Dag 33 og 34. Estansio Ranch.

Dag 33.
Kl. 0900 var der morgenmad, og efter morgenmaden smurte vi sandwich, som skulle bruges til frokost. Herefter gjorde vi os klar til at være cowboys, hvilket betød, at vi iklædte os jeans og skjorter, og små latterlige ridehjælme :-)

Omkring kl. 11 havde gauchoerne klargjort alle vores heste. Jeg fik tildelt en hest som hed "no name". Det var en brun hoppe, og hun var bestemt ikke den nemmeste hest. Den nægtede konsekvent at lystre mine komandoer, og hver gang vi gik forbi noget højt græs bøjede hun sig ned og tog en ordentlig mundfuld græs i munden, som hun efterfølgende gnaskede på indtil vi pacerede noget nyt og bedre græs. :-) Hver gang den dumme krikke bøjede sig ned, var jeg tæt på at ryge forover. :-( Typisk at man får sådan en besværlig hest første gang man prøver at ride.

Der gik dog ikke længe før jeg havde gennemskuet krikken, så hvergang vi gik forbi noget højt græs var jeg forberedt på at den ville bukke sig. De andre sagde, at jeg bare skulle hive hårdt i seletøjet, når hun bukkede sig for at græsse. Dette gjorde jeg dog ikke, da jeg synntes at den skulle have lov til at spise, nu hvor den åbenbart var sulten:-) Jeg ville heller ikke risikere at gøre den sur, og jeg syntes i forvejen, at den kiggede ondt på mig, når jeg sparkede den i siden for at få den til at gå hurtigere. Der var jo ingen grund til at presse citronen, og derfor fik den lov til at græsse når den havde lyst. Jeg tror faktisk ikke at den brød sig særligt meget om at have mig siddende på dens ryg, for hver gang vi gik forbi et træ, sørgede den altid for at gå så tæt på træet som muligt, hvillet betød at jeg fik alle grenene i hovedet.

Den første time af rideturen red vi op ad et mindre bjerg. Det var utroligt så gode de heste var til at vandre op ad de stejle bjergskråninger. Man sad dog alligevel heletiden og frygtede at hesten skulle glide og falde. Flere gange småsnublede min hest da også på et af sine ben, men den var hurtig til at få genvundet ballancen, så man var aldrig i en reel fare. Alligevel nåede man at føle suset i maven, og i tankerne kunne man let forestille sig, at man om få sekunder ville ligge fladmast under en stor fed hest:-)

Da vi nåede toppe af bjerget red vi ned på den anden side. Hvis det var skræmmende at ride opad, så var det intet imod, hvor skræmmende det var at ride ned af disse stejle bjergskråninger. Man måtte læne sig helt tilbage i sadlen, sådan at ens ryg næsten lå vandret med hestens ryg, ellers ville man ryge forover ned af de stejle skråninger. Selvom det var førstegang jeg red på en hest, så klarede jeg mig faktisk ret godt, og følte mig relitiv stabil på hesten. Hvis bare vi kunne have nøjes med at ride på en flad græsmark, så ville jeg slet ikke have følt frygt:-) Men vores gauchos syntes åbenbart ikke, at det kunne blive vildt nok:-).

Da vi nåede ned af bjerget ankom vi til en lille kvægstation. Her spiste vi vores medbragte sandwich. Mens vi spiste red vores cowboys ud på pampasen og returnerede med 6-7 stykker ungkvæg. Det var rigtig interessant at se, hvordan de 4 cowboys ved hjælp af hestene og små råb fik jaget kvæget ind i en fold. Jeg må indrømme, at de gjorde det en smule mere professionelt end Joacim B Olsen i zulu kvægræs. Da kvæget var inde i folden, blev vi efter tur udstyrret med en lasso, hvorefter vi skulle forsøge at fange en ko.

Jeg meldte mig som den første til at prøve kræfter med lassoen. Først fik vi tre prøvekast mod en stolpe, som stod midt i folden. Det lykkedes mig ikke at fange stolpen, men alle mine forsøg var ret tæt på. Herefter skræmte gauchoerne kvæget således, at det begyndte at løbe i ring langs kanten af folden. Jeg blev efterfølgende placeret i foldens midte, hvorfra jeg skulle forsøge at fange en ko. Jeg udså mig den forreste ko, og på beste cowboy stil lykkedes kastede je lasoen mod koens hoved. Utroligt nok lykkedes det mig at få lassoen til at sidde perfekt rundt om halsen på koen. Jeg blev selv så overrasket, at jeg næsten glemte at slippe rebet, hvilket nær havde kostet mig en slæbetur rundt i folden. Disse køer var nemlig så store, at det ville være meget dumt at forsøge at holde den ene mand. Heldigvis nåede jeg at slippe lassoen lige da snoren var helt spændt. På dette tidspunkt lød guachoernes råb paniske, men jeg havde for travlt med at juble til at registrer, hvad de råbte. Der gik derfor lidt tid inden deres ord gav mening, men da jeg endelig forstod hva de sagde var jeg lynhurtig til at give slip. Jeg skulle ikke have holdt fast i mange sekunder længere før jeg havde fået en flyvetur:-( James var desværre ikke god til at time fotograferingen, så jeg fik desværre ikke et foto, af selve øjeblikket, hvor jeg kastede lassoen. Gauchoerne var meget imponeret, og udråbte mig til at være færdig uddannet Gaucho:-). Ud af hele gruppen på 16 personer var der kun 3 af os som fangede en ko, og de andre to brugte begge to forsøg inden det lykkedes dem at fange en ko.

Det var god underholdning at se de andre forsøge. Specielt Jenny var sjov, da det lykkedes hende at få lassoen viklet rundt om sig selv 3 gange i træk. :-) James var også ret underholdende. Hans ynklige kast ramte jorden ca. 30 cm foran ham, og han var derfor ikke i nærheden af at fange noget som helst. Han lignede bestemt heller ikke en rigtig cowboy, idet han var blevet udstyret med en lilla riddehjelm. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på brokeback mouintain når jeg så på ham. :-)

Da vi var færdig med at lege med de stakkels køer red vi videre mod ranchen. Nu hvor jeg var udlært Gaucho gjode jeg alt hvad jeg kunne for at få min hest til at ride hurtigere. Det lykkedes da også et par gange, at få hende til at slå over i trav, hvilket var ret ubehagelig for klokkeværket, men alligevel sjovt, da man hoppede op og ned, mens man kæmpede for at forblive på krikken. :-( Da vi nåede hjem og steg af hestene var mine lår ømme, og min røv gjorde direkte ondt:-(

Det var planen, at jeg ville have løbet en eftermiddags tur, men al den friske luft, havde gjort mig vildt træt. Jeg faldt derfor i søvn på græsplænen. Da jeg vågnede var aftensmaden klar, og jeg havde fået en lille powernap på 3 timer. :-).

Efter maden var der igen hygge og vin ad libitum i den lille stenhytte. Jeg var dog slet ikke i humør til at drikke og da jeg havde drukket det første glas vin, blev jeg igen enormt træt:-(. Jeg gik derfor iseng kl. 22, mens flere af de andre festede det meste af natten. :-)

Dag 34.
Kl. 8 vågnede jeg frisk og total udhvilet:-) Selv så tidligt var vejret perfekt, og jeg kunne derfor løbe i bar mave på min løbetur. Det var en helt fantastisk løbetur, hvor jeg slet ikke havde lyst til stoppe. Jeg endte derfor med at løbe ca. 15 km. Under turen løb jeg på en lille grusvej, som bugtede og snoede sig gennem de grønne markområder, og flere gange måtte jeg forcere små hegn, og mindre vandløb. Langs ruten stod køer og heste og græsede. Hestene virkede glade for lidt selskab og løb ved siden af mig, indtil deres fold ikke tillod dem at løbe mere. Køerne derimod stod bare og gumlede på græs, mens de gloede dumt på mig. Det så ud som om de tænkte" hvad er det for en idiot, der gider løbe rundt i denne varme" ;-)

På turen så jeg også nogle hærmyre, som krysese vejen. Det var et imponerende syn. Det lignede en lille motorvej, hvor tusindevis af myre gik tomhændet i højre side af vejen. Når de returnerede gik de i den modsatte side af vejen, og nu bar de på nogle kæmpe blade, som var 4-5 gange større end dem selv.

Da jeg endelig nåede hjem var Ilse og Brendline blevet færdig med de hollandske pandekager, og jeg kunne derfor nyde en fantastisk morgenmad inden jeg hoppede i bad. Jeg tror det et godt jeg ikke er født i Holland, for jeg kan virkelig ikke styrre mig når der er pandekager i farvandet:-). Det er klart min ynglings morgenmad:-).

Kl. 1030 ankom Guachoerne og vi påbegyndte dagens ridetur. Denne dag var vi kun ca. 10 som skulle ride, da bla. James havde fået nok den foregående dag. Der skulle dog mere til at skræmme mig, så jeg var selvfølgelig klar til endnu en tur på "no name", og dennegang havde jeg bestemt mig for at den satans hoppe ikke skulle have lov til at gøre som det passede hende. :-).

Den første time red vi i fladt terræn, og herefter brugte vi ca. 30 min på at "bestige" et bjerg. Det gik virkelig stejlt opad, og min stakkels hest måtte virkelig kæmpe hårdt for at komme opad skråningen. Det var sku virkelig imponerende at se, hvordan de mange heste sled sig op ad bjerget som bjerggeder. Hvis jeg havde set bjerget inden, og folk havde fortalt mig, at hestene skulle op ad den stelje skråning, ville jeg have nægtet at tro på at det ville kunne lade sig gøre.

Da vi nåede op på toppen påbegyndte vi en ligeså stejl "nedkørsel". Dette brød min hest sig bestemt ikke om, og jeg måtte hive hårdt i seletøjet for at tvinge hende ned af stien. Man kunne virkelig fornemme, at den slet ikke brød sig om at gå ned af, og hvis jeg bare løsnede seletøjet en smule, drejede den straks væk fra stien, og forsøgte at finde en mindre stejl rute ned af bjerget. Dette syntes jeg engentlig var ok, da jeg også syntes, at stien var for stejl, og jeg derfor gerne ville undgå at ende mine dage under en stor hesterøv. Guachoerne insisterede dog på at jeg skulle følge stien, så jeg måtte med vold tvinge den stakkels krikke ned af den stejle sti.:-( Da vi endelig nåede ned i bunden var jeg en meget glad og lettet cowboy, og jeg syntes også jeg kunne høre krikken komme med et suk af lettelse:-)

Frokosten blev spist i skyggen ved et mindre vandfald. Det var super dejligt at sidde inde i skyggen, da solen de sidste par timer havde bagt ubamhjertlig fra en skyfri himmel. Efter maden tog jeg en svømmetur i det iskolde vand. Det gjorde nu ikke så meget at vandet var koldt, for når man først havde vænnet sig til vandet var det bare urtroligt dejligt at blive nedkølet. Jeg tror der var tæt på 35 grader denne dag. :-( Der var ikke nogle af de andre som kunne komme i vandet, da ingen af dem havde medbragt badedragter, hvilket de fortrød, da de så mig bade i det kølende vand. :-)

Efter frokosten red vi til hovedbygningen på Rancen. Denne del af Rancen blev drevet som et 5 stjernet hotel, og alle bygningerne og græsplænerne omkring dem var velholdte og velplejet. Det så virkelig fantastisk ud, og tror de fleste af pigerne drømte om at returnere til dette sted og indlogere sig på dette hotel:-) Jeg måtte da også indrømme, at det umiddelbart så lidt bedre ud en James og mit telt:-) Men hvis man begynder at sammenligne priser, så er jeg ret sikker på at jeg er ganske godt tilfreds i teltet:-)

Da vi ankom til hotellet stod der 3 store kander iskold limonade klar til os. Måske var det på grund af varmen, eller fordi jeg ikke havde drukket andet end vin de sidste to dage, men jeg kunne ikke errindre at jeg nogensinde havde smagt noget der smagte så godt. Der gik da heller ikke mere end 2 min før alle kanderne var tomme:-).

Ved hotellet afleverede vi vores heste, og blev efterfølgende kørt hjem i en pickup truck. Da der kun var plads til 4 personer inde i bilen måtte de sidste 8 personer sidde i laddet. Jeg var heldig at få en plads i bilen, og slap derfor for en meget humplet tur i ladet. Det var ret underholdende at se hvordan de blev kastet rundt omme i ladet hver gang vi kørte over et humpel. Jeg tror dog ikke dem i ladet fandt det ret morsomt, og da vi gjorde et holdt for at åbne en port i et hegn, var der også flere af dem fra ladet, som benyttede sig af muligheden for at komme ud og istedet gå de sidste 1000 meter. :-)

Det viste sig efterfølgende, at jeg glemte mine solbriller ved hovedbygningen:-(. Det betyder, at jeg nu bliver nødt til at invistere endnu en formue i et par nye solbriller. Det bliver så par nr. 5 på denne tur, hvilket nok er lidt i overkanten, da jeg kun har været væk i ca. 5 uger. :-(

Eftermiddagen blev brugt på at bade, læse bøger,slappe af og ellers bare nyde det gode vejr. Der blev endda tid til at blive barberet, hvilket var et pat dage siden sidst. Nu kan jeg heller ikke blive lækkere, og jeg må dermed være klar til at modtage Carina om 3 dage:-).

Vejrudsigten lovede lyn og torden om natten, så James og jeg valgte at pakke vores telt ned, og istedet flytte ind til de andre i bygningen. Dette var vi dog ikke helt stolte af, da vi den foregående dag havde mobbet de andre med, at de var nogle kyllinger fordi de havde fravalgt teltet. :-(

Under min eftermiddags søvn blev jeg udsat for en joke af Emma og Sahra. De havde lavet et skilt, hvorpå der på engelsk stod" jeg har en lille penis" Dette skilt satte de efterfølgende på min mave og tog et foto. Jeg vågnede op midt i det hele, og blev derfor klar over hvad de havde lavet. De næste par dage skal bruges på at udtænke en hævn. Emma skal med hele vejen til Rio, så hende skal jeg nok få ram på. Sahra skal jeg kun være sammen med to dage mere, så med hende har jeg lidt travlt.

Om aftenen havde Ranchens ejer Kevin inviteret på vinsmagning i hans dagligstue. Normalt er vinsmagning ikke lige min kop te, men Kevin var super underholdende når han fortalte om vinen, og så hjalp det sikkert, at vi fik ca. 1,5 glas af hver slags vin. De fleste var derfor småfulde da vi nåede til vin nr. 3. Vi smagte 1 stk. Hvidvin, 2 stk rødvin, og en dessertvin. Specielt den Merlot vi fik smagte fantastisk.

Under vinsmagning fortalte Kevin om sin familiehistorie. Han fortalte, at hans oldefar rejste fra Scotland, og bosatte sig her i Argentina. Oprindelig var oldefaderen tømre, men han opkøbte langsomt land, og slog sig slutlig ned som ranch ejer. Gården var efterfølgende gået i arv i flere generationer, indtil den Idag blev ejet af Kevin og dennes broder.

Da han var færdig med at fortælle om sin familie var det vores tur til at fortælle om vores rødder. Flere af englænderne fortalte stolt, at de var i familie med en eller anden Jarl eller hertug, som jeg aldrig havde hørt om. Da vores familie jo ikke indeholdt den slags adelige, blev jeg nødt til at digte noget underholdende jeg kunne fortælle, når det blev min tur.
Jeg fortalte derfor, at jeg nedstammede direkte fra Vikingen Leif den lykkelige, som opdagede Amerika ca. 500 år før columbus, og at Vikingerne opfandt fodbold på et af deres togter til Scotland og England, da de fandt det morsomt at sparke til hovederne på de fjender de havde halshugget:-) Jeg fortalte også at Vikingerne under deres togter havde kidnappet alle de pæne engelske piger, og at det var derfor der kun var blege og rødhåret piger tilbage. Da det meste af selskabet var englændere var de ikke helt enige i den udlægning, men de syntes nu alligevel det var god underholdning at hører om Vikingerne:-) De syntes også det var vildt morsomt, da jeg efterfølgende fortalte dem, at jeg sikkert ikke havde vikingblod i årene, men at jeg nok nærmere havde polsk bondeblod i årene:-)

Da vinsmagning var ovre var de fleste af os godt fulde, hvilket ikke var så mærkeligt, da vi havde drukket ca. 24 flasker vin, og vi var endda kun 15 personer som drak. Det var på dette tidspunkt, at maden blev serveret, og ikke underligt syntes alle, at det var det bedste måltid ever:-). Tror faktisk de kunne have serveret hvad som helst, og folk vi alligevel have elsket det:-)

Efter maden gik vi op til bjerghytten, hvor vi fortsatte med at drikke vin ad libitum. Det var super hyggeligt, og alle var i godt humør. Specielt Brook og Jo overraskede mig positivt. Dem havde jeg ellers ikke snakket så meget med, da de jo normalt var meget sammen med vores guider, som de jo var kærester med. Denne aften var guiderne gået tidligt iseng, og Jo og Brook var derfor meget sjovere.

Kate var også mega fuld, og havde svært ved at stå på hendes ben. Alligevel fortsatte hun med at drikke rødvin som om det var saft:-) Omkring kl. 12 forlod hun stenhytten for at gå iseng. Hun returnerede dog hurtigt, og denne gang var hun indsmurt i blod, fra et sår på hendes ene hånd. Hun havde også slået hul på hendes cowboybuksers ene knæ. Hun forklarede, at hun var faldet i mørket, da hun var på vej i seng. Emma som var sygeplejeske fik hurtigt lappet hende sammen., og da hun havde fået plastre på ønskede hun ikke længere at gå iseng. Istedet besluttede hun sig for, at hun viæle snakke med hendes kæreste. Det eneste sted, hvor der var telefonforbindelse var på toppe af en bakke ca. 20 min. gang fra lejren. Det var ikke muligt at snakke hende fra denne vanvitige ide, selvom jeg syntes det lød fuldstændig åndsvagt, at vade der op modt om natten. Hun forlod derfor selskabet med retning mod bakketoppen.

Brook bestemte sig for at gå iseng ca. kl. 1, men også hun kom kort efter tilbage med sår på hænder og knæer. :-(.Hun forklarede også, at hun var faldet i forsøget på at finde tilbage til hovedbygningen. Ved ikke lige hvad der var med de Australske piger, men var åbenbart ikke så gode til at holde ballancen, når de fik for meget at drikke:-) Modsat Kate valgte Brook at gå direkte tilbage i seng, da hun var blevet lappet sammen af Emma.

Jeg var heldigvis ikke så fuld som de andre på dette tidspunkt, så jeg kunne derfor rigtig grine af dem, når de opførte sig åndsvagt. Til slut var det kun Jo og mig, som var tilbage. Klokken var nu blevet 2, og vi besluttede os derfor for at gå i seng. På vej mod hovedbygningen overraskede vi Ilsa og Julio( lokal cowboy) som var igang med at dele mundvand under den selv samme busk, hvor jeg to dage tidligere havde overrasket Julio og den kvindlige guide fra den anden gruppe. Den busk var åbenbart hans faste sted, men hvorfor ændre noget når man har fundet en rutine som virker:-) Jo og jeg syntes nu, at det var vildt sjovt, og vi kunne ikke lade være med at råbe til Ilse, at vi syntes det var lidt playeragtigt, at han åbenbart tog alle piger med til det samme sted :-) jeg ved dog ikke om hun syntes det var lige så morsomt som vi gjorde. :-)

Da vi nåede huset gik vi hvert til sit, og jeg lagde mig til at sove. Mens jeg lå der i sengen kom jeg i tanke om Kate, som jo havde været utrolig beruset. Det var næsten to timer siden, at hun var gået mod bakketoppen, og jeg havde ikke set hende siden. Jeg blev derfor lidt urolig for hende, og bestemt mig for at tjekke om hun lå i hendes køjeseng. Det gjorde hun ikke, og da jeg vækkede resten af værelset var der ingen af dem, der havde set hende de sidste to timer. Jeg blev derfor nødt til at vandre op til bakketoppen for at se om hun var ok. Det var ikke noget jeg gjorde med min gode vilje, for jeg var næsten faldet i søvn, da jeg kom i tanke om hende, og jeg havde allermest lyst til at hoppe tilbage i posen, men jeg kunne selvfølgelig ikke bare ligge mig til at sove uden at vise om hun var ok. Da jeg endelig nåede op på bakketoppen fandt jeg hende liggende på siden med hovedet midt i en stor hestepære. Hun var helt væk, og jeg havde virkelig svært ved at få liv i hende. Et kort øjeblik frygtede jeg faktisk, at hun var blevet kvalt i hendes eget opkast, og at hun var død. Det lykkedes mig heldigvis at få liv i hende, og få slæbt hende ned af bakketoppen. Hun var godt nok meget fuld, og havde store ballancen problemer, og jeg måtte derfor støtte hende hele vejen ned til huset. Heldigvis følte jeg mig nogenlunde ædru på dette tidspunkt, ellers kunne det godt have været meget vanskligt, at få hende ned af bakketoppen. Hun vækkede selvfølgelig hele rummet da vi kom ind i huset, men da hun først blev lagt på sengen gik der ikke mange sekundet før hun sov.

Dagen efter viste hun mig hendes telefon, og jeg kunne se, at hun havde forsøgt at sende 43 beskeder til hendes kæreste, men ingen af dem var gået igennem, da der ikke havde været signal. Hun kunne selvfølgelig ikke huske noget fra aftenen før, hvilket jeg engentlig fandt meget troværdigt, når man tænket på hendes tilstand. Det ærger mig bare, at jeg ikke tog et foto af hende, da hun lå og sov med hovedet i en hestepære. Det ville have været det sjoveste foto fra denne tur. :-) Det gjorde det ikke mindre komisk, at hun var iført en rød gaucho hat :-)