Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag 14/1 - 2012
Vi troede alle, at vi havde stået tidligt op fredag, men det skulle vise sig at blive endnu tidligere lørdag. Uret ringede kl. 04.00, alle var meget trætte, og havde meget små øjne. Morgenmaden blev indtaget uden den helt store snak. Grunden til, at vi skulle så tidligt op var, at vi skulle ud til Ayers Rock og se den meget berømte solopgang. Vi fik fortalt, at ti minutter før og ti minutter efter solopgang, ville der ske et magisk øjeblik. Alle var meget spændte på, hvad man skulle se, og udkigsstedet var fyldt med turister (og ja, kl. var altså kun 05.45!) Desværre måtte vi gå skuffet derfra, idet der var overskyet, så solen kunne ikke rigtig komme frem øv!
Herefter blev det til en lille køretur helt ud til Ayers Rock, hvor vi fik muligheden for at gå rundt om stenen (10,6 km), eller kravle op på den, hvis den altså var åben. Line og Louise ville meget gerne bestige den kæmpe sten, så de håbede den var åben, hvilket ikke er så tit, da det oftest blæser en del oppe på toppen. Efter vores store skuffelse med solopgangene blev vi glædeligt overrasket over at stenen var åben. Louise og Line og den ene jyde Annika løb hen til stenen og så der ud af, mens Jeannie og den anden jyde Nanna tog den lange og seje tur rundt om stenen. Turen op af stenen var hårdere end forventet, da man troede, at man var på toppen, da vi var halvvejs. Turen op var meget stejl, nogle steder var der kæder man kunne hive i så man kunne komme op. Turen op klarede vi på ca. 45 min. På toppen fik vi taget en masse gode billeder, så turen derop var det hele vær. I mens gik Jeannie og Nanna den lange tur, base walk, som den hed. Vi anede ikke, at turen var 10,6 km lang, og da vi nåede det første "hvilested" fik vi øje på et kort over turen og opdagede, at der var flere ruter rundt om stenen, men at base walken bestod af alle ruterne tilsammen. Det var en utrolig smuk tur rundt om stenen med grotter, vandhuller og smalle stier lige ved Ayers Rock. Nanna delte sine oplevelser fra sin tur indtil videre og hvad man skulle gøre og ikke gøre - og ikke mindst gode råd til hvad man kan gøre, hvis man savner sin dejlige familie ;-) Det var en rigtig hyggelig tur, dog var de australske fluer ekstrem aggressive og virkelig irriterende når man gik rundt og svedte.
Bagefter skulle vi til Aboriginal Cultural Center, et sted, hvor man ikke måtte tage billeder pga. deres tro og nedskrevne regler og myter. Det var spændende, bevares, men efter sådan en hård tur og en bagende sol, som efterhånden var dukket op bag skyerne, var vi en smule trætte.
Dagen var bestemt ikke forbi, vi var jo oppe kl. 4, og da vi kørte fra centret var kl. kun 11 og vi havde en stram tidsplan. Tilbage til campen, hvor vi lavede frokost (chicken wraps med lækker salat og sød chilli sauce!!), derefter af sted i bussen igen - en dejlig tur på 5 timer, hvor vi blandt andet pludselig skulle stoppe og ud af bussen, fordi Duffman havde fået en idé. Ud af bussen alle sammen og Duffy begyndte straks at grave i jorden. Han ville finde nogle larver, som skulle være rige på vitaminer og mineraler og andre sager, som styrker immunforsvaret. Det tog en time at finde de skide larver (dvs. to) og Gary og Jo (et kærestepar fra UK) var friske på at smage. Videre med bussen og frem til en ny camp, hvor endnu en sen aftensmad skulle indtages. Duffman stod for maden, som var ris med tre forskellige slags gryderetter til - en veggie, en tomat og en karry. OMG det var bare lækkert. Fulde maver blev det i hvert fald til!!! MUMS.
- comments