Dag 25 og 26 Alto Plano- San Pedro de Attacama.

Dag 25.
Kl. 0430 stod vi op, og fik læsset trucken. Der var på dette tidspunkt minus 12 grader, og jeg havde virkelig svært ved at holde varmen. Derfor medbragte vi også vores soveposer i Trucken( vil helst kalde det for en bus, men hvis jeg kalder den en bus i dagbogen, så gør jeg det også bare her på turen, og det må man jo ikke). :-( jeg har alleredde været skyld i at vi har hørt vores hadesang mindst 10 gange:-(

Vi stod så tidligt op, fordi vi endnu engang havde en lang køretur foran os. (Ca 10 timer). Det meste af denne køretur skulle foregå på de samme typer "veje", som dagen før. Det ville derfor igen blive en meget humplet og støvet køretur. Hele trucken var fyldt med støv og mudder fra dagen før, og det samme var vores tøj og baggage.:-(

Da vi skulle køre så langt, var det jo vigtigt at komme hurtigt afsted, og bare holde sømmet i bund. Det gik også vældigt fint de første 20 min., indtil motoren overophedede. Det skyltes, at kølervandet simpelthen var frosset i løbet af natten. Steve og Sam åbnede derfor kølerhjelmen, og ved hjælp af gaskomfuret fik de opvarmet køleren, så kølervæsken langsomt tøede op. Mens de var igang med dette opdagede de, at der var hul på luftslangen, som forsynede dythornet med luft. I disse lande duede det jo ikke, at hornet ikke virkede, da det jo skal bruges konstant. :-( Dette gælder også selvom man køre rundt midt ude i ørknen, hvor man alligevel aldrig ville møder nogen. Det skader jo aldrig med et enkelt dyt, syntes alle at tænke i dette land. :-) Derfor måtte de jo også ordne hornet inden vi kunne køre videre:-(. Hornet blev ordnet på en topproffesionel måde,nemlig ved hjælp af gaffatape:-) Jeg tror faktisk, at der er meget, som bliver holdt sammen af tape på denne truck. Trucken er også på sin sidste tur inden den skal skrottes, når den Rio. Jeg syntes nu stadigvæk, at den er i ret god stand, men ingen tvilv om at de stenede og humplet bjergveje har været hård ved trucken.:-(

Småproblermerne gjorde, at vi blev forsinket i næsten 3 timer. Dog sparrede vi lidt tid ved at lave morgenmad, mens de arbejde på trucken. Det var først meningen at vi skulle have lavet morgenmad når vi havde kørt 100 km, men nu blev det altså efter 5 km:-( Denne morgen var det min gruppes tur til at lave morgenmad. Der var heldigvis ikke så meget at lave, da morgenmaden kun bestod af cornflakes, og andre morgenmadsprodukter. Dog skulle der koges vand til te, hvilket var ret besværligt i højden. Der gik ca 30 min før vandet kogte:-(

Da trucken var lavet kørte vi videre op i bjergene. Under turen kørte vi forbi en masse små bjergsøer, som alle var beboet af flamingoer.:-) Vi standseede også ved en geiser, som desværre kun sprøjtede damp meget tidligt om morgenen, og om vinteren. Der var simpelhen for tørt her om sommeren, da en Geiser har brug for vand, som den kan forvandle til damp. Når vand forvandles til damp, kommer dampen til at fylde meget mere end vandet, og derved kommer "eksplosionen" :-) Nu da der var så tørt, var det eneste man kunne se en evig strøm af røg/damp, som kom op ad hullet. De andre var ret imponeret over hullet med røg, og snakkede om det som om de havde set et af verdens 7 vidunder. Jeg var dog ikke ret imponeret, men jeg har jo også været på Island, og set hvordan ægte Geisere ser ud:-)

Efter Geiseren var næste stop en varm kilde, hvor vi kunne bade. Selve vandet var dejligt varmt, men luften var så kold, at Ingen af os havde lyst til at hoppe i vandet, af frygt for kulden, når engang vi skulle op ad vandet igen:-(
Kilden lå i det ene hjørne af en stor bjregsø, og var omgivet af bjerge, så selvom vi ikke var i kilden, nød vi alligevel det fantastiske område.:-) Der var også en lille butik, hvor jeg forsynede mig selv med en kæmpe plade chokolade. Jeg havde nemlig haft problemer med at holde bukserne oppe de forrige dage, og tænkte derfor, at der nok godt kunne blive plads til en enkel plade. Der gik da heller ikke mange min. før al chokoladen var væk:-)

Første halvdel af turen gik opad, indtil vi nåede turens højeste punkt i 5020 meters højde. På dette gudsforladtested lå der en lille militær lejr, hvilket overhovedet ikke gav nogen mening. Jeg kunne ikke lade være med at have ondt af de soldater, som blev udstationeret her. Der var jo ca. 15 timers kørsel til den nærmeste by, så det var ikke meget man ville få ud af en weekendorlov. :-(

Da vi havde paceret det højeste punkt, gik det nedad resten af dagen, indtil vi nåede til vores endested San Pedro De Attacama. Denne by lå i 2400 meters højde, så vi kørte næste 3000 højdemeter ned:-) Nedkørslen var så stejl, at bussen måtte køre i første gear hele vejen, og anvende motor bremsen for at holde farten nede. Hvis man havde kørt hurtigere, og anvendt de normale bremser, så ville bremserne blive så varme, at man risikerede, at bremsetromlerne ville springe. Det tog derfor næsten 2 timer at komme ned af bjerget, og man kunne ikke undgå at blive lidt småirriteret over, at trucken sneglede sig ned af bjerget trods vejene var super gode på dette sted. :-(

Inden vi nåede ned til byen spiste vi frokost ved en bjersø, som lå for foden af en vulkan. Man skulle tro at denne vulkan var taget direkte ud af et Anders And hæfte. Den var nemlig fuldstændig kegleformet, og helt symetrisk, hvilket vulkaner normalt kun er i tegneseriehæfter eller på børnetegninger:-) Vandet havde også en helt speciel farve, da bunden af søen bestod af salt Det var derfor fantastisk at sidde ved søen og spise sandwich, mens man nød udsigten.

Efter maden fortsatte vi ned af bjerget, indtil vi nåede den Chilenske grænse. Her måtte vi igennem en længervarende procces, før vi til slut kunne få lov til at komme ind i Chile. Bla. skulle vi have alt vores baggage ud af trucken, og efterfølgende blev al baggagen gennemroddet. De gik godt nok grundigt til værks, og alt blev gennemsøgt manuelt. Danske toldere kunne heltsikkert lærer noget, af deres Chilinske kollegaere.:-) Grunden til at de var så grundige, var at de håbede, at de kunne finde noget frugt, mejeriprodukter eller nogle trævarer. Disse effekter var nemlig ulovlige at indfører i landet. Hvis det lykkedes dem, at finde en eller flere af disse effekter, ville man blive opkrævet ca. 100 dollars. Sam og Steve mente, at en del af dette beløb, røg ned i toldernes egne lommer, og at det var derfor de var så forbanede effektive og grundige. :-(

Efter grænse kørte vi de sidste 20 min til vores campingplads. Campingpladsen var en meget simpel campingplads, og bestod af en græsplæne, og nogle toiletbygninger, hvor man kunne bade. Mere behøvede vi selvfølgelig ikke men det kunne nu have været rart med nogle stikkontakter, så vi kunne lade vores apparater. Den slags luxus fandtes dog ikke på denne campingplads, og jeg tvivler på at pladsen ville have været tildelt nogle stjerne i Danmark. Man kunne dog ikke klage over campingpladsens placering, idet den kun lå 2 min gang fra centrum. :-)

Byens placering i kun 2400 meters højde betød, at vejret var helt anderledes i denne by i forhold til oppe i bjergene. Her var der ca. 30 grader varmt om dagen, og temperatuen holdt sig over frysepunktet om natten:-)

Efter at være ankommet fik vi sat vores telte op. Teltet voldte os lidt problemer i starten, men efter et stykke tid, lykkedes det os at få det sat rigtig op. James var nu heller ikke til ret megen hjælp:-(. Han er forøvrigt blevet rask igen, hvilket er heldigt, da begit frygtede, at der snart ikke ville være flere træer tilbage i sydamerika, med hans forbrug af toilet papir. Indtil nu har han siddet mere på potten, end alle os andre til sammen:)

Da teltet var oppe havde jeg tid til en 45 min lang løbetur inden aftensmaden. Det var helt fantastisk at løbe i denne lille by, og man kunne virkelig mærke, at vi ikke var så højt oppe mere. Jeg kunne derfor sætte lidt fart på mit løb for første gang i snart 4 uger. Løberuten var dejlig flad og gik ad små jordveje uden trafik. Det var derfor en fantastisk løbetur.

Efter løbeturen mødtes vi alle sammen, og gik en tur i byens centrum. Byen var en lille hyggelig landsby med ca. 5000 indbyggere. I byen var der små hyggelige gader, med gamle men velholdte bygninger. Der var også et rigtigt hyggeligt torv, hvor man kunne slappe af og nyde en forfriskning fra en af de mange cafeer. Da vi havde set det meste af byen udvalgte vi os en hyggelig restaurant, som havde udendørsservering i en lille lukket gård. Til maden fik vi god Chilensk rødvin, som hed noget med "el diavlo". Den smagte så godt, at jeg havde drukket en hel flaske alene inden vi var færdig med maden :-) Det er ellers sjældent, at jeg ligefrem syntes at alkohol smager godt:-)

Efter maden ledte vi efter en bar, hvor vi kunne få et par drinks. Det viste sig efterfølgende, at byens lov ikke tillod, at der blev solgt alkohol uden at der blev solgt mad samtidigt. Derfor måtte vi ind på en ny restaurant. På dette sted klarede de lovgivningen på en ret kreativ måde:-) Da vi bestilte drinks fik vi samtidig udleveret bestik, og noget brød. Vi blev efterfølgende instrueret i hvad vi skulle sige, hvis politiet indfandt sig på restauranten. Vi skulle simpelthen sige, at vi lige havde bestilt mad, og at vi blot ventede på at maden kom. Restauranten ville så sørge for at der blev serveret noget mad, mens politiet var der:-) Ret kreativt;-) Jer er nu ret glad for at de ikke dukkede op, for jeg var fuldstændig mæt, og ville have haft svært ved at spise mere. Havde politiet kommet var vi jo nok blevet nødt til at æde det de satte foran os, for at få historien til at lyde troværdigt.

Det var dog ikke meget glæde vi fik af denne restaurant, for da vi havde drukket 1 stk. Mojitos, lukkede restauranten. Det var ikke kun restauranten, men hele byen, der lukkede på dette tidspunkt, så vi havde intet andet valg end at returnere til campingpladsen, og ligge os til at sove. Det var nok meget godt, at det hele lukkede, for vi var alle nået til det punkt, hvor vi havde lyst til at drike mere, og var stederne ikke lukket, havde vi nok festet til den lyse morgen:-)

Dag 26.
Jeg havde været så dum at lave en løbeaftale med Kate alleredde kl. 0630, så jeg var derfor tvunget til at stå op da vækkeuret ringede:-( Da jeg stod op kunne jeg godt mærke at jeg nok havde fået lige lidt for meget at drikke dagen før, men jeg havde heldigvis ikke engtlige tømremænd.

Da jeg kom udenfor kunne jeg konstatere, at Kate havde brændt mig af, og selv om det var fristende at hoppe tilbage i soveposen, valgte jeg at løbe alene. Det var en rigtig god morgentur, og jeg blev friskere og friskere under turen. Halvvejs var der dog kommet gang i min sprutmave, og jeg måtte masse røven ind mellem nogle buske, og aflevere efteræadenskaber fra de sidste par dage :-) Heldigvis var jeg så heldig, at der i busken hang flere stykker toiletpapir, som vinden måtte have blæst der op. Toiletpapiret var endda ubrugt, Det var derfor en meget glad Carsten der løb videre:-) Jeg følte det næsten som om jeg havde oplevet et religiøst øjeblik, måske var det toilet papir Gud mente, da han sagde "søg, og du skal finde:-)" Da jeg nåede tilbage til campingpladsen var jeg frisk som en havørn, og havde overskud til at vaske noget tøj inden morgenmaden. :-)

Morgenmaden blev lavet af de to hollandske piger, og bestod derfor af pandekager med nutella og banan :-) umm. Ved morgenbordet mødte jeg Kate, som undskylde mange gange, at hun ikke var kommet. Hun havde simpelthen været så kvæstet af alkoholen aftenen før, at hun ikke havde hørt vækkeuret ringe. Ilse som hun delte telt med kunne desuden fortælle, at Kate havde valgt at sove på tværs i telte hele natten, og at hun derfor konstant havde ligget og rodet rundt oven på Ilses ben. Dette fandt vi selvfølgelig morsomt:-)

Efter morgenmaden gik jeg ind til byen, hvor jeg lejede en mouintainbike. Cyklen var helt ny, men det kostede kun 100 kr at leje den en hel dag, hvilket jeg syntes var ret billigt. :-) Jeg fik også udleveret en pumpe og et kort over området. Jeg ved ikke hvad jeg skulle bruge pumpen til, da jeg ikke fik udleveret en ekstra slange, men sådan er der jo så meget her i Sydamerika, som ikke giver logik.

Jeg begav mig herefter ud på en 3 timers cykeltur. Det var et fantastisk område at cykle i, og landskaberne vekslede heletiden mellem månelandskaber, frodige dale, ørkner, høje bjerge og store sletter. Det var en helt fantastisk tur. Under turen måtte jeg krydser ca. 10 floder. Det var faktisk dejligt at cykle gennem det kolde vand, for solen bagte fra en skyfri himmel. På et tidspunkt cyklede jeg op ad en ca. 5 km stejl bakke. Da jeg var tæt på toppen endte vejen i en 600 meter lang tunel som førte gennem bjerget. Ca. midt i tunellen var taget styrtet sammen, og der lå en kæmpe sten og blokerede det meste af tunellen. Det var dog stadigvæk muligt at klemme en cykel forbi, men jeg var derfor lidt nervøs for om der skulle ryge mere af taget ned, mens jeg cyklede igennem. Det gjorder der heldigvis ikke:-) På den anden side af tunellen var der en fantastisk udsigt ud over et månelandskab:-) Udsigten var helt sikkert køreturen værd. Der var rå klipper så langt øjet rakte, og ikke det mindste tegn på vegetation eller civilation. Det lignede derfor virkelig et månelandskab. Det virkede som om at vejen og tunellen kun var bygget for at man kunne komme op og nyde udsigten, for vejen førte ikke videre på den anden side. Jeg måtte derfor cykle ned samme vej som jeg vat kommet op. :-)

På en bakketop nær byen kunne jeg se, at der lå en gamel ruin, og jeg forsøgte derfor at komme op på bakketoppen. I mit forsøg fandt jeg da også nogle trin som var hakket ind i klippen. Trinene blev dog gradvis stejlere og stejlere. Til sidst klatrede jeg op ad en næsten lodret væg, jeg havde en forventning, om at det ville blive bedre når jeg kom op på næste afsats, men da jeg endelig nåede det op kunne jeg konstatere, at det ikke var tilfældet, og at det ville være livsfarligt, at fortsætte uden rigtig klatre udstyr. :-( så stod jeg der ca. 50 meter over jorden, og pludselig slog det mig, at jeg måske alleredde var klatret for langt op :-( Var faktisk ikke sikker på at jeg ville være istand til at komme ned ved egen hjælp. Da stedet var ret øde kunne jeg godt regne ud, at der ville gå æangtid inden der kom nogen som kunne hjælpe mig, derfor havde jeg intet andet valg end at forsøge at klatre ned selv. Det lykkedes mig da heldigvis også at komme ned uden at pådrage mig nogle alvorlige skader. Dog fik jeg lidt hudafsrkabninger, men det var til at leve med. :-)

Da jeg kom tilbage til byen spiste jeg frokost sammen med Ilse og Sarah. Tror ikke jeg har beskrevet Sarah før, så her får i lige en kort beskrivelse af hende. Hun er 25 år, og kommer fra England. Hun er en lille tyksak, som tildaglig arbejder som lærer. Hun kommer fra en del af England hvor man snakker meget mærkeligt. Hun har den fedeste accent. Feks. Kan man ikke høre forskel når hun siger poke(prikke) og pork(gris). Selv de andre englændere driller hende med, at hun lyder sjov:-). Bortset fra det er hun vildt underholdende. Hun er altid glad og smilende, og giver daglig et par danse/sangshows under de lange køreturen, så hun er derfor ret sjov at have med på turen:-) Til frokost valgte jeg en vegetar lasagne. Jeg var godt nok ikke meget for at undvære kødet, men måtte dog indrømme, at det smagte fantastisk. :-) Den blev udelukkende valgt på grund af prise. Alt er nemlig møg dyrt her i Chile.

Efter frokost fandt jeg en internet cafe, hvor jeg kunne Skype med Carina og mine forældre. Carina var heldigvis kommet i lidt bedre humør, og det var derfor rigtig dejligt at snakke med hende igen:-) Nu er der heldigvis under to uge til hun kommer herned. Det bliver rigtig dejligt, at se hende igen trænger også til at have en at tale dansk med. Jeg har snakket så meget engelsk, at jeg er begyndt at drømme på engelsk også:-( Mens jeg var på cafeen prøvede jeg at uploade 200 fotos fra Bolivia til Facebook. Da der var gået en time havde jeg fået uploaded 79 ud af 200 fotos, men så brød computeren sammen, og alt mit arbejde var spildt. Jeg ved derfor ikke om det lykkedes mig at uploade noget som helst:-( Ellers må jeg forsøge igen når jeg kommer til Argentina:-)

Efter internetcafeen gik jeg tilbage til campingpladsen, hvor jeg mødtes med resten af gruppen. De skulle med trucken til en nationalpark, der hed Moon vally. Der var dog ikke mere end 12 km ud til nationalparken, så jeg valgte at cykle. Selve turen der ud var heller ikke så slem, og jeg nåede hurtigt til indgangen til parken. Det var dog ikke helt gennemtænkt, for godtnok var der ikke langt ud til parken, men selve nationalparken var kæmpe stor. Det endte derfor med, at jeg cyklede rundt i parken i ca. 4 timer før jeg endelig mødtes med de andre. Sammen vandrede vi til toppen af et
mindre bjerg, hvorfra vi så solnedgangen over den store nationalpark. Det var ret flot, at se hvordan de røde klipper skiftede farve i takt med at solen gik ned. Farverne skiftede fra rød, til orange, til gul, til blålig. Da solen var gået ned gik vi ned af bjerget og kørte hjem til Campingpladsen. Cyklen blev smidt ind i truckens baggagerum, idet det ville være farligt at cykle hjem i mørket. Desuden var jeg også ved at være godt træt i benene. :-(

Da vi nåede hjem spiste vi aftensmad på en restaurant. Jeg var dog så træt, at jeg sket ikke havde nogen appetit, og efter maden havde jeg kvalme og var tæt på at kaste op. :-( tror simpelthen jeg havde overanstrengt mig for meget den dag, men jeg cyklede jo også næsten 7 timer og løb ca 7 km, så det var vel meget naturligt, at jeg var lidt mat. Da vi var færdig med maden gik jeg direkte hjem i teltet og sov. Det er længe sinde jeg har været så træt, og jeg sov da også som en sten hele natten. :-)