Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag d. 19/1-2012
Efter at nogle af os var kommet lidt sent i seng i går, var vi ganske trætte om morgenen kl. 6.00. Men det har vi efterhånden snart vænnet os til (yeah right!). Dagen i dag skulle ende i Adelaide - en køretur på en 5-6 timer, alligevel efter morgenmaden ville Duffy lige vise os en sidste lookout ved The Dutchman range, en dejlig lille morgentur med moderat stigning som han sagde. "7 am on the dot" (Duffy's udtryk) stod vi ved rangen og af sted gik det. Louise, Line, Nanna, Annika, Andy og Duffman gav den gas fra starten og væk var de. Jeannie fulgtes med Johnny, Martine, Lennart og Vinnie lidt efter. Vi var sikre på, at Duffy havde sagt, at der skulle være 3.6 km til toppen og vi fulgte skiltene og glædede os til at komme helt op. Men da vi nåede skiltet med 3.6 km stod vi i ingenting og langt fra toppen! Johnny var især god til at vise sin skuffelse og vi grinte kort - for hvor langt var der så til toppen? Vi svedte alle og den moderate stigning var der nogle delte meninger om. Der blev i hvert fald snakket om, at Duffman nok tænkte på en anden gåtur end denne. Men vi hyggede os og ventede på hinanden. Endelig nåede vi toppen - 4.1 km. Vi fik alle lov at skrive vores navn i en bog, der lå på toppen og så nød vi ellers udsigten, men det var dog en kort fornøjelse, for vi havde en tidsramme og ikke alle nåede helt til tops. Nu gik det ned af samme vej 4.1 km, dvs. 8.2 km dejlig lille morgentur. Det er jo standard, hvordan kunne vi tro andet? J
Efter i går havde Jeannie nok lært at drikke vand og hun skulle i hvert fald ikke have flere af Duffy's drinks!! Så hun havde så fint drukket en masse vand til morgenmaden og da vi skulle ned fra toppen var der pludselig en der skulle tisse rigtig meget og som nægtede at go to the bushes. Så det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme ned. Det samme gjaldt for Louise, da det gik lidt hurtigt og hun i farten ikke nåede at se stenene som lå på jorden. Kort sagt hun faldt.
Efter dagens motion var det af sted i bus. Denne bus er vi simpelthen blevet så glade for, det er som om, at hver gang man sætter sig, så skal der bare soves. Det er skønt.
Før frokosten stoppede vi i en lille by til en omgang øl- og vinsmagning. Det viste sig at være rigtig sjovt, da alle havde tomme maver. Vores herlige Italy-guy Guiseppe fik i hvert fald danset lidt rundt. Vi spiste frokost ved en flot park; wraps med bacon og salat.
Da vi nåede Adelaide skulle der gøres klar til den sidste aften i byen med gruppen. Alle var så flotte da vi mødtes i receptionen og vi gik sammen til restauranten. På vejen fik vi da også lige taget et fællesbillede.
Maden var lækker og billig og ølene kom hurtigt på bordet. Man kan godt sige, at der var nogle, der blev en smule tipsy - inkl. Vores kære guide Duff. Vi havde sådan en hyggelig aften og der blev flirtet vildt ved bordet ;-) Omkring kl. 2 smuttede de fleste hjem i seng, mens Louise, Anika, Nanna, Gary og til Duffman smuttede videre i byen til det lokale casino, alle i en god rus. Da Nanna og Louise havde fulgt de tre andre til casionoet, vendte de næsen hjem i seng omkring kl. 4. Dog fortrød de lidt, at de ikke var blevet og havde spillet lidt penge, da Anika stolt næste morgen viste sin flotte 100 doller seddel frem hun havde vundet på casinoet.
- comments