Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag den 13/1 - 2012
I dag var tiden endelig kommet til, at vi skulle af sted fra Alice Springs. Dagen startede meeeget tidligt ! Vi blev hentet på hotellet kl. 5.50 af en meget Aussie og hippie guide, som kaldte sig Duffman. Han lignede lidt en blanding af Jack Sparrow med håret og så Allan fra Hangover, så kan I selv tænke over det.
Vi var de første der blev hentet, så den næste time, stod på opsamling af 19 andre. Vi var alle tre meget spændte på om der var andre danskere, som skulle med på turen. Vi blev skuffet, det tætteste vi kom på det var to jyske piger.
Det første vi skulle var at køre til vores camp. Vi kørte i en uendelighed for at komme til campen, omkring 4-5 timer. Vi ankom til campen ved frokoststid, hvor 8 personer fra gruppen blev sat til at lave burger til os alle. Campen lå "in the middle of no where".
Efter frokost skulle vi ud til Kata Tjuta, som er en kæmpe sten 50 km fra den endnu større sten Ayers Rock. Vi gik en lang tur rundt om Kata Tjuta, hvor vi fik set alt fra planter til flotte nuancer i stenen. Vores gruppe består af mange forskellige mennesker fra England, Sverige, Schweiz, Sydkorea, Holland, Jylland, Italien og Brasilien, så vores engelsk blev hurtigt nødvendigt og alle var rigtig søde. Dagen sluttede af ved et Lookout, hvor vi kunne se den flotte solnedgang over Ayers Rock, mens vi fik et glas champagne og nogle kiks. Rigtig Duffman-style!
Efter en meget lang dag vendte vi tilbage til campen ca. ved en 22 tiden. Her skulle der så laves aftensmad, som bestod af BBQ, hvor der bl.a. var kængurukød og kamelpølser. Vi var alle spændte og smagte kængurukødet på samme tid. Det smagte fint, men efter ca. 5 sek. Kiggede vi på hinanden og Louise måtte forlade bordet …. Dette var vi alle enige om ikke var noget vi havde lyst til at smage igen og der skulle skrappere midler til at fjerne den smag igen.
Natten blev tilbragt i en lille slags hytte/pavillon (eng. Tent), hvor der lå to madrasser på en træbænk. Da de små hytter kun var tomands valgte Line og Louise at ligge lidt tæt, eller meget tæt. Vi faldt alle hurtigt i søvn, men vi vågnede alle tusind gange i løbet af natten.
- comments