Kratié, en kedelig by lige ved siden af Mekong floden - en lille og meget uinteressant by er vi havnet i. Formålet med Kratié var at se Mekong floden, og så skulle det eftersigende være denne by man tog til. Mekong floden fik vi da også at se, specielt fordi vi boede lige ved siden af den med udsigt dertil, men mere var der altså heller ikke at komme efter.

Heldigvis var vi dennegang med en mere rolig bustur fra Phnom Penh og op til Kratié, som vel tog omkring 8-9 timer i alt, da vi forlod hovedstaden tidligt om morgenen og ankom engang midt -sidst på dagen til Kratié.
Som ALLE andre steder, stod tuktuk'erne igen klar, og en mand med et fibset skæg tog pænt imod os og spurgte, om vi havde lyst til at se på de faciliteter han havde at tilbyde. Med ikke andet bestilt, eller andet ved hånden, sagde vi pænt tak, og blev kørt 100 meter længere ned ad vejen til Moha Dome House, som vi synes fint om. Rummet vi fik var bestemt ikke noget at råbe "hurra" for, specielt grundet den manglende grundige rengøring, men ellers var faciliteterne ganske fine med en seng til hver og tilhørende bad og toilet.

Efter vi fik os placeret på værelset, gik vi ud for at se hvad byen havde at byde på, men det var bestemt ikke meget. Den lille provinsby i nordøst Cambodia har en befolkning på omkring 13.000, og er centreret om deres marked inde i byen, som er det eneste der er værd at give et besøg. Byen er meget lille og ligger lige ud til Mekong floden, hvor der ligger små "restauranter" og enkelte hoteller langs vejen ved siden af floden, hvor vi også boede. Da vi kom ind til centrum af byen, ikke mere end 3 minutters gang fra ydrekanten af byen hvor vi boede, blev vi mødt af et kæmpe myldervar af mennesker, som enten solgte eller var på udkig efter råvare. På nogle meget tætte og små gader, sad de alle på jorden og på række med hvert deres lille stykke klæde eller bord, hvorpå deres vare lå. Her gik man næsten og trådte på de forskellige ting som blev solgt, og hvis man ikke samtidige kiggede godt efter, så kunne man blive kørt ned af en af de mange scootere, som også susede igennem gaden, selvom der ikke var meget plads blandt den tætte tåge af mennesker.
Sundhedsstyrelsen havde ryddet pladsen med det samme, og jeg skulle da heller ikke købe eller spise noget derfra. Der lugtede ganske forfærdeligt til tider, men det skyldes nok, at rå fisk og kød bare lå på et stykke fad og svedte væk, imens diverse insekter sværmede om det. Ikke særligt tiltalende! Derudover kunne man købe ristede insekter, fx. store edderkopper, som lå blandet med alle mulige andre insekter i store gryder rundt omkring - heller ikke noget man umiddelbart havde lyst til at sætte tænderne i. Men det værste for mig, det var nu lugten, skraldet, alle de mange mennesker og dyr som sværmede omkring maden og råvarerne, da det var ganske uhygiejnisk bakteriemæssigt. For at holde fluer og andet væk, sad mange med en lille pind med en pose forenden, som de viftede henover maden for at holde dyrene væk, men ikke altid lykkedes det. Varmen gjorde det jo også ganske forfærdeligt, da der var mindst 40 grader og intet af maden lå på køl, så ja, det må have svedt.
Derudover var det rigtig sjovt at se, og der var uden tvivl gang i den, så de lokale var i hvert fald ikke skræmt over nogle af de mange faresignaler jeg så ved det. Men når man er vant til at leve i en svinesti, som jeg synes de gør her i Kratie, så var det vel nok bare en bagatel, det som vi så ved markedet. Rundt i alle gaderne sviner det voldsomt meget, og der er tilsyneladende ikke styr på ret meget. Intet har man i hvert fald gjort, for at holde byen ren, fin og indbydende for gæster. Rigtige butikker, kiosker og restauranter finder man heller ikke, så man må spise sin aftensmad på hotellernes restauranter, som altså ikke er hotelrestauranter i den forstand som man normalt kender dem, eller købe sine snacks hos de anderledes små hjemme kiosker, som er sat op. Vi besøgte bl.a. en kiosk, hvor der omme bagved, hvilket man tydeligt kunne kigge indtil, var stue og soveværelse - deres badeværelse var sågar nærmest inde i butikken lige ved siden af køleskabet til drikkevarerne. Meget specielt, men de havde alle mulige vare, selvom det meste af det var kiks eller slik, og så var poserne og indpakningerne, generelt, voldsomt meget støvet. Derfor skulle man lige puste støvet af inden man tog varerne ned fra hylden, men datoen fejlede nu ikke noget, så det går jo alt sammen nok.

Ja, det var såment hvad Kratie by havde at byde på, da der faktisk ikke var andet at se i -og omkring byen. Ville man have andre oplevelser, så måtte man køre godt en times kørsel væk, så det skulle vi så klart prøve i morgen, da delfiner er deres største turistattraktion lidt længere væk fra byen.

Som skrevet skulle vi egentlig væk fra Kratie, hvis vi ville se de berømte delfiner lidt nord fra byen ved Mekong floden. Vi blev derfor hentet tidligt om morgenen d. 23/05, og blev i tuktuk kørt hele vejen derop.
Endnu engang kørte vi langs en grusvej, hvor husene man boede i lå langs vejen hele vejen dertil. Igen kan man altså konstaterer, at kommer man lidt uden for de større byer, så bor man ikke i andet end en hjemmelavet træhytte, hvor palmer, bjælker, plastik, poser og andet "skrammel" er blevet brugt til at bygge husene op med. De fleste af dem er hævet fra jorden med træstolper, hvilket nok skyldes de massive mængder regn Cambodia kan få i regnperioden, som faktisk er nu her. Vi har da også oplevet nogle kraftige regnskyld og nogle voldsomme tordenbrag og lyn, men heldigvis ikke noget alvorligt. Men her bor de altså side om side, og ligner ikke nogle der kommer meget længere end et par kilometer væk fra sit hjem. De der tilsyneladende kommer længst væk hjemmefra er børnene, når de cykler eller køre på scooter på vej til eller fra skole, da forældrene tilsyneladende arbejder ved deres hjem som enten smed, snedker, mekaniker eller sælger små ting i boder uden for deres hjem - en ganske stor lighed mellem det vi så her og i landsbyen ved Siem Reap.

Da vi kom ud til pladsen, hvorfra vi skulle sejle ud i floden, samlede en ganske ung gut os op i en båd, og sejlede os et lille stykke ud i floden. Få sekunder skulle der kun gå før vi så de første to delfiner, som lige dukkede op over havets overflade for at trække lidt luft. Længe gik der heller ikke, før den næste, og den næste, og den næste, og den næste igen dukkede op - så det tegnede ganske lovende! Glæden var dog kort, da vi så alle delfinerne på én gang, og rigtig hurtigt, for derefter blot at padle stille rundt og stege i solen for at lede efter flere delfiner. Det var dog begrænset hvor aktive de var, selvom der i ny og næ dukkede en op, men jeg må sige, at de 45 min. vi nok sad i båden var ganske langtrukken, da det ikke var synderligt interessant. Jeg kunne sagtens nøjes med synet vi fik de første 5-10 min. og så drage videre, men nu havde vi betalt for det og så kunne vi ligeså godt få det udnyttet. Mekong var i sig selv hellere ikke noget spændende at se, det er kun sjovt at kunne sige, at man selv har været der og sejlet rundt i det jeg mener er en af verdens 10 største floder. Den udspringer i Tibet og løber gennem Kina, Burma, Laos, Thailand, Cambodia og Vietnam.

Da padlen frem og tilbage så var slut, blev vi kørt videre hen til et bjerg som vi kunne bestige, for at få en god udsigt udover landet. Receptionisten på vores hotel havde sagt, at det kunne tage omkring en halv time at bestige, så jeg forventede mig et ganske stort bjerg, men her blev man da slemt skuffet. Vi kom hen til en trappe der førte op af bjerget, for at traske videre op af to ligende trapper, og så havde vi nået toppen. Højden og længden op af "bjerget" var ganske lang, men det tog os ikke mere end max 7 min. at bestige for at ramme toppen. Heroppe lå et lille tempel, hvor man havde en ganske fin udsigt, men hellere ikke mere end det. Her gik en familie rundt og nød stilheden, som også fandt det sjovt at vi var samme sted som dem. De grinte i hvert fald en del af os da vi gik rundt på toppen sammen med dem, så jeg tror ikke det er hver dag, at de ser turister i disse højder. Herefter gik vi ned på "platform 2", hvor der var fyldt med endnu flere små templer, munkebo og en buddhistisk skole. Her gik mange munke rundt og studerede området, hvis det ikke var fordi, at de sad og bad i et af templerne, da det var bede-tid da vi ankom. Jo ganske sjovt at se, specielt munkeboene, men så var det altså hellere ikke mere interessant. Jeg undrede mig mest over, hvordan man kunne have lyst til at bo sådan et sted, men lad nu dem om det.
En flok kineser synes at tænke det samme, for da de var igang med at tænde røgelsespinde fik de øje på os på vej ned ad trappen, og synes det var mere interessant. Vi blev i hvert fald kigget på, som var vi Buddha der gik ned ad trappen i levende live, da de stod med åbne mund og polypper, for til sidst at vinke til os da vi blev kørt væk i tuktuk'en. Ja, det lignede altså, at de så et kort klip af Buddha ham selv og ikke troede deres egne øjne. Ganske morsomt.

Sådan forløb dagens tur sig faktisk, og jeg må sige, at jeg synes den var mindre interessant. I min verden var den ikke de 19 dollars værd, da man faktisk ikke fik meget ud af det - lidt en turistfælde efter min mening. Derfor vil jeg heller ikke anbefale turen til andre, eller Kratié i det hele taget, da byen for mig ikke er et besøg hver. Hverken byen, delfinerne eller Mekong er noget specielt at se, men om vi var uheldige eller andre sidder med samme skuffelse, det ved jeg ikke, men jeg tror man kan finde andre spændende ting her i Cambodia, men det er så klart ikke til at sige, før man selv har prøvet det.

D. 24/05, som faktisk er i dag, er altså første gang jeg har været helt med på bloggen og kan smække det helt frisk op. Dette skyldes, at jeg i dag har haft tiden til det, grundet vi ikke har lavet andet end at pille næse og ligge længe under dynen. Vi kan heldigvis godt tillade os det her i Kratié, så i aften regner vi ikke med andet end endnu mere afslapning og så en Champions League fodbold finale i fodbold i fjerneren.

I morgen rejser vi nemlig videre mod Vietnam, som bliver en længere bustur af slagsen, hvorfor vi ikke kommer frem før engang ved sen aftenstid i Ho Chi Minh.
Det var dermed hvad vi nåede i Cambodia for denneomgang, som jeg synes har været helt fantastisk, selvom de sidste par dage ikke har været synderligt interessante, men resten af tiden har givet nogle uforglemmelige minder. Specielt vores ophold i Siem Reap og at mødes med Kress, hans familie og venner, har været en rigtig stor fornøjelse og noget man kun kan se tilbage på med glæde og smil. Cambodia er derfor et sted, hvor jeg sagtens kunne se mig selv vende tilbage til, da jeg synes de har mange ting at byde på. Det er bestemt anbefalelsesværdigt, så har man i tankerne om at tage hertil kan jeg kun sige "kom afsted!".

(På billedet ses nogle munke på vej ned af en trappe efter at have bedt. Dette er på bjerget som vi fik bestiet)

D. 22/05, 23/05, 24/05