første og sidste møde med ham. Om alt går efter vores plan, har vi nemlig aftalt at tage på en to-tre dages tur til Monteverde som ligger nordpå, hvor vi skal prøve verdens største Zipline og besøge en regnskov. Dermed også sagt, at vi opholder os her i San Jose til på søndag.

Costa Rica har indtil videre ikke været som forventet, men det er bare lige til vi kommer ud til kysten, så skal vores forventninger nok blive indfriet. Det er jeg sikker på! Udover det, så har det været nogle helt fine dage og Costa Rica virker som et rigtig fint sted.

D. 04/02, 05/02 og 06/02