Storbyen Buenos Aires skulle være vores platform for vores sidste 4 dage i Argentina, som vi i bagklog skabens lys nok godt kunne have brugt nogle flere af - ikke i Buenos Aires, men i Argentina generelt.

Personligt har jeg hørt både godt og ondt om Argentina, men egentlig kendte jeg ikke rigtig så meget til landet og befolkningen. Rygterne havde gået på, at Buenos Aires skulle være et stort, flot og interessant sted at opholde sig, men at man skulle passe på sine ting og sig selv, da det kunne være lidt et røverkvarter. En argentiner vi havde mødt tilbage i Rio, havde også fortalt at man skulle passe på, da det var et forholdsvis farligt sted at opholde sig som turist. Min konklusion er dog, at det virkede aldeles fredeligt uden nogen form for bekymring i at begive sig ud - hverken om dagen eller om natten. Tager man sine forholdsregler, ligesom man gør derhjemme, så vil jeg mene det er et trygt sted at opholde sig. Vi mærkede i hvert fald ikke til noget som helst, da vi kun mødte søde, venlige og smilende argentinere på vores vej.

Dagen for inden var vi med bus fra Puerto Iguazu ved grænsen til Brasilien, hvor vi kørte 20 lange timer ned gennem Argentinas østkyst og gennem Uruguay, inden vi kom frem til Milhouse Hostel i Buenos Aires, først på eftermiddagen d. 01/02.

Milhouse skulle være et ungdoms præget Hostel med gang i den, men jeg synes nu mest det mindede om en backpacker banegård midt i myldretid. Det var slet ikke så hyggeligt som jeg havde forventet, men når det så er sagt, var det et rigtig fint sted. Vi havde fået os et værelse med egen altan, hvorfra vi havde udsigt til noget af byen fra 5. etage, så det var bare helt kanon.

Vejret var desværre ikke med os den første dag, da regn og grå himmel stod for dagen, så det var lidt af en uvant situation for os, da vi den sidste måned og lidt til, ikke har været vant til andet end høj solskin og mindst 30 grader. Heldigvis gjorde det ikke det store, da vi var trætte efter en lang rejsetur og ikke magtede det store. Vi havde dog forhørt os i receptionen tidligere på dagen, om det var muligt at se en fodboldkamp eller en polokamp, som er en stor sport her i Argentina, i løbet af dagen/aftenen eller de kommende dage, men desværre var det ikke sæson for nogle af delene, så vi måtte se os til takke med en billig omgang "tag hvad du kan spise" kinamad til aftensmad, og var en smule skuffede. Men alt imens vi i ro og mag indtager vores føde ved kasse 1, popper en live fodboldkamp op på en af de obligatoriske TV-skærme, som skal være på alle restauranter i Sydamerika, hvor storholdene Boca Juniors og River Plate spiller pokalfinale i Argentinas største fodboldkamp. Jeg tror nok lige, at roen og freden hørte op for en stund, og et par meget røde lamper lyste skarpt i noget tid, da vi som ét af de største ønsker havde, var at se en fodboldkamp her i Sydamerika. Nu havde vi muligheden, og hvilken en af slagsen, men den gled til al vores skuffelse ud af hænderne på os. Vi følte os taget godt og grundigt ved næsen, gjorde vi! Men ligeså skuffede vi var, ligeså lidt hjalp det. Alt var forsent, og jeg må derfor bare konkluderer, at man ikke skal stole på kvinder når det omhandler fodbold.

Tango høre sig til i Argentina, og dagens største mission var derfor undervisning i samme. Dans og mig har aldrig gået hånd i hånd, og hvis der er noget som kan gøre mig utilpas, så er det uden tvivl en omgang dans. Derfor var det både med en form for nervøsitet, spændning og nysgerrighed som gjorde, at jeg følte mig lidt utilpas ved tanken om at skulle finde det sure smil og temperament frem, som jeg vidst nok forstår høre sig til i den dans. Men hvad dansen præcist går ud på,ø og hvordan den danses, det må jeg have til gode at lære. For med over en time forsinkelse og ventetid, havde vi fået/lavet os andre planer, da vi ikke troede de dukkede op som aftalt.
Derfor hyggede vi os på vores Hostel sammen med nogle af de andre gæster og så Super Bowl (Amerikansk fodbold finale) i fjernsynet og havde en super hyggelig aften. To danskere, en canadier, englænder, amerikaner og en nordmand var aftenens selskab, som bød på god snak, spil, betting, lidt at drikke og bold i fjerneren - jeg var fornøjet.
Bevares, det var da ærgerligt at skulle være foruden den tango-oplevelse, men når man ikke vælger at dukke op før en time efter aftalt tidspunkt, så er det svært ikke at have lavet andre planer, når man heller ikke har hørt noget fra dem. Derfor kan jeg heldigvis heller ikke dømmes som ham der gik "svans til dans" i stedet for at se Super Bowl med øl, bold og mandehørm.

Som skrevet, har vi fået et noget bedre indtryk af Argentina og argentinerne kontra Brasilien - hvilket også gælder byen og dens udstråling. Både Nikolaj og jeg var enige om, at Argentina så noget bedre ud end hvad vi kom fra i Brasilien. Gaderne, bygningerne og stort set alt var noget kønnere og hyggeligere at gå i end i Brasilien. Nu skal det heller ikke lyde som om, at Brasilien er et forfærdeligt sted, men vi synes bare noget bedre om den måde tingene foregår i Argentina på.
Alt det gik vi og fonderede over, da vi var på vej til den Danske Ambassade for at få løst vores pengeproblem, med de over 16.000kr som vi hver i sær havde mistet efter en kopiering af vores kort i Brasilien. Her blev vi mødt af en venlig dame, som med glæde ville hjælpe os, så pengeproblemet skulle gerne snart være løst. Det er jo dejligt! Nok siger man, at penge ikke er alt, men på en backpacker tur har det nu alligevel en RET stor betydning.

Succesen skulle selvfølgelig fejres, og hvilken anden måde gør man det på, end at få en af Argentinas berygtede, lækre, saftige og møre Lomo steaks (ses på billedet) med en flaske vin til. Et måltid som i Danmark ville koste omkring 400kr pr. mand, slap vi med 180kr for. Skal man til Buenos Aires, kan det derfor anbefales at slå et smut forbi Don Julio, som foruden deres delikate mad også har et venligt personale og en fornem betjening, som fylder dit tomme glas op, vender din salat og krydre den med salt og olie som man behager. Et sted som kan lyde lidt fint, og som måske tildels også var det, så heldigvis for at vi havde taget en T-shirt og et par rigtige shorts på i dagens anledning, eftersom vi ville have været totalt malplaceret mellem alle de fint klædte, i hvad vi ellers normalt ville have været kommet i. En sjov og skøn oplevelse at slutte Argentina af på, som helt bestemt har været et visit værd, og et sted som jeg gerne ville besøge igen.

D. 31/01, 01/02, 02/02 og 03/02