Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 13. Big Bend National Park.
Vi stod tidligt op spiste morgenmad og pakkede vores bil og kørte mod Big Bend NP. Det var en lang køretur på 700 km. Turen gik som den plejede med at snakke, læse, sove og spille kort.
Igen handlede vi i en Wallmart, inden vi spiste frokost pa en p-plads. Det var vi jo efterhånden vandt til Efter frokosten fortsatte vi vores køretur. På de sidste par hundrede kilometer af køreturen
ændrede landskabet sig drastisk. Der var ikke længere nogle byer i nærheden og terrænet var ~
ørkenlignede. Der var kun nogle små buske som vegetation. Da vi nærmede os camp'en kørte vi op
i bjergene og ned på den anden side. Camp'en lå i en dal omringet af høje bjerge pa alle sider. Det var midt ude i ingenting, og der var 40 km. til det nærmeste bad. Lejren lå i 1700 meters højde, og bestod bare af et toilet og nogle gruspladser, hvor vi kunne sætte vores telte op.
Louise stod for madlavningen og det smagte godt. Efter maden sad vi omkring bålet og hyggede. Der blev drukket lidt øl og nydt noget vin, men ingen blev rigtig fulde. Inden vi skulle i seng, så vi en skorpion pa asfalten ca. 50 meter fra vores telt, og på toilettet sad der en kæmpe edderkop. Der var nogen der fortalte, at der dagen inden, var blevet set en Sort Enke i lejren . :-(Da vi skulle i seng, hørte vi noget der puslede i buskene omkring teltene, og pludselig kom et stinkdyr til syne. Det var ret sødt, men vi var bange for at forskrække det, idet det jo kunne sprøjte ildelugtende væske på os. Vi turde derfor ikke at gøre noget ved det, da den stjal vores affaldspose og slæbte dem ind i busken. Der var ikke rigtig nogen, der turde tage fat i posen igen, så den fik lov til at ligge der ind til næste dag.
I bjergene var der også bjørne og pumaer, så alt vores mad skulle læses ind i stålskabe, så bjørnen ikke kunne få fat i det. Al den snak om kryb og farlige dyr gjorde at Louise ikke kunne sove hele natten. :-(
- comments