Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 14. Big Bend National Park, Texas.
Vi stod op, mens der stadigvæk var mørkt og fik spist morgen mad. Da der var over 40 kilometer til det nærmeste badeværelse, måtte vi undvære et bad, selv om det næsten var et døgn siden, vi sidst havde været i bad. Tror pigerne havde det svært med at skulle undvære et varmt morgenbad, for de brugte meget tid med at snakke om, hvor ulækre de følte sig.
Efter morgenmaden påbegyndte vi vores vandretur mod toppen af det højeste bjerg i området. Det var en tur, hvor vi skulle stige 850 højde meter, og fra toppen skulle man være i stand til at overskue hele området.
Mens vi gik stod solen op mellem bjergene, og det var virkeligt smukt. Louise og jeg gik i hver sin ~ gruppe. Jeg skulle selvfølgelig være den første der nåede toppen, så det blev en halvhård vandretur. Der blev dog tid til at standse op og tage nogle fotos og nyde den dejlige udsigt.
De sidste 50 højdemeter mod toppen bestod af en klippevæg, hvor man skulle klatre. Louise var meget nervøs, men det lykkedes hende at overvinde frygten og klatre det sidste stykke. Udsigten var helt klart den hårde tur værd. Vi kunne se så langt øjet rakte i alle retninger. Vi kunne bl.a. se Rio Grande der snoede sig for foden af bjerget. Rio Grande var en kæmpe flod, som også fungerede som en naturlig grænse mellem USA og Mexico.
Da hele gruppen var samlet på toppen, blev der tid til et gruppefoto. Det blev taget ved at jeg kravlede over på en klippetop, som lå lige ved siden af. Derfra kunne jeg tage nogle gode fotos af gruppen.
Efter at have nydt udsigten i ca. en time, begyndte vi at vandre ned af bjerget igen. På nedturen fik vi rigtig tid til at nyde det bjergrige landskab. Vi fik desværre ikke set nogen bjørne eller pumaer.
Da vi kom ned til lejren igen, var der gået ca. 5 timer fra vi forlod lejren. Vi fik lavet noget frokost i form af de sædvanlige sandwich. De smagte rigtig godt, men vi var vist så trætte og sultne, at vi ville have været tilfreds med hvad som helst. :-)
Efter maden kørte vi til Rio Grande, hvor vi gik en tur langs floden. Det var bagende varmt, og folk begyndte at klage over, at de ikke havde fået nok vand med. For sjov smed vi sten over på den anden side af floden, så den ramte bredden i Mexico. Callum kunne ikke kaste hele vejen over £loden, så han blev moppet en del, specielt da det lykkedes hans kæreste at kaste en sten hele vejen over. Da vi startede vores vandretur langs floden, stod der nogle skilte, som sagde, at det var forbudt, at købe genstande fra Mexico, men jeg tog nu chancen og købte mig en vandrestok for 5 $. Heldigvis var der ikke grænsekontrol, da vi kom tilbage til bilen. Senere så vi at vandrestave kostede 18 $ i en butik, så det var da en god handel.
Efter Rio Grande fandt vi til en tankstation, hvor der var baderum. Det var skønt at få et varm bad, og få noget rent tøj pa. Vi fik også købt 3-4 liter forskelligt læskedrik, for vi var så tørstige efter at have vandret i varmen.
Så gik turen tilbage til lejren, hvor Tina og jeg lavede mad. Vi fik bikset noget pyt i pande sammen, og det smagte ikke vildt godt, men tror folk var så trætte, at de ikke kunne smage noget, for alle var godt tilfredse med måltidet. Efter maden sku1le Louise og Calum vaske op, hvilket de ikke var tilfredse med, for vi havde brugt næsten al vores service.
Efter maden hyggede vi ved bålet, inden vi gik i seng. Ved ikke om det var fordi vi var trætte, eller om vi bare havde vænnet os til krybet, for vi sov meget bedre den nat. Vi blev dog vækket midt om natten, ved at Emily skreg, fordi en vaskebjørn forsøgte at åbne hendes telt.
- comments