Dag 12 og 13, Titikaka Søen.

Dag 12.
Dette var dagen, hvor vi skulle påbegynde en to-dagstur til nogle af øerne i Titikaka søen. Selve søen ligger i 3900 meters højde og er lidt større end Nordjylland. Det er verdens højeste beliggende sø, som er farbar med skib. I søen ligger der en del større og mindre øer. På vores tur, skulle vi besøge to af disse øer. På en af øerne skulle vi overnatte hos en lokal familie.

Jeg var derfor igen tvunget til at stå op før fanden fik sko på. :-(Tror kun der har været en dag på denne ferie, hvor jeg ikke har været oppe før kl 8. :-(

Da jeg var færdig med at pakke mine to rygsække, havde jeg lige tid til at "voldtage" morgenbuffen på hotellet. Det var en super buffet med pandekager, æg og bacon og det hele. Klart den bedste buffet på denne tur. Hotellet var nu også det pæneste jeg har boet på, så vel ikke så mærkeligt, at de også lavede det bedste mad. :-)

Efter morgenmaden ankom Anders og Peter til mit hotel, og vi blev kortefter afhentet af en bus. I bussen sad resten af gruppen, som skulle med på denne tur. Gruppen bestod af ialt 16 personer. De fleste var midaldrende par fra england, frankrig og isreal. Der var dog 3 unge østriske piger( de var faktisk ikke fra Østrig, men fra et naboland, som jeg ikke kan stave til. Så må i selv gætte hvilket land de var fra) :-) de 3 piger talte meget dårligt engelsk , så det var ikke meget vi snakkede med dem på turen. De parene snakkede vi stort set heller ikke med. Men når nu man er i super selskab med Morten(Anders) og Peter, så behøver man jo ikke at snakke med andre.

Da vi ankom til havnen var der tid til at shoppe. Der skulle bla. købes gaver til den familie, som vi skulle bo hos. Anders og jeg købte pasta, ris og sukker. Det var så planen, at Petet skulle købe en fodbold, som vi kunne forære til øens børn. Vi skulle dog nok havde tænkt os lidt mere om, inden vi lod Peter få denne vigtige opgave. Her er jo tale om en person, som ikke kan se forskel på en Lama og en ged, og heller ikke kan se forskel på et æble og en appelsin. Det endte da også med at han fik købt en basketball istedet for en fodbold. ;-). Så havde vi da noget at grine af under hele sejlturen. ;-).

Første stop på bådturen var de flydende øer. Det er en gruppe af ca 100 stk øer, som er bygget af siv. Øerne er beboet af ca. 1500 personer. For ca. 500 år siden valgte beborernes forfædre at flygte ud til disse øer, for at slippe væk fra inkaerne. Siden har de boet på sivøerne.

Det vat ret sjovt at komme til øerne, fordi det var så forskelligt fra alt hvad jeg tidligere har oplevet. Beboerne var meget venlige, og viste os, hvordan de byggede øerne. Bunden af øerne bestod, af rødder fra sivene. Disse rødder havde konsistens som kork. Rødderne blev efterfølgende bundet sammen i store klumper, indtil man havde den ønskede størrelse på øen. Efterfølgende lagde man et ca. 1 meter tykt lag siv oven på rødderne. Så var øen skabt, og man kunne bygge sivhytter ovenpå øen. Man skulle dog huske at smide et anker i vandet, ellers drev øen for langt væk.

Det var faktisk en praktisk måde at bo på. Hvis de havde problemer med naboen, så skulle man bare løfte ankeret, og vinke farvel til den trælse nabo. De fortalte også, at hvis der var problemer internt på øen, så kunne man bare save øen over i to halvdelen. :-).

Efter at have set disse øer sejlede vi mod den ø, hvor vi skulle overnatte. Det var en sejltur på ca. 3 timer. Heldigvis var vejret perfekt, så vi kunne ligge på dækket og tage sol hele turen:-)

Da vi nåede frem stod øens beboere klar til at tage imod os, og vi fik alle tildelt en værtsfamilie. Anders, Peter og jeg skulle heldigvis bo sammen. Jeg havde frygtet, at skulle bo alene. Hvilket ville have været lidt mærkeligt, og kedeligt, når jeg ikke snakker et ord spansk. Der ville have været pinlig tavshed ved spisebordet. :-)

Vi blev efterfølgende ledt hen til det hus, hvor vi skulle bo. Det var en 4-længet gård på ialt 60 m2. Ja det lyder utroligt, men det var altså nogle meget små længer, og så var det enda i to-etager. I midten af gården var der en lille gårdsplads ( 4 x 4 meter.) Murene på huset var lavet af ler, og taget på den ene længe var fuldstændig styrtet sammen. Anders og jeg syntes det så noget faldefærdigt ud, mens Petet var vældig tilfreds, og forklarede, at det mindede ham om Hjallerups bolig standard. :-)

Vi fik tildelt et værelse i stuetagen, som trods de ydreforhold faktisk var i ok stand. Det mindede vel mest om en ladebygning, men rummet var udstyret med 3 fine senge.

Familien som vi boede hos bestod af en bestefar på 68 år, og hans kone Lousia, som også var 68. Jeg kan desværre ikke huske bestefars navn, men de var rigtig venlig begge to, og smilede og lo hele tiden, så man kunne se, at de max havde 5 tænder tilsammen. :-). Begge personer gik i sandaler, og deres fødder og tæer var meget deforme og kraftigt angrebet af svamp. Det lod nu ikke til at genere dem. De var begge under 150 cm høje, og huset var bygget efter deres højde. Jeg følte mig som en kæmpe når jeg var i nærheden af dem. Dørene i huset var så små, at selv de måtte bukke sig for at komme ind gennem dem. Derfor måtte vi andre kravle igennem dem. Det er hvis første gang, at jeg ikke har kunne gå oprejst gennem en dør:-)

Da vi skulle have frokost blev vi ført ind i et "køkken" hvor vi blev placeret på 3 træstuppe rundt om et lille bord. Køkkenet var reelt en lerhytte med et ildsted i den ene ende. Der var jordgulv, og væggene var sorte af sod. Rummet var fuldt med røg, fra ildstedet, så det var meget svært at tage nogle gode fotos. :-(man følte virkelig, at man var blevet bombet tilbage til stenalderen. Denne følelse blev styrket, da Anders forærede Lousia en lighter. Det var som at se en stenaldermand der første gang så ild. Hun var vildt facineret af, hvordan den virkede, og sad flere gange og afprøvde om den kunne bruges når hun skulle tænde op i ildstedet.
Vi viste hende efterfølgende, at lighteren også var udstyret med en lille projektor, som kunne projektere et billed af en nøgen dame op på væggen. Hun havde meget svært ved at forstå, hvordan sådan noget kunne lade sig gøre. Da bedstefar fandt ud af denne nye funktion, var de næsten ved at sloges om lightere :-).

Frokosten bestod af 15 kartofler i forskellige farver og former, samt et stykke grillet ost. Det så virkelig uspiseligt ud, og kartoflerne var da helet ikke specielt velsmagende. Osten smagte derimod godt. Vi var noget bekymret for om vores mave ville overleve maden fra dette uhygiejnisk køkken, men vi ville ikke være uhøflige, så vi spiste det meste af maden.

Efter maden spillede vi fodbold med nogle lokale drenge. Det kunne godt lade sig gøre at spille fodbold med en basketball, men den var dog noget svær at styre. En af drengene var barnebarn til vores værtspar, men selvom han var fra Sydamerika var han nu ikke noget talent med en fodbold. :-) Det var vildt hårdt at spille fodbold i 4000 meters højde , og der var ingen bander på fodboldbanen, så hvis man var uheldig skulle man helt ned af bjerget for at hente bolden( ca. 100 højdemeter).

Da solen blev for varm smed jeg min T-shirt. Jeg tror aldrig de lokale har set hår på brystet før, for de skulle alle hen og røre. Til sidst måtte jeg tage trøjen på igen, så vi kunne komme igang med at spille fodbold igen:-)

Sidst på eftermiddagen vandrede vi til toppen af øen, hvorfra vi så solnedgangen ud over søen. Det var ret flot, men temperaturen faldt drastisk da solen først gik ned. :-( vi havde selvfølgelig glemt at tage lommelygter med op på bjerget, så nedturen blev lidt for spændende, men vi kom da ned uden at brække noget.

På grund af mørket overså vi bedstefar, som stod midt på bjerget for at følge os ned, istedet gik vi bare selv ned til huset. Det betød, så at den stakkels gamle mand måtte stå der midt på bjerget og fryse, indtil det gik op for ham, at vi måtte have gået forbi ham. Der var ikke lige nogen af os, som orkede at vandre op og hente ham. Da der var gået 30 min kom han dog også ned af sug selv:-). Den stakkels gamle mand tog det heldigvis med et tandløst smil:-).

Da bestefar var kommet ned var der aftensmad i det lille køkken. Denne gang havde Louisa disket op med ris og pomfrites. Det var faktisk et rigtig godt måltid, og hvis man lukkede øjnene og glemte alt om det uhygiejnisk køkken, så kunne man faktisk godt nyde maden. :-)

Efter maden blev vi iklædt poncho, og gik tik øens forsamlingshus, hvor vi skulle feste, sammen med resten af gruppen. Pigerne var også iklædt deres farverige dragter, som bestod af kjoler og tørklæder. Så blev der ellers spillet op til folkedans, og vi hoppede alle rundt i forsamlingshuset. Det var faktisk meget sjovt, og man kunne se, at de lokale fandt det rigtigt morsomt.

Vi fik hældt et par øl på bedstefar, så da vi senere skulle hjem, var han ved at falde ned af bjerget, fordi han døjede med ballancen. :-). Dette grinte vi selvfølgelig meget af, men vi diskuterede om han mon ville få problemer med Lousia, når han kom hjem:-)

Om natten blev der pisse koldt i "laden", og det gjorde det ikke bedre, at jeg blev nød til at stå op for at tisse i løbet af natten. Toilette stod ca. 30 meter væk fra huset, og jeg kunne selvfølgelig ikke finde min lygter. Det blev derfor en kold og besværlig vej til toilettet. :-).

Dag 13
Kl 7 blev vi vækket af gårdens hane:-( den må være programeret til at gale når morgenmaden er klar, for morgenmaden stod på bordet, da vi stod op. Den bestod af en tør bolle med et Spejlæg indeni. Det smagte ok, men bollen var sku lidt svær at få ned, når man ikke havde noget at drikke til. Da vi var færdig med morgenmaden kom Anders med en rigtig Peter kommentar. Han sagde nemlig:"osten i bollen smagte rigtig godt!". Da vi forklarede ham, at det var et spejlæg troede han at vi tog pis på ham. Jeg ved sku ikke lige hvad der er i vejen med de to, men de er godtnok ikke ret gode til at genkende ting, måske har de taget skade af at være i livgarden. Måske pelshuen har trykket lidt for hårdt, men de er jo meget underholdende at være sammen med:-) Jeg kommer helt sikkert til at savne deres selskab.

Efter morgnmaden blev der sagt farvel til familien. Vi gav dem lidt drikke penge, hvilket de blev rigtig glade for. Vi var vist enige om, at de havde mere brug for pengene end os :-( tror seriøst ikke de ejede salt til et æg, men alligevel virkede de lykkelige. :-)

Bagefter gik vi ned til båden som sejlede os til den næste ø. Det var en sejltur på ca. 30 min. Vejret var perfekt ,næsten ikke en bølge på vandet og en skyfri himmel.

Da vi nåede frem til øen blev vi læsset af på den ene side af øen, og skulle så vandre op på toppen af øen, hvor byen befandt sig. Det var en rigtig flot vandretur med udsigt ud over søen. Da vi nåede op til byen spiste vi frokost på en restaurant med panorama udsigt ud over søen. Under frokosten fortale guiden om de forskellige skikke og traditioner, når der skulle være bryllup på øen. Han fortalte, at det var manden, det skulle sy bryllupskjolen, og at kvinden skulle klippe sit lange hår af, og bruge det som et bælte. Han fortalte også at denne ø var kendt fordi mændene var de bedste til at hækle i hele verden. Når en dreng blev 6 år gammel fik han hæklepinde i fødselsdagsgave. Alle vi så på øen rendte også rundt med garn og hæklepinde. :-). Utroligt nok nævnte Peter ikke noget med, at man kunne leje dværge i Danmark, det ville jo ellers have været naturligt, at sige når snakk lige havde omhandlet bryllupskjoler. Hehe 

Efter maden skulle vi ned af 500 trin, før vi var nede ved bådene igen. Kombinationen af at vi lige havde spist, og de mange trin, gjorde, at vi alle tre fik en pludselig trang til at komme på toilettet. Vi løb derfor ned af de sidste trin og direkte ind på toiletterne. Så sad vi der tre mand på stribe.  den toiletbygning burde vist være lukket vist de efterfølgende dage:-). Der lugtede helt klart ikke af lagkage, da vi forlod bygningen.

Da vi var 4 kg. lettere var der afgang med båden mod Puno på fastlandet. Sejlturen varede 3 timer, men føltes ikke så slemt da vi lå og sov og tog sol på taget af båden. Peter og Anders fik alt for meget sol, og blev begge forbrændte i ansigtet og på kroppen. Peters øjnlåg hævede op på grund af solen, så han var et ret sjovt syn senere på aftenen. Mørkerøde øjne, øre og løber. Han så sku ikke helt rask ud. :-)

Da vi kom i havn blev vi kørt tilbage til vores hotel. Desværre skulle jeg ikke sove på det samme hotel denne nat, så jeg måtte have rygsækkene på og ud og vandre ca. 10 min. Det nye hotel, var ikke lige så lækkert som det forrige, men der var wifi, så eftermiddagen blev brugt på at Skype med Carina. 

Der blev også tid til 10 km løb langs strandpromonade. Denne gang havde jeg mit løbeur på. Det var skræmmende at se hvor langsom jeg løb på grund af højden. Normalt løber jeg ca. 4:15 min pr. Km i Danmark, når min puls ligger på 150. Her brugte jeg ca. 5:30 pr km med samme puls. Hjemturen op igennem byen var et helvede. Man føler virkelig, at man er ved at blive kvalt af den megen forurening. Det er ikke fordi der er specielt meget trafik, men tror det er på grund af den tynde luft, som gør at trafikosen forbliver ved jorden:-(

Om aftenen mødtes jeg med de to andre, og vi gik ud for at spise vores sidste måltid sammen. Dagen efter skulle vi desværre sige farvel, da jeg skulle videre til bolivia, mens de skulle forblive i Peru. Vi ledte i langtid efter en restaurant, som blev anbefalet i Lonly Planet. Da vi havde brugt ca 15 min på at vade op og ned ad den samme gade, fandt vi endelig ud af, at restauranten var lukket, og under ombygning, og at det var derfor vi ikke kunne finde den. Den lød ellers rigtig god i beskrivelsen. Deres moto var spis som en Inka, betal som en bonde. Det lød ellers som en god restaurant for en jyde. :-)

I stedet fandt vi en anden restaurant, hvor vi kunne få en treretters menu for 30 kr. Menuen bestod af suppe, alpaca steak og kage til dessert. Ud over dette bestilte vi også et marsvin til deling. Inden det blev spist blev der taget diverse fotos. Det ser godt nok ikke så appetitligt ud, når de servere dem med klør og hoved med øjne og tænder. Selve kødet var totalt smagsløst, og der var næsten ingen kød på det. ;-( Har virkelig svært ved at forstå, hvorfor det kan være en delikatesse. Det kostede enda det samme som 2 gange 3-retters menu. Det er helt sikkert ikke noget jeg skal prøve igen. Næste gang jeg ser et marsvin, så nøjes jeg med at kæle for det :-)

Efter maden fandt vi en bar hvor vi drak nogle drinks, mens vi spillede klodsmajor. I takt med at vi blev fuldere og fuldere, blev spillet vildere og vildere. Det var de sygeste bygninger vi fik opført til sidst.

Tror jeg er blevet dårlig til at drikke på mine gamle dage, for kl. 24 var jeg mega fuld, og godt svimmel. Jeg måtte også en tur på toilettet og råbe på Ulrik:-(. Det var sku ikke specielt sjovt, og jeg valgte derfor at gå direkte hjem til hotellet for at sove, mens de andre gik videre i byen. Inden jeg gik fik vi dog lige sagt ordenligt farvel. Det blivet sku trist, at rejse alene igen. Heldigvis er der snart kun 3 uger til Carina kommer. Det blivet så fedt. :-).

I dag har jeg uploaded en masse fotos. Desværre et der ikke plads til flere fotos på min travellog. Jeg bliver derfor nok nødt til at slette nogle af de ælste før jeg kan uploaded flere. :-(