Mandag d. 16/1-2012 Coober Pedy

Vi vågnede i swags og det var en anelse køligt. Nanna var så heldig at vågne op med et myggestik på øjet og vi andre slap billigt. Vi blev hurtig enige om, at dette var en af de bedste nætter hidtil - og det skal lige siges, at alle fra gruppen sov tæt sammen og delte oplevelsen. Det var sgu sjovt.

Efter endnu en morgenmad med det sædvanlige, to ristede med nutella, startede en lang køretur til Coober Pedy, the Capital of Opal. I dag var der overraskende nok ingen hiking eller andre lange gåture - kun masser af tid til at sove i bussen. SKØØØNT. Ingen camping nej, vi skulle sove på et rigtigt hotel - hov vent, et hotel under jorden. Har man problemer med klaustrofobi var dette hotel måske ikke lige stedet. Vi ankom til grotten (hotellet) og fik det store værelse. Det kom lidt bag på Jeannie i starten med de små rum og væggene af sten, men det var ikke så slemt.

Nu skulle vi på museum - under jorden selvfølgelig, hvor vi så en film om opal og hvordan Coober Pedy blev kendt på opal. Bagefter en guidet tur i en underjordisk bolig, det er nemlig sådan, at de fleste mennesker, som bor i byen, bor under jorden, da der i Coober Pedy er rigtig varmt! Det er faktisk rigtig smart når man skal bygge ud, for så graver man bare lige en stue eller værelse ved siden af og så er der køligt under jorden. Hvis man havde lyst kunne man tage med ud og finde sine egne opals i en af resterne uden for byen. Alle var meget heldige - især Lina fra Sverige, hun fandt hele fem sten med opal. Louise var den eneste som desværre ikke fandt noget, men som Jeannie og Line sagde opmuntrende, har hun jo held i kærlighed.

Efter en lille pause til supermarkedet, blev vi taget med ud på en surprise-tur med Duffy. Det viste sig at være et sted, hvor kænguruer bliver hjulpet, hvis de er syge, har mistet deres mor osv. Det var et ægtepar, som brugte al deres tid på kænguruerne og som samtidig havde en stor butik ved siden af med en masse malerier og ægte home made redskaber fra aboriginies. Vi så kænguruerne blive fodret og fik lov at holde dem. Vi gav alle 2 AUD og støttede op om hjælp til kænguruerne. Vi fik endda vores egen kapsel op på væggen - Duffman's group stod der.

Så var det tid til aftensmad på den lokale pizza restaurant - Duffy var overbevist om, at det var den bedste i verden - meeen det var måske lige lidt for ambitiøst. Det smagte nu fint og der var også en Duffy Special med kængurukød som vi pænt gik uden om.

Resten af aftenen gik med hygge og tøsesnak på værelset samt lidt kortspil udenfor, hvor der stadig var sindssygt varmt! Louise, Duffman og Andy (en meget flink herre fra UK) havde aftalt at skulle løbe i morgen tidlig og der var også mulighed for at stå tidligt op og se en magisk solopgang, og til sidst var der muligheden at sove helt til kl. 7, hvilket Line og Jeannie valgte. Magisk solopgang, min bare …