Dag 35 og 36. Estansio-Rosario-Buenos Aires.
Efter vinsmagningen dagen før, blev jeg desværre nødt til at droppe den planlagte morgenløbetur:-( Jeg havde ikke direkte tømremænd, men jeg følte alligevel, at det nok var klogest at udskyde løbeturen.
Denne morgen var det min gruppes tur til at lave morgenmad. Der var nu ikke så meget at lave, da det eneste vi havde var mælk og cornflakes. :-; Desuden havde Emma sørget for at det hele var sat frem inden jeg fik taget mig sammen til at stå op. Hun var vågnet kl. 4, og havde ikke kunne falde i søvn igen. ( sagde selvfølgelig til hende, at det sikkert skyldtes overgangsaldere) Da hun alligevel ikke kunne sove, havde hun besluttet sig for at hun lige så godt kunne gøre noget nyttigt, og derfor havde hun klargjordt morgenmaden. :-) Jeg behøvede derfor ikke at løfte en finger, hvilket passede mig ret godt denne morgen :-)
Efter morgenmaden, blev trucken pakket, og vi kørte mod næste destenation. Det var en køretur på ca. 7 timer, og selve køreturen var røv kedelig. Det meste af vejen kørte vi ad en lang lige hovedvej, og der var intet kønt at kigge på ud af vinduerne. Vi havde nemlig forladt bjergen nu, og landskabet var total fladt. Hvis der ikke havde været 30 grader varmt kunne man godt havde troret, at vi kørte rundt på den jyskehede i Danmark.:-)
Undervejs standsede vi ved et supermarked, hvor vi købte ind til aftensmaden. Igen var det min gruppe, som skulle lave mad, så jeg blev derfor nødt til at trisse rundt i supermarkedet sammen med Emma og Rachel. Sjældent har jeg oplevet nogen være så langsome til at shoppe. Emma vendte og drejede hver en kartoffel inden den blev puttet i posen.:-( Det er derfor jeg hader at shoppe med kvinder. :-(
Da vi endelig var færdig med at shoppe til aftensmaden, var der tid til at shoppe snack til os selv:-) De sidste 3 dage havde vi været total afskåret fra omverden, og jeg havde derfor hverken fået snack eller sodavand i 3 dage. Det var derfor helt fantastisk, at vandre rundt mellem alverdens slik og kager. Det endte da også med, at jeg fik købt så meget, at jeg fik dårlig, så istedet for at spise al slikken selv, endte det med, at jeg delte det meste ud til de andre i trucken. :-)
Dagens højdepunkt var da vi holdt frokost på en tankstation, hvor der var wifi. Jeg havde ikke haft internet eller telefon forbindelse de sidste 7 dage, så det var helt fantastisk igen at have forbindelse til omverden:-). Jeg nåede også at sende et par beskeder til Carina inden vi forlod tankstationen. Det var dejligt høre, at hun havde det godt, og at hun glædede sig til hendes ferie:-) Je fik ved samme lejlighed ønsket hende en god rejse. Hun skulle påbegynde sin lange rejse til Argentina den følgende dag. :-) På tankstationen solgte de også empaladas, og dem kunne jeg selvfølgelig ikke modstå:-). Det var super dejligt endeligt at få noget andet end sandwich til frokost:-)
Omkring kl. 17 nåede vi frem til Rosario, hvor vi skulle overnatte på en campingplads. Campingpladsen lå ikke inde i selve Rosario, men i en mindre forstad ca. 10 km uden for centrum. Campingpladsen lå dog ret godt, idet den var placeret helt ned til en kæmpe flod, som de lokale brugte til alverdens vandaktiviteter. Fra floden havde man en god udsigt ind mod Rosarios skyline(skyskrabere). Rosario er Argentinas 3. største by, og fra 10 km afstand så den ret imponerende ud:-)
Da vejret var super godt besluttede James og jeg os for, at vi ikke gad sætte yderteltet op. Jeg mente heller ikke, at vi behøvede at sætte pløkker i. James gav mig ret i, at jeg sikkert havde ret, men han ville nu alligevel gerne have nogle pløkker i. Dem fik han så selv lov til at sætte i, mens jeg sad og slappede af. Jeg var ret sikker på at telte ikke ville flyve væk, når først vores tunge rygsække lå i teltet, og jeg mente derfor det var spild af tid at bruge pløkker, når vi alligevel ikke ville bruge yderteltet. Jeg mente derfor også det var fair, at det var ham der hamrede dem i, når nu han var den eneste som ønskede dem:-) Logik for burhøns:-)
Da teltet var oppe skulle min gruppe lave mad:-( Jeg fik dog forhandlet mig frem til en løsning, hvor Emma og Rachel lavede mad, mens jeg løb. Efter maden skulle jeg så sørge for at alt blev vasket op:-). Det var en fantastisk deal, for jeg vidste, at de to gamle koner ikke ville kunne lade være med at hjælpe, når det kom til stykket:-)
Efter den lange bustur var det fantastisk at komme ud og løbe. Jeg løb langs floden, og det var dejligt, at mærke den kølende vind fra vandet . Solen bagte nemlig fra en skyfri himmel, og der var ca. 30 grader varmt. Da jeg havde løbet i ca. 20 min ændrede området sig fra at være et villakvarter til at være et slumområde. Til sidst blev det så skummelt og ulækkert, at jeg ikke turde løbe længere, og vendte istedet om. Folk i dette område kiggede også på mig på en rigtig ubehagelig måde. Jeg fik fornemmelse af at jeg bestemt ikke var velkommen, og at folk vurderede om jeg var værd at røve.:-). Nu løb jeg heldigvis i løbeshorts og barmave, så det burde være tydeligt for enhver, at jeg ikke bar på nogle værdigenstande. Det var sikkert også den eneste grund til at jeg fik lov til at løbe i fred:-(
Da jeg kom tilbage til lejren var maden næsten færdig. Det passede lige med at maden var helt færdig, da jeg steg ud af bruseren:-) Perfekt timing:-) Da vi havde spist måtte jeg igang med opvasken. Heldigvis kunne Rachel slet ikke lade være med at hjælpe, og det på trods af at Emma flere gange skældte hende ud. :-)
Efter maden gik Ann og jeg en tur til den nærmeste købmand, hvor vi forsynede os med slik og sodavand:-). Da vi kom tilbage til lejren var myggene desværre stået op, og de var godt igang med at æde sig tykke og fede i turistblod. Min myggespray havde ikke nogen sønderlig effekt på myggene, og tilsidst måtte jeg flygte ind i teltet for at slippe for de små insekter:-(. Det var nu også meget hyggeligt at ligge i teltet og kigge op på stjernerne. I loftet var der nemlig kun et myggenet, og vi havde derfor stjerne udsigt:-). Her kunne jeg så ligge og studere stjerne på den sydlige halvkugle indtil jeg faldt Isøvn:-)
Dag 36.
Det meste af vores gruppe fik ikke megen søvn denne nat, da nogle lokale havde udset sig campingpladsen som deres festplads. De spillede fodbold til kl. 1 om natten, og fodboldbanen lå kun 50 meter fra vores telte. Da de var færdig med at spille fodbold begyndte de at feste med høj musik og råb. Dette varede ved indtil den lyse morgen:-) Nu er jeg heldigvis ret god til at lukke generende lyde ude, så jeg havde heldigvis ingen problemer med at sove. :-).
Da jeg stod op kl. 7 for at løbe, var det meste af lejren stået op, da de alligevel ikke kunne sove. Normalt var lejren helt død, når jeg begav mig ud på mine løbeture, så det var lidt underligt at se dem så tidligt:-)
Denne dag valgte jeg at løbe modsatte vej i forhold til dagen før. Dette var en rigtig god beslutning, da jeg dermed undgik slumkvarteret:-) istedet fik jeg en god lang tur langs floden, og gennem nogle rigtig flotte villakvartere. På løbeturen kunne jeg rigtig nyde udsigten ind over den store by Rosaio. Selvom jeg løb en time og 15 min lykkedes det mig aldrig at nå helt ind til centrum, hvilket jeg ellers havde håbet på. Det var i denne by at Ches Guvera var født, og ville gerne have set hans barndomshjem, som skulle være indrette som et museum. Dette var desværre ikke muligt, da der åbenbart var lidt længere ind til centrum, end jeg umiddelbart troede.
Under løbeturen mødte jeg et avisbud på en knallert, og vi bevægede os efterfølgende gennem villakvartert med nogenlunde samme hastighed. Det var helt fantastisk at løbe i nærheden af ham, for normalt blev jeg jaget af samtlige hunde, som jeg mødte, men nu hvor han kørte sammen med mig, havde de slet ikke tid til mig, da de ihærdigt forsøgte at æde ham. :-). Man kunne virkelig fornemme, at de bestemt ikke kunne lide ham. :-( På et tidspunkt var der nok ca. 15 hunde som jagtede ham, mens de gøede aggresivt. Jeg ville ikke turde, at gå med aviser i dette land:-( Jeg frygtede at han pludselig ville accelerere, og efterlade mig med alle hundene, men heldigvis holdt han samme fart indtil vi nåede Campingpladsen.
Da jeg nåede tilbage til campingpladsen var alle færdig med morgenmaden, og alle teltene med undtagelse af mit var pakket ned. De havde sågar pakket morgenmaden ned, hvilket de ikke kunne tillade sig, da klokken kun var 8:15. Det var først planen, at vi skulle forlade lejren kl. 9, så jeg var i god tid, og havde derfor ret til morgenmad. Jeg havde derfor ikke tænkt mig af droppe morgenmaden, og pakkede derfor alt ud igen.:-) Dette var de andre ikke helt tilfredse med, men jeg havde ikke tænkt mig at skynde mig, bare fordi de ikke kunne sove. Alle de andre dage havde de ikke overholdt tidsplanerne, og jeg havde måtte vente på dem. Derfor syntes jeg det var helt på sin plads, at de skulle vente på mig denne dag:-)
Jeg gav mig derfor også god tid i badet, hvilket blot fik dem til at stresse endnu mere. Da jeg endelig var færdig var klokken blevet 8:45, hvilket var 15 min før planlagt afgang. I trucken var der et par stykket som kom med kommentarer om, at jeg godt kunne have skyndt mig lidt mere, når alle nu kun ventede på mig. Sjovt nok var det de samme personer som, jeg havde ventet på hver dag de sidste 3 uger, så jeg kunne ikke lade være med at sætte dem på plads, hvilket også øjeblikkeligt fik dem til at tie stille.
Køreturen til Buenos Aires tog ca. 3 timer, og foregik ad en stor motorvej. Der er derfor intet interessant af fortælle om køreturen. :-( Da vi nåede frem blev vi indlogeret på hotel Splended, som lå centralt i den store by. Som det første fandt jeg et sted, hvor jeg kunne få vasket mit tøj. Jeg havde nemlig stort set ikke mere rent tøj. Der lå heldigvis et sted lige rundt om hjørnet, og selvom det var søndag og siesta holdt de åben. Alt andet var ellers lukket i byen, så det var heldigt. :-) Ellers skulle jeg havde været igang med at bruge mine underbukser på vrangsiden:-).
Herefter gik James, Theresa og jeg ud for at kigge på byen. Vi brugte 3-4 timer på at kigge på et 2 km langt marked. Der var ikke den ting man ikke kunne købe her, og det lykkedes mig endda at finde en køleskabsmagnet udformet som en fotoramme:-). Jubi kan slet ikke vente med at få den op på vores køleskab, og jeg ved Carina har det på samme måde:-) På markedet var der også folk som dansede tango og flamingo, hvilket var ret imponerende at kigge på. Der var også en masse gadegøjlere, som var vildt underholdende.
Til frokost fandt vi et sted der serverede emplanadas, men desværre var de kolde, da de blev serveret, så det ødelagde lidt smags oplevelsen:-(. Efter frokost gik vi tilbage til markedet, og i det store menskemylder lykkedes det mig at blive væk fra de andre. Da jeg efter 30 min opgav at finde de andre, valgte jeg at gå alene tilbage til hotellet, og gøre mig klar til aftenens bytur.
På hotellet var der wifi, men forbindelsen var desværre for dårligt, til at jeg kunne gennemfører en Skype samtale med min far og mor:-( Jeg nåede dog at få sagt hej inden linjen brød helt samme:-) Kl. 20 mødtes jeg med de andre og vi gik samlet til en af byens bedste steakhouse. Det var vores sidste aften som en gruppe, og det skulle selvfølgelig fejres. Jeg bestilte derfor en bøf, som nok vejede et sted mellem 700-800 gram:-) Til bøffen blev der serveret en lille skål salat og intet andet. Man skal jo ikke fylde maven med grønt, når man har ubegrænset mængde kød:-) Den smagte fantatisk og var så mør, at jeg ikke behøvede at tygge den:-). Den blev skyllet ned med en god flaske rødvin, og den samlede pris var kun 130 kr. Jeg elsker dette land:-).
Efter maden gik vi videre til en af byens pladser, hvor der blev danset tango og samba. Det var rigtig hyggeligt at sidde på pladsen med en moitjo i hånden, og kigge på de mange lokale, som dansede. Da jeg havde fået 3 moitjos besluttede jeg mig for at slå over til cola. Jeg skulle nemlig hente Carina alleredde kl. 8 den følgende dag, og jeg vidste, at jeg ikke ville være populær, hvis jeg mødte op med tømremænd. ;-)
Flere af de andre blev dog småberuset inden vi gik hjem omkring kl. 2., og det lykkedes Emma og Kate, at blive væk fra os andre trods der stortset ikke var andre mensker på gaden. Heldigvis lykkedes det dem at finde hjem, men de var meget skuffet over, at jeg ikke var kommet dem til undsætning da de blev væk.