Dag 15. Carlsbad, New Mexico.

Igen udførte vi det samme morgenritual med mad, nedtagning af telte og pakning af traileren. Vi var efterhånden blevet ret gode til at få bilen pakket hurtigt. Efter dette kørte vi mod Carlsbad i New Mexico, hvor vi skulle se nogle grotter.

Undervejs krydsede vi en tidszone og måtte stille vores ur endnu engang. Vi kørte også ind i en ny stat. Det føltes også som lang tid siden, at vi havde kørte ind i Texas. Så forstod man rigtig, at Texas var en kæmpe stat, når det tog os 5 dage at krydse den. Da vi havde kørt et stykke tid blev vi standset af grænsepolitiet, som bad os stille op på en linje uden for vores minibus. De ledte efter illegale Mexicanere. Det var ganske underholdene, men vi fornemmede dog, at grænsepolitiet bestemt ikke havde humor.

Da vi ankom til Carslbad spiste vi frokost ved nogle borde og bænke, hvorfra der var en fantastisk udsigt. Det var vist første gang på turen, at vi ikke spiste på en p-plads. Så godt med noget forandring.

Efter maden gik vi ned i grotterne. Under turen ned i grotterne gik vi næsten 200 højde meter ned ­af. Grotterne var fyldte med smukke og mærkelige stenformationer. Så det var ret spændende. Desværre kunne vores kamera ikke fange skønheden af stenene, fordi der var for mørkt i grotten.

Ved udgangen til grotten, var der bænke, hvorfra man kunne se grottens 1 million flagermus nar de fløj ud af grotten hver aften. Dette ville vi selvfølgelig gerne se, så vi tog plads på de opsatte bænke. En Ranger underholdte os med historier om flagermus, mens vi ventede. Desværre var flagermusene over en time forsinket i forhold til, hvornår de normalt fløj ud af grotten, og da vi var i tidsnød, rejste vi os op for at forlade stedet. Men lige da vi rejste os op begyndte de at flyve ud af grotten. Det var et vildt syn. Himlen omkring os blev total sort, og da de fløj væk fra grotten lignede det røg der drev væk fra bjerget. Efter 45 minutter kom der stadigvæk flagermus ud af grotten, men vi blev nødt til at forlade stedet for at køre mod vores campingplads.

Da vi kom til campingpladsen satte vi vores telte op i mørket, hvilket ikke var helt let. Andrea bestilte pizza pa den nærmeste Dominos, og det var så planen, at vi skulle hente pizzaerne og køre til en Drive In Bio. Desværre havde pizzafirmaet kludret i det, og det endte med, at vi holdt og ventede i ca. I timer inden vi endelig fik vores pizzaer. Da vi nåde frem til biografen var den lukket, så vi måtte køre tilbage til lejren og spise vores pizzaere. Heldigvis fik vi pizzaen til halv pris, fordi de havde kludret i det.

Når vi nu ikke kunne komme i bio brugte vi i stedet tiden i lejren med at vasket tøj. Louise mente bestemt, at hun trængte helt vildt til at fa vasket. Men det viste sig, at hun kun havde 2 trøjer og et par bukser der skulle vaskes.

Vi gik tidligt i seng, da vi begge var trætte. Om natten kunne vi mærke at vi var højt oppe i bjergene og at vi var midt i en ørken, for temperaturer var helt nede på 0 grader. Vi frøs derfor helt vildt. Vi frygtede, at det ville blive værre når vi kom til Grand Canyon, for hvis det blev meget koldere ville vi ikke værre i stand til at kunne sove på grund af kulden.